Kup eller demokratiets genindførsel i Bolivia?

af i Politik & Samfund/Syd- og Latinamerika

BOLIVIA // BAGGRUND — Bolivia er kastet ud i politisk kaos. På den ene side siger tilhængere af den hidtidige præsident Evo Morales, at han er blevet afsat ved et kup. På den anden side siger hans modstandere, at det nu bliver muligt at genindføre demokrati i landet. Det er endnu uklart, hvordan løsningen på den politiske situation bliver, for ingen af parterne i konflikten ser ud til at have en klar strategi for det videre forløb.

Kaos blev udløst, da den nu tidligere bolivianske præsident Evo Morales trådte tilbage d. 10. november. Det var samme dag, som Organisationen af Amerikanske Stater (OAS) havde offentliggjort en foreløbig rapport om det bolivianske valg d. 20. oktober. I rapporten skrev OAS, at der havde været uregelmæssigheder ved valget, og organisationen opfordrede derfor til, at valget skulle gå om.

Morales havde på forhånd sagt, at han ville acceptere konklusionerne fra OAS, og d. 10. november sagde han derfor, at der ville blive afholdt nyvalg. Senere samme dag gik lederen af militæret, general Williams Kaliman, imidlertid på boliviansk fjernsyn og opfordrede præsidenten til at gå af.

Da Morales ikke længere havde opbakning fra militæret, valgte han at trække sig som præsident. Umiddelbart efter forlod han Bolivia og rejste til Mexico, hvor han var blevet tilbudt politisk asyl.

Demonstrationer og moddemonstrationer

Mellem valget d. 20. oktober og Morales’ tilbagetræden d. 10. november var der gået uger med demonstrationer for og imod den tidligere bolivianske præsident. Demonstrationerne er fortsat efter, at Morales er rejst, og forekommer især i hovedstaden La Paz, Bolivias næststørste by El Alto som ligger klods op ad La Paz, samt Bolivas fjerdestørsteby Cochabamba som ligger cirka 30 kilometer syd for La Paz i Andesbjergene. Her er det især tilhængere af Morales’ parti Movimiento Al Socialismo (MAS), som er på gaden for at protestere mod den nye præsident, Jeanine Áñez.

Der har været mange demonstrationer i Bolivia efter valget i oktober. Her i den bolivianske hovedstad, La Paz.

Áñez, som kom til magten efter at Morales rejste til Mexico, har sat politiet og militæret ind mod demonstranterne, og har åbnet op for, at militæret kan skride hårdhændet ind. Regeringen har således vedtaget et dekret, som fritager militærfolk for strafansvar, når de deltager i operationer, der skal ”genetablere den interne orden”. Det gælder dog kun under forudsætning af, at de kun handler, når det er nødvendigt, og at det sker proportionalt og i legitimt selvforsvar.

Den Interamerikanske Kommission for Menneskerettigheder, der er en underafdeling under OAS, har kritiseret dekretet. Kommissionen kalder det alvorligt, at dekretet kan stimulere til voldelig repression, og at Bolivia på den måde ikke anerkender menneskerettighederne. Forsvarsministeren, Fernando López, har omvendt forsvaret dekretet og siger, at det skyldes, at der nu er væbnede grupper i aktion i Bolivia.

Uanset vurderingen af dekretet skete der en eskalering af volden fredag d. 15. november, hvor ni mennesker blev dræbt i Cochabamba. De dræbte var såkaldte cocaleros. Det vil sige indianske kokadyrkere, som udgør en stor del af Evo Morales’ folkelige opbakning.

Kup eller udfyldelse af magttomrum?

Efter Morales forlod Bolivia, ledes landet nu af den konservative Jeanine Áñez, som hidtil havde været viceformand for Senatet. Hvis præsidenten går af, er det ifølge grundloven i rækkefølge vice-præsidenten, lederen af Senatet, og formanden for Repræsentanternes hus der står til at overtage præsidentposten. De var imidlertid alle trådt tilbage sammen med Morales, og grundloven definerer ikke, hvem der så skal træde til.

Her greb Áñez chancen, indkaldte Senatet og lod sig udnævne til præsident. Processen mistede dog et skær af legitimitet, da der ikke var quorum i Senatet, fordi MAS boykottede mødet. Efterfølgende blev Áñez’ tiltræden som præsident dog godkendt af den bolivianske forfatningsdomstol Tribunal Constitucional Plurinacional. Samtidig anerkender hæren og politiet Jeanine Áñez som præsident, hvilket i praksis betyder at hun – indtil videre – sidder på magten.

Men kompleksiteten i situationen blev yderligere understreget af, at en af Áñez’ allerførste beslutninger var at fyre topledelsen i militæret. Fyringen omfattede general Williams Kaliman, som med sin tv-optræden bare dagen før havde været stærkt medvirkende til, at Morales var trådt tilbage.

Politiske og kulturelle forskelle

Den politiske situation i Bolivia bliver ikke mindre kompleks af, at opgøret mellem Morales og Áñez ikke kun er et spørgsmål om valgets legitimitet eller ej.

Jeanine Áñez har udnævnt sig selv som Bolivia nye præsident. Foto: Wikimedia.

For det første er der tale om klare politiske forskelle, hvor Morales og MAS repræsenterer en klar venstreorienteret politik. Heroverfor står Àñez, som tilhører den politiske højrefløj i landet.

En anden væsentlig forskel er, at mens Evo Morales var den første bolivianske præsident af indiansk oprindelse, er Áñez af europæisk afstamning. Denne kulturelle forskel mellem de to ledere blev yderligere fremhævet ved, at der ikke er en eneste person af indiansk oprindelse blandt Áñez’ ministre.

Endeligt er der også en religiøs dimension i konflikten. Grundloven fra 2009 definerer Bolivia som en ikke-religiøs republik. Ved sin indsættelse havde Áñez imidlertid medbragt en ældre bibel i stort format, som hun brugte til at sværge på, at hun ville opfylde sin pligt som præsident. Tilhængere af Áñez har set det som udtryk for, at religionen er kommet tilbage i præsidentpaladset, og dermed i modsætning til hvad tilfældet var under Morales.

90 dage til at udskrive nyvalg

Mens processen, der ledte frem til, at Áñez blev præsident, delvist var ubeskrevet territorium i grundloven, så er loven klar med hensyn til, hvad der nu skal ske. Her fremgår det entydigt, at Áñez er midlertidig præsident, og at hun skal udskrive nyvalg inden for 90 dage efter at hun overtog posten. Efter valget er udskrevet, vil der gå noget tid før det afholdes, da der først skal opstilles kandidater og afholdes valgkamp.

Det var således i overensstemmelse med grundloven, at Áñez søndag d. 17. november sagde, at hun meget snart vil informere om udskrivelsen af et nyt valg. Vejen dertil er dog ikke nem eller entydig, og Áñes var da heller ikke konkret om, hvordan det skal foregå.

Ifølge politiske eksperter i Bolivia kan valget udskrives på to måder. Enten ved at regeringen laver et dekret, eller ved at parlamentet vedtager en lov som udskriver valget. Det umiddelbart nemmeste for Áñez vil være at udstede et dekret. Det kan imidlertid give en kommende regering et legitimitetsproblem, hvis valget ikke er gennemført på baggrund af en bred politisk enighed.

Parlamentet er i en bedre situation til at legitimere et kommende valg, men her har MAS flertal, og det er usikkert, om MAS og regeringens støtter i parlamentet kan blive enige. Det skyldes blandt andet, at lederne af både Senatet og Repræsentanternes hus er nyvalgte, hvilket skete i en session, hvor regeringens støttepartier ikke deltog.

Óscar Ortiz, som var en af Morales’ modkandidater i oktober, har i den sammenhæng sagt, at eventuelle sessioner, som beslutter hvordan valget skal afholdes, ikke er legitime og kun har til formål at destabilisere demokratiet.

Internationale reaktioner

De internationale reaktioner på udviklingen i Bolivia har været flertydige, hvilket i høj grad afspejler omgivelsernes syn på Evo Morales og hans politik.

På den ene side har politikere fra højrefløjen som den brasilianske præsident Jair Bolsonaro og den amerikanske præsident Donald Trump anerkendt Áñez. På den anden side har hverken den nuværende præsident i Argentina, Mauricio Macri, eller den kommende præsident i landet, Alberto Fernández, sagt, at de anerkender den nye præsident. Mexico, hvor Morales er i eksil, har heller ikke anerkendt den nye regering i Bolivia.

Den tidligere bolivianske præsident Evo Morales er flygtet i eksil til Mexico. Foto: Wikimedia.

Midt imellem står EU, som via sin ambassadør León de la Torre forsøger at mægle mellem parterne og finde en fredelig vej ud af krisen.

Fredag d. 15. november forklarede EUs udenrigskommissær Federica Mogherini således, at EU støttede et initiativ fra den katolske kirke, som går ud på at skabe en dialog mellem regeringen, oppositionen og de sociale bevægelser Målet er nå frem til en proces, hvor der på fredelig vis kan afholdes nyvalg.

Ifølge Mogherini har initiativet endnu ikke ført til at løsning, men har dog været med til at nedbringe spændingsniveauet mellem parterne og forhindre en yderligere eskalation af volden.

Samtidig understregede Mogherini, at Bolivia i de 14 år under Morales har gennemgået en positiv proces. Fattigdommen er blevet mindre, en større del af befolkningen har fået adgang til basal infrastruktur, og den indianske befolkning er i højere grad blevet involveret i det offentlige liv. Det er vigtigt, understregede Mogherini, at disse fremskridt opretholdes, og det er kun kun muligt via en fredelig politisk udvej af krisen. Endelig tilbød EUs udenrigskommissær, at EU ville tilbyde hjælp med at gennemføre et kommende valg.

FNs generalsekretær Antonio Guterres støtter også forsøgene på at finde en forhandlingsløsning mellem parterne. Guterres har således sendt den erfarne FN-diplomat Jean Arnault som sin personlige repræsentant til Bolivia, og Arnault havde et første møde med Áñez i midten af november.

En svær vej frem

Selvom situationen endnu er flydende, er det derfor fortsat muligt, at parterne med hjælp udefra finder en løsning.

Det er imidlertid endnu meget usikkert, hvordan de seneste ugers begivenheder, og ikke mindst organiseringen af selve valget, vil påvirke et kommende valgresultat. Her er det ikke mindst et åbent spørgsmål om Evo Morales kan og vil stille op igen. Hvis han ikke kan eller vil genopstille, vil det sandsynligvis ændre valgets dynamik fundamentalt, da der ikke er en oplagt afløser for Morales i MAS.

En anden ukendt faktor er spørgsmålet om, hvordan et kommende parlamentsvalg falder ud. Ved valget d. 20. oktober var der mest fokus på præsidentvalget, men der blev også afholdt valg til både Repræsentanternes hus og Senatet. I begge tilfælde opretholdt MAS det absolutte flertal, som det har haft i en årrække.

Den politiske situation efter et valg kan derfor meget nemt være kompliceret. Hvis Áñez eller en anden konservativ kandidat vinder et kommende præsidentvalg, vil der være en stor sandsynlighed for, at vedkommende kommer til at stå overfor et MAS-domineret parlament. Det samarbejde bliver ikke nødvendigvis nemt.


Foto: Wikimedia

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School
PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science
Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund