KULTURLISTEN anbefaler i denne uge læseren at besøge litteraturfestivalen LiteratureXchange, gerne med den nye udgave af Kraks Blå Bog i rygsækken. Godt underholdt er man også med Riddersalens udendørsforestilling, Bedste barnepiger, og med Netflix-dokumentaren om Arnold Schwarzenegger, den oplysende dokumentar Blomsterengen på DR og Kerstin Ekmans roman Ulvespring. Denne uges liste er skrevet af kulturlistens Inger Tejlgaard Olesen Ravn, Steen Blendstrup, Niels Olsen, Connie Bork og Claus Ankersen.
Gods og gratis – litteraturarrangementer af international standard i Aarhus
Det er juni, og i Aarhus betyder det den årlige internationale litteraturfestival, LiteratureXchange. Fra d. 8.-18. juni får det bogelskende publikum mulighed for at håndplukke bøger til ferien, hvad enten den nu foregår på en strand under sydlige himmelstrøg eller i en primitiv bjælkehytte med udendørs das i Nordnorge.
De største arrangementer er for længst udsolgte, f.eks. Édouard Louis, der i Frankrig har reaktualiseret klassekampen i litteraturen, som Glenn Bech har gjort det i Danmark, men fortvivl ej, der er rigelig grund til at orientere sig i programmets øvrige udbud, hvor mange arrangementer er ganske gratis: LitX – arrangementer 2023.
Af disse oplevelser skal særligt fremhæves Boggods, d. 10. juni fra kl. 11-16, en art festival i festivalen, hvor en stribe mikroforlag stiller op til en snak om deres udgivelser.
Vanen tro er der arrangeret workshops, f.eks. Poetisk Skriveworkshop ved digter Carsten René Nielsen og papirkunstner Gitte Lægård.
Der er selvfølgelig også oplæsning, f.eks. ved Lars-Emil Woetmann og Mads Mygind, der begge er aktuelle med spritnye digtsamlinger, henholdsvis Gyldne Liljer og I min hule hånd.
Endeligt afrundes dagen med udgivelsesreception for antologien: Tag Stemmen Tilbage, et projekt for, af og om voldsramte, redigeret af Anna Klahn.
Gå hjem og vug, Tiktokkere – Årets Blå Bog er på gaden
Berømmelse er mange ting, men rigtig berømt her til lands er man først, når man optages i Kraks Blå Bog, som siden sin første udgave i 1910 har cementeret omkring 30.000 danskeres position på anerkendelsens store parnas med tryksværte.
Årets udgave er netop udkommet og tæller i alt 8.237 biografier. Heriblandt findes 97 nyoptagne, hvoraf 52% er kvinder og afspejler redaktionens utrættelige forsøg på at skabe et repræsentativt og bredt billede af vores gamle nations betydningsbærende felt inden for en bred vifte af yrker.
I bogen kan man således både finde en gårdejer, en imam, en hofdame, en glaskunstner og – naturligvis en del politikere, fx Franciska Rosenkilde, Jakob Engel-Schmidt, Sofia Osmani og Pelle Dragsted.
Fra litteraturens verden har forlaget Gads Krak-redaktion valgt at optage fine penneførere som fx Cecilie Lind, Glenn Bech og Anne-Marie Vedsø Olesen.
Fra POV’s egen verden er forfatteren Lone Theils nyoptagen.
Kulturlisten ønsker tillykke til samtlige aftrykssættende notabiliteter, som fra nu af – med det digre 1673 siders værk i hånden – kan slå deres berømmelse fast. Forhåbentlig vanker der frieksemplarer, bogen er nemlig langt fra gratis. Til alle jer, som endnu ikke har fundet plads i spalterne, er der kun en ting at sige: Get Krak’ing!
Bedste barnepiger på Frederiksberg
Det er blevet en kær tradition med gratis børneteater ved kiosken foran Riddersalen på Frederiksberg. I år optræder Ragnhild Kaasgaard og Signe Birkbøll som Bedste barnepiger, og de er virkelig fantastiske til at tage imod børnene i deres publikum. Det ligger i sagens natur.
Vore dages institutionsbørn skal måske lige vænne sig til begrebet. Men når fantasien får frit spil, er det ikke noget problem at forestille sig, at de bedste barnepiger både har passet Frederik III’s døtre og Palle Huld, hvis jordomrejse som 15-årig inspirerede tegneserien Tintin.
Eller for den sags skyld, at de heltemodigt har slukket en brand, og at de har et underjordisk lager til alle deres mange legesager, som de har brugt til at underholde børnene. De skaber en verden i ord. Nå ja, i år også med røgeffekter.
Historierne er lokalt forankrede og nogle helt aktuelle. Konflikten om et kirsebærtræ i en børnehave får en kommentar med på vejen. Træer over 25 år er fredede, men børnene må have kirsebærsten opereret ud af deres næser. Men når corona kunne klares med ansigtsmaske, så …
Som alt godt børneteater forener Bedste barnepiger børnenes oplevelse med de voksnes latter. Det gælder bare om at få sig en plads.
Alle elsker Arnold, handlingens mand – Wørk, wørk, wørk
Så er der skærmguf til alle, som elsker den markante østriger og wørld-celebrity, Arnold Schwarzenegger. Historien om Arnold er det rene ’avisdrengen som blev millionær’. Arnold er den levendegjorte amerikanske drøm, og mange Arnoldfans mener, at han for længst havde vundet præsidentembedet, hvis ikke hans europæiske herkomst forhindrede det.
I tre timelange afsnit får vi nu historien om hans vej fra en anonym og – ubarmhjertig barndom i Østrig til – verdenshistorie og ikon. Arnolds far var en hård hund og – får man indtryk af – et dumt svin, som satte sine to sønner op mod hinanden i benhård konkurrence-opdragelse, og kvitterede med tæsk til taberen.
Visioner om den hyldest og anerkendelse, han manglede som barn og som formentlig var med til at drive hans bror imod tidlig død, piskede østrigeren frem mod verdensberømmelsens tinder som uovervindelig bodybuilder, Hollywood-actionhelt og ærkeamerikaner med den karakteristiske østrigske accent, som er blevet Schwarzeneggers sproglige varemærke. I love hør. You must wørk for it. Og I love New Yørk, er sjove eksempler.
Mindre sjovt er Arnolds komplette mangel på selvrefleksion, og selvom handling er godt for rigtig meget, er handling uden anden bevæggrund end opportunisme og hang til hyldest næsten mere sorg end succes, selv med en cigar i munden.
Det tabte paradis
Hvor meget film kan der vrides ud af en tysk blomstereng? Ganske meget, hvis den kommer i hænderne på en instruktør med et kreativt sind og hjertet på rette sted. Den skiftevis blide og brutale dokumentarfilm Blomsterengen på dr.tv. er et glimrende eksempel på, at naturens stille hverdagsdramaer i sig rummer store, universelle fortællinger om verdens skønhed og menneskenes løbende ødelæggelse af samme.
Cirka én tredjedel af alle planter vokser angiveligt i naturlige engområder – op til 3.000 vilde dyr og plantearter i et sammenhængende økosystem. Vi følger fødekæderne til dørs – fra langhornsbier, orme og græshopper over frøer og mus til ræve, rådyr og storspover. Lærken synger højt på himlen og giver et forunderligt soundtrack til en verden af skønhed: Blomsterengen rummer en livsafgørende – men trist overset – biodiversitet, hvor orkidéer trives i den kalkholdige jord, engsalvien tilbyder insekter nektar for pollenbestøvning, og nymfer beskytter sig i egenproduceret skum.
Det er fortællingen om behovet for økosystemers regenerative balance, om naturens egen højtudviklede funktions- og rollefordeling, hvor nyt liv konstant opstår, og andet liv slutter. Når kreaturer roligt græsser og engen slås med nænsom le, skabes levedygtige habitater, hvor bynkefuglen lægger æg, og bjergcikader suger saft fra planter.
Men moderne, subsidieret og maskiniseret landbrug æder sig hver dag ind på engens liv. Vi, der kigger med bag skærmen, ser tilbage på et paradis, der forsvandt.
Thriller, ægteskab og natur: Ulvespring har det hele
Når Kerstin Ekman skriver en grøn bog, så går hun efter det grundlæggende: Af alle dyr vælger hun ulven, som mennesker traditionelt har frygtet, mens fortælleren hedder Ulf, så jæger og den jagede navnemæssigt er tæt på hinanden, for hvor går grænsen egentlig mellem dyr og menneske?
Den flytter sig i Ekmans roman, hvis sprog er så indlevet og samtidig når hele vejen rundt, når det gælder viden. Hun ved, hvad der driver jægeren, men hun ved også, hvad der er forskellen på god og grum lovgivning. Hun kan se nuancer, ligesom Ulf pludselig har fået øje for ulven. Et møde, han ikke har oplevet før: ”Også at røre ved ham med ord var svært. Det var som om jeg ikke rigtig turde. I øvrigt er det ikke let at beskrive et levende væsen.”
Egentlig har Ulf livslangt været forstkandidat og kender til industriel skovdrift. Ulf har været med til at begå en typisk fejl, som lå i tiden. Samtidig har han en unik adgang til naturen. Det er et paradoks, at det nøjagtigt er de mange år i skoven som dedikeret jæger, der lægger bunden for mødet. Der er noget spontant og kraftfuldt over romanen, som også er en thriller og en ægteskabshistorie.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
