DOMSAFSIGELSE // NYHED – En transkvinde med to voldtægtsdomme og en dom for væbnet røveri, vil ikke blive overført til kvindefængsel, som krævet. Heller ikke kravet om kun at blive visiteret af kvinder, efterkommes i dommen fra Københavns Byret. Men hendes advokat mener, at en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder giver grundlag for en appel, og at den vil påvirke en lignende sag.
En ældre kriminel, der fik juridisk kønsskifte til kvinde i 2015, har tabt sin sag anlagt mod Kriminalforsorgen og Herstedvester Fængsel. Transkvinden overføres ikke til kvindefængsel, og vil fortsat blive visiteret af mandlige betjente, lød dommen fra Københavns Byret, afsagt i tirsdags (22. februar). Det er den første af to sager af den art i Danmark.
”Men vi vil anbefale vores klient at appellere sagen til Landretten,” oplyser advokatfuldmægtig Frederik Blicher Jepsen fra Advokaterne Bonnez & Ziebe, der repræsenterer transkvinden.
Hun har alene fået nyt cpr-nummer og altså hverken medicinsk eller kirurgisk kønsskifte. Det eneste medhold, der blev givet i retten, var, at den indsatte fremover bør tituleres som kvinde.
Voldtægter og væbnet røveri
Transkvinden, der er født i 1961, har tilbragt næsten hele sit voksenliv i fængsel, og hun er blandt andet dømt to gange for voldtægt. Den seneste af dem udløste forvaring. Den fik hun i 1990 for en voldtægt af særlig farlig karakter. Jævnfør domsudskriften blev hun i 2006 løsladt på prøve, men genindsat i forvaring i 2007. I 2009 blev den indsatte igen prøveløsladt, men igen sat i forvaring i 2010, denne gang for væbnet røveri.
Hun anlagde sagen mod Kriminalforsorgen og Herstedvester Fængsel tilbage i 2019, fordi hun ikke vil afsone i mandefængsel. Placering i fængsler sker normalt efter det biologiske køn, og Herstedvester Fængsel havde efter en sikkerhedsmæssig vurdering valgt ikke at afvige derfra. Herstedvester er Kriminalforsorgens specialfængsel til indsatte, som har behov for psykiatrisk, psykologisk og/eller sexologisk udredning og behandling.
I begge sager er der tale kriminelle med længerevarende straffe. I begge sager er kønsskiftet sket under afsoning, ikke før kriminaliteten blev begået
Det talte ikke for dommen, at den indsatte har en kromosomafvigelse, kaldet Klinefelter Syndromet, der til tider ses tolket som at være af interkøn. Retten henhold sig til Retslægerådets udtalelser: Personer med Klinefelter er biologiske mænd, men med 47 kromosomer, hvor af det sidste er et Y, i modsætning til de normale 46 X’er.
Mænd med Klinefelter bliver typisk lidt højere, men variationen kan også medføre kraftig nedsættelse af det mandlige hormon, som i den aktuelle sag. Rejsning kan afhænge af niveauet for testoteron.
De kvindelige indsatte
Fra sagsøgers side førte det til argumentet, at der ingen risiko er for indsatte kvinder i fængslet i Jyderup. Domstolen hæftede sig imidlertid sig ved Retslægerådets udtalelse, der går på, at det ”ikke fuldstændigt kan afvises, at den indsatte kan gennemføre et samleje selv med lavt testosteronniveau.”
Den indsatte havde krævet fremover kun at blive visiteret af kvindelige fængselsbetjente og kun af aflægge urinprøver foran dem. Retten fastslog imidlertid, at den indsattes biologiske køn var afgørende.
Endelig krævede transkvinden 80.000 kroner i erstatning. Ifølge hendes sagfører er kriminalforsorgens behandling af hende i strid mod menneskerettighederne. Det afviste byretten.
Hvad den anden transkvinde er dømt for, kan advokatfuldmægtig Frederik Blicher Jepsen ikke oplyse
Sagen er som nævnt en af to aktuelle retssager, anlagt af kriminelle transkvinder, der ikke vil afsone i mandefængsel, men overføres til Jyderup Fængsel, hvor alene kvinder afsoner. I begge sager er der tale kriminelle med længerevarende straffe. I begge sager er kønsskiftet sket under afsoning, ikke før kriminaliteten blev begået.
Den anden sag er berammet til 23.-24. marts, og med organisationen LGBT+ som bisidder. Hvad transkvinden i den sag er dømt for, kan advokatfuldmægtig Frederik Blicher Jepsen ikke oplyse, da han ikke har anmodet om personens tilladelse til at oplyse pressen om det.
Menneskeret og kønsminoriteter
Men advokatfuldmægtigen vil sandsynligvis søge sagen udsat, blandt andet på grund af den netop afsagte dom og en ny rapport fra Institut for Menneskerettigheder. Den er udgivet i januar 2022 med titlen ”Kønsminoriteters rettigheder i fængsler”, og ligger også bag Frederik Blicher Jepsens anbefaling af appellen. Kategorien kønsminoriteter omfatter ifølge Instituttet transkønnede, interkønnede og nonbinære, altså personer, der hverken føler sig som kvinde eller mand. Instituttet anslår, at de udgør én procent af de indsatte.
Jævnfør instituttets anbefalinger bør fx en transkvinde placeres ud fra hendes juridiske køn og visiteres af kvinder – hvis ønsket. Der kan dog være sikkerhedsmæssige hensyn at tage til de indsatte i kvindefængslet.
Institut for Menneskerettigheder ikke enige med fængselsmyndighederne i, at det biologiske køn skal afgøre, hvem visitationen foretages af. Det er personens kønsidentitet, der skal afgøre, ikke biologien, mener Instituttet, der anbefaler regeringen at ændre loven, såfremt Kriminaldirektoratet ikke ændrer holdning.
Jævnfør Instituttet er kønsminoriteter ”i større risiko for overgreb, trusler og chikane end andre indsatte i fængslet”. Dette baseres på internationale undersøgelser, da der ikke er foretaget undersøgelser i danske fængsler, men det bør ske, mener Instituttet.
Instituttet for Menneskerettigheder definerer personer med kromosomvariationer som for eksempel Klinefelter som interkøn, selv om det kun rammer mænd
Dog tæller også mere generelle danske undersøgelser uden for fængselsmiljøet for Instituttet, såsom den store Sexus-undersøgelse, hvori næsten 63.000 personer indgår. Sexus-undersøgelsen, der kan ses her, viser, at 0,1 procent identificerer sig som transkønnet. Ifølge undersøgelsen trives LGBT+personer dårligere end dem uden for gruppen.
Interessant er, at Instituttet for Menneskerettigheder definerer personer med kromosomvariationer som for eksempel Klinefelter som interkøn, selv om det kun rammer mænd, lige som for eksempel Turners Syndrome kun rammer biologiske kvinder. Samme generalisering er allerede set hos store LGBT+-organisationer verden over. De inkluderer i stigende grad I’et i betegnelsen, altså LGBTI+, ligesom Instituttet for Menneskerettigheder gør i sin rapport.
Sagen om den tidligere voldtægtsdømte transkvinde har tidligere været omtalt her i POV.
Mulig konflikt mellem hensyn
I opfølgende artikel i POV belyses sagen ud fra indsatte kvinders side i ind- og udland og fra de kvindelige fængselsbetjentes side.
Disse kvinders side af sagen berøres knapt i rapporten fra Instituttet for Menneskerettigheder, således heller ikke, om Instituttets anbefalinger for transkønnede kan kollidere med kvinders menneskerettigheder. De to gruppers rettigheder er kollideret i England, fastslår en dom i højesteret.
Fængselsbetjent Nina Odgaard, der er tillidsmand for de ansatte i kvindefængslet i Jyderup, har tidligere udtalt til POV, at de indsatte, hun har talt med, intet problem har med transkvinder, blot de ikke er dømt for voldtægt.
Af POVs artikler fremgår, at der i udlandet ses en stigning i antallet af mænd, der skifter køn i fængslet, og at mindst halvdelen af de kriminelle mænd, der gør det, er dømt for seksuelle overgreb. Det hænder, som anført i den tidligere artikel om kvinders holdning, at der igen skiftes køn efter løsladelse.
Ifølge Institut for Menneskerettigheder er Kriminalforsorgen sandsynligvis på trapperne med retningslinjer for kønsminoriteter blandt andet ud fra den nye rapport.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
