KULTURLISTEN – I denne uge har Kulturlisten hørt podcast på DR, været på museumsbesøg i Vejle, læst Signe Gjessings digte og Andreas Vermehren Holms tværkunstneriske eksperimenter samt frydet sig over udbuddet i de kommende tyske filmdage. I denne uge udgøres Kulturlistens anmelderkorps af Niels Olsen, Maria Helleberg, Connie Bork, Inger Tejlgaard Olesen Ravn og Ole Blegvad.
Podcast om verdens vigtigste bog
Den har kørt på DR Lyd i en del måneder efterhånden, men Deres udsendte er først for nylig sprunget på bibeltoget – i.e. Biblen Leth Fortalt; en grundig og velformidlet rejse gennem testamenternes fantastiske fortællinger. Podcastserien afdækker og formidler den enorme indflydelse, Biblen har haft på (primært) den kristne del af verden; hvordan vores aktuelle hverdagssprog, narrativer, etiske pejlemærker og symboler mv. i et ellers topsekulariseret samfund oprindeligt stammer fra denne ’verdens vigtigste bog’.
Eller skulle man sige: samling af bøger, som gennem historien er blevet særligt udvalgt og fremhævet, mens andre blev smidt på møddingen, negligeret og glemt. For sådan er bibelhistorien også: en stadig kamp om retten til at vælge, hvad den officielle historie skal være, og hvordan den skal udlægges og forstås. Narrativer etableres og formidles med et formål. Sådan er det også med Bibelen.
Forfatter mv. Kristian Leth og journalist Lauge Hendriksen tager elegant, vidende og pædagogisk lytteren ved vingebenet og gennemgår alle væsentlige kapitler af såvel Det Gamle Testamente som Det Nye Testamente; Leth i rollen som den indsigtsfulde, erfarne bibellæser, mens Hendriksen læser biblioteket (Bibelen/bibliotek/bogsamling) for første gang.
Det naturlige spændingsfelt mellem rutineret og ny læser skaber en fin, respektfuld energi mellem de to, som i en undersøgende, engageret samtale gennemgår alt fra Skabelsesberetningen over Noahs Ark til påsken, korsfæstelsen og tiden derefter. Der bliver både gået i dybden og til stålet, refleksionsniveauet er højt, og som lytter sidder man beriget tilbage – efter hvert afsnit lidt klogere på historien og verden omkring os og med en markant større lyst til selv at række ud efter konfirmationsbiblen på reolen.
Læs også Bo Heimanns store interview med Kristian Leth i POV.
Store udstillinger på de små museer
Mange af os opdagede de små museer, da lockdown forsvandt. Da køen til Aabenraa Museum blev en halv kilometer lang. Også fordi så mange små hensygnende museer har fået ny ledelse, der kan få meget ud af små midler.
Vejles kulturmuseer er fremragende eksempler på, hvordan man fanger publikum. I stedet for at udstille hvert fundet potteskår har man her koncentreret sig om to gode historier.
Et moselig, som man har undersøgt på kryds og tværs og udstillet, som hun er, skrumpen og skrækkelig, omgivet af moselandskab. Den udstilling rammer både små børn og seje arkæologer.
Den anden udstilling handler om institutionaliseringen af “åndssvage”. Den er rørende, men egentlig nøgtern, og præsenterer individer, ikke en gruppe. Ja, der er også rum med middelalder og industri og forlystelsesliv, men det er ikke endeløse følger af rum med anonyme genstande. Det er bare godt.
Verden er mere end bare et sted – en poetisk opfordring til at fatte skabelsen
Signe Gjessing er en kosmisk digter: Det ydre rum og stjernerne taler til os i hendes nye digtsamling Illuminationen af alt. Hendes poesi er både vindende og uforfærdet – men der er også med vilje en vis distræt opmærksomhed i forhold til verden, vores verden med solsikker, for som der lige ud står: ”Verden er ikke velanset i de kredse, skabelsen kommer i. Der er man mere til det hinsides.”
Digtene balancerer mellem her og hinsides, det gådefulde og det ligefremme, det ansvarlige og det kåde, livlige. Stjernerne er en smule uopmærksomme ligesom olympiske guder: Så husker de vores hjerter, så glemmer de dem.
Men noget ret utroligt sker, når stjernerne skal have ”vores hjertevægge på som refleksveste”. Det fjerne kosmiske og det nære menneskelige er pludselig kommet helt tæt på hinanden, samhørigheden findes.
Billedsproget er vildt – kan være slagfærdigt og slagfærdighed er altid meget befriende – samtidig søger Gjessing de yderste grænser, ikke mindst i forhold til vores erkendelse af skabelsen. Mennesker er jo vant til at se sig selv som centrum, men i disse digte er centrum spredt, fordi mange verdener og universer er vigtige. Vanetænkningen udfordres. Stærk poesi for øvede læsere.
En af de allersidste sætninger lyder: ”På vej til mit hjerte kan blodet lige nå at blive lagt som neglelak på stjernerne”. Universet flotter sig – og det gør Signe Gjessing også i denne femte digtudgivelse fra hendes hånd.
Meningen var der hele tiden! Digt-skulptur-billeder leger med tekst og beskuer
Palimpsest er titlen på Andreas Vermehren Holms debut fra 2014. Titlen er ikke tilfældig, en palimpsest er et stykke pergament eller papir, der efter at have været beskrevet er blevet renset af og genbrugt.
I den form for palimpsest, som Vermehren Holm praktiserer, ligger ikke kun et hensyn til dyr (pergament er lavet af dyreskind) og skove (papir stammer som bekendt fra træer), men også en iboende forståelse af sproget som genbrug, og at ordene gennem års slid opnår patina.
Holm svinger altså ideen et par abstraktionsniveauer højere op og tager eksisterende digte og kaster sig over dem med malerbøtter og tusch.
Det kommer der nogle smukke skulpturelle billeddigte ud af – de ord, der bliver stående, danner nok en betydning som digte, men uden de store farvede plamager af tildækket mening, ville det samlede udsagn ikke være komplet.
Det bliver en underjordisk leg med både tekst og med beskuer, for vi drages ind og inviteres til at være med i legen. Hele tiden huserer der en idé om, at betydningen er et afkog af noget, der har en egen-eksistens i verden – ligesom dyreskind egentlig klæder det oprindelige dyr bedre end dets blege ubehårede fætter, mennesket.
Syv nye tyske film på fire dage
Man kan sige meget – og meget godt – om tyske film, men at danskere valfarter i biffen, når der er tysk på plakaten, det er ikke en af de ting, man kan sige.
Det er faktisk en skam, for tyske film har en stolt tradition, der går helt tilbage til stumfilmdagene i begyndelsen af forrige århundrede. Og det lykkedes faktisk gang på gang vores store nabo mod syd at producere mesterværker, som skriver sig ind i den globale verdenshistorie. Fritz Langs science fiction-film Metropolis (1927), Rainer Werner Fassbinders Angst Æder Sjæle Op (1974), Wim Wenders Himlen Over Berlin (1987), De Andres Liv (2006) af Florian Henckel von Donnersmarck, der i 2018 også lavede Værk Uden Skaber.
Sagt med andre ord: Afsted i biffen, når TyskeFilmDage foregår i København, Aarhus og Odense fra den 23.- 26. april. Her vises håndplukkede nye tyske filmproduktioner i biografen. Man fristes næsten til at sige: intet tysk film-år uden referencer til Anden Verdenskrig og DDR. Det gælder også dette års program med Pasforfalskeren og En dag vil vi fortælle hinanden alt. Gangsterdramaet Rheingold af instruktøren Fatih Akin var en stor publikumssucces i Tyskland.
Also lass uns ins Kino gehen.
Du finder Kulturlisten i POV hver fredag.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
