KULTURLISTEN – tager til premiere på filmene The Quiet Girl og Murder Mystery 2, nyder gensynet med Skammerens datter som teaterstykke, læser om forelskelse i Vild med Vincent og ser Danmark fotograferet fra oven i ny luftfotobog. Læser klassisk Jackson gys og ser maleren Carl Blochs fine skildringer på SMK. I denne uge bl.a. om og med: Catherine Clinch, Claire Keegan, Adam Sandler, Jennifer Aniston, Lene Kaaberbøl, Hervé Guibert, Nicolas Cosedis, Pernille Stensgaard, Shirley Jackson og Carl Bloch.
Omsorgens veje
The Quiet Girl er en usædvanlig film om manglende kærlighed til et barn, og hvordan det ser ud, når kærligheden finder vej til samme barn. Den er roligt fortalt, men bygger samtidig op til et ekstremt flot klimaks, som jeg ikke havde set komme.
Hovedpersonen, pigen Cáit (spillet af Catherine Clinch) vokser op i en fattig familie, moren er gravid igen, så i sommerferien havner hun hos et ældre ægtepar med en hemmelighed.
Filmen bevæger sig på subtile grænser mellem det sagte og usagte, det skjulte og det åbenlyse. Samtidig er Cáit nu havnet i en anden voksen verden, med nye mennesker og udfordringer, hvor hun skal balancere mellem loyalitet over for ægteparret Seán og Eibhlín og høflighed overfor fremmede. Hun taler med en hjælpsom kone, der også lige vil pumpe hende for oplysninger, og spørger, om de bruger smør eller margarine, når de bager.
Så er der også en robust humor, samtidig med at filmen lægger op til en aktiv seer. Den rummer nogle vigtige detaljer i scenerne, som tilskueren selv skal afkode, fordi børn og voksne ikke kun nærmer sig hinanden med ord, men også gestus, der afslører deres vilje til at være der for hinanden.
Filmen er baseret på kortromanen ”Omsorg” af Claire Keegan.
The Quiet Girl er sjælden – og skal ses for sin atmosfære, og fordi den er så helstøbt.
Middelklassevenner falder på halen i ny Netflixkomedie
Adam Sandler og Jennifer Aniston er tilbage som ægteparret Nick og Audrey Spitz, når Netflix komedien Murder Mystery 2 premierescreenes i aften. Kort fortalt handler filmen om et indbildsk og talentfattigt middelklasseægtepar, hvis fremmeste gave er et usandsynligt held, som på bedste slapstickmanér bringer dem helskindet igennem det ene christieske mordmysterie efter det andet.
Det er farvestrålende, det er dyrt – for det foregår naturligvis i det globale jetset – og det er sjovt på den harmløse, velskrevne måde, som bl.a. er filmforretningsmanden Sandlers spidskompetence.
Alene åbningsscenerne fra et overdådigt indisk bryllup på en fjern tropeø er værd at klikke afspil for. Det er ganske enkelt god underholdning.
Naturligvis ender brylluppet med en katastrofe, da brudgommen, parrets ven, den slumromantiske milliardær-maharaja, Vikram, bliver kidnappet. Og så går den vilde morderjagt ellers over stok og lakonisk indforståede replikskifter mellem de to plebejiske ægtefolk og deres ubegribeligt rige venner.
Udover et okay velskrevet, om end lidt tandløst komediemanuskript, er filmen sjov, fordi den så grotesk udstiller middelklassens møde med den overklasse, den så inderligt forguder og samtidig – sært nok – føler sig bedre end. Og så er det svært at lade være med at tænke på, hvorfor Jennifer Anistons permarynkede pandebryn synes så bekendte… Nå jo, det er jo Rachel fra Friends. Suk.
Glædeligt gensyn med Skammerens datter
Der skal noget til at fastholde en 11-årigs udelte opmærksomhed i 2½ time. Det har musicalen Skammerens datter, som tager en tur mere på Bellevue Teatret. Plottet er måske mest for de yngre i publikum, men sang, musik og humor kan sagtens tilfredsstille det voksne musicalpublikum.
Lene Kaaberbøls Skammerens datter er fantasy. Det er en middelalderlig verden, hvor drager findes. Men en skammer er dybest set en kvinde, der kan påtvinge andre en psykoanalyse. Derved blotlægger hun deres skam, og de tilstår deres lyssky tanker og handlinger.
Sådan en er farlig – en heks.
Det er derfor ikke nemt at være skammerens datter. Dina er hende, de andre ikke vil lege med – for hun har skammer-evnerne. Her og mange andre steder er der genkendelige problematikker for de unge i publikum.
Først og fremmest er det dog spændende. Det er de gode mod de onde. Dina bliver viklet ind i intriger, mord og kamp med drager (den får prædikatet ”flot” af den 11-årige, der er vokset op med CGI).
På scenen skabes der en myldrende fantasiverden. Der er store følelser og subtil humor – begge dele leveres både i dialog og formfuldendte musicalsange. Børnene kender genren fra tegnefilmene, så det er en oplevelse, det er nemt at dele.
Mør og umættelig
En novembernat falder Vincent ud ad et vindue og dør. Men hvad var det med Vincent? Forelskelse, besættelse? I Stentors nyligt oversatte og udgivne Vild med Vincent får vi, sammen med forfatteren og fortælleren Hervé Guibert (1955-1991), lov til at studere forelskelsen baglæns.
Med årstal som rød tråd, følger vi Hervés og Vincents forhold i notater og beskrivelser af både magiske og skrækkelige aftener. Hervé gør status over Vincents tilstand, egne strategier for at få Vincent med i seng, hvad de spiste, hvor de var, og længes efter og ærgrer sig. Over det tiltagende stofmisbrug, over Vincents fornægtelse sin egen seksualitet og over det ydmygende i at elske mest.
Billedsproget kan måske afsløre en anden magtstruktur i det indbyrdes forhold. Fortællerens blik og begær er nemlig så sultent, at Vincent i en af scenerne simpelthen frygter at blive ægte ædt af fortælleren. En tanke, der fint følger bogens seksuelle tableauer, og hyperæstetiserede opsætninger af alt fra kønsorganets form, i tøjets taktile overflade, i mundherpessåret til skønhedspletten på ryggen.
Vild med Vincent er vidunderligt sorgfuld, og grim i sin sult – og så godt skrevet, at både krop og tekst giver slip på sig selv og falder mørt ned i mørket.
Danmark fortalt fra oven
Indflyvning: Sidste år udkom en dansk fotobog med perspektiv og horisont: Danmark fra skyen – en imponerende og på alle måder vellykket visuel tour de force gennem kongeriget. Fra et lille Cessna 172 har Nicolas Cosedis med piloter fotograferet Danmark på alle tænkelige leder og kanter, sommer og vinter og hele vejen rundt om den mangfoldighed, landet – trods sin homogene lidenhed – alligevel rummer.
Vi flyver forbi marker, kyster, industrianlæg, haver, veje, parker, slotte, broer, havne, bykerner, strande, festivaler, fjorde, søer, beboelseskvarterer, kirker, kunstværker, vindmøller, fodboldbaner, lufthavne – og meget mere…
Bogen viser Danmark fra vinkler, de færreste har oplevet. Man ser et væld af samfundsidealer indlejret i landskabernes fysiske mønstre og får afdækket, hvordan systemtænkningens rationalitet i mange år har kørt med klatten i landbrug og industri, men hvor også mange kreative frirum kommer til deres ret. Og så er der naturen: Råbjerg Mile, Vadehavet og Stevns Klint som eksempler på, at naturens egne, stærke kræfter hverken kan eller skal underlægges en filosofi om, at ”hvad udad tabes, skal ind ad vindes”.
De mange fantastiske fotos akkompagneres af Pernille Stensgaards elegante, indsigtsfulde pen og store viden om de historiske nedslag i landskabsudviklingen. Hun fortæller masser af skæve, små historier – fx om gårdmandsfamiliernes historiske faible for at få taget flyfotos af den fædrene gård for at markere ejerskab og identitet.
Vi får også fortællingen om den unge ingeniørofficer Christian Geddes eleverede kort fra 1700-tallet og præsenteres for Sylvest Jensens Luftfoto, der i sine storhedsdage i 1950’erne rådede over 17 små fotofly og gav 100 ansatte brød på bordet.
Begravede sølvmønter og betændte landsbybeboere
På dansk refereres hun til som horror-forfatter, og det er en kæmpe fejl. Det er en endnu større fejl, om end en ganske sigende af slagsen, at vi ikke har en bedre betegnelse. Shirley Jackson skriver den slags bøger, der suger en ind i en verden af uro, mørke og fortrængninger, og det er oplagt, at både Stephen King og Neil Gaiman nævner hende som inspirationskilde, selvom der ikke er mange øksemord og blodige splatterscener.
Vi har altid boet på slottet (opr. 1963, genudgivet i 2018) fortælles af 18-årige Merrycat Blackwood. Hun er skiftevis et lettere forstyrret barn, en beskyttende og omsorgsfuld pubertetspige og et forfulgt mobbeoffer. Gennem hendes fortælling får vi optrevlet sandheden om det brutale mord på hendes familie seks år tidligere, hvor kun hun selv, den beundrede storesøster, Constance og den lettere demente Onkel Julian overlevede. En begivenhed, der helt har isoleret de tre i Blackwood-huset fra den nærliggende landsby.
Fortællersynsvinklen giver en besynderlig skæv vinkel på verden, tingene er grimmere og mere skræmmende, men samtidigt er det et fængslende univers. Man ser de skjulte dagsordner, løgnene og grådigheden. Nok er verden fordrejet til ugenkendelighed, men det er der også sandhed i.
Den afgørende charme – Carl Bloch på SMK
Carl Bloch (1834-1890) er både til store historiske malerier som Prometheus´ befrielse (1864), men også situationsbilleder tæt på hverdagen, der viser, hvad han kan, når det gælder blikke – og lys, skygge og stærke farver, for eksempel Fra et romersk osteria (1866), som er min favorit. Måske fordi det foregriber de mange mobilfotos, vi tager på rejser. Vi lever i en billedbåret kultur og producerer dem også selv. Her går vi nøjagtigt efter det, som vækker øjets sans for den afgørende charme, som Carl Bloch så komponerer suverænt: Forførelsen foregår både indenfor billedet og udenfor, mellem de to kønne kvinder og betragteren. Den livlige stemning gentager sig i de tre samtalende mænd i baggrunden, mens katten kigger i sin egen retning. Katten tilfører billedet en kølighed, en ro i kontrast til de lidenskabelige farver.
Bloch virker moderne i sin sans for det hurtige blik – hans malerier har tempo – mens hans Rembrandt-inspirerede raderinger består af portrætter og landskaber. Omgivelser kort sagt, ansigter og marker, hav, skovkrat.
Hans religiøse malerier er også med på udstillingen og var efterspurgte i samtiden, mens mormonerne i Utah har genopdaget dem i vores tid.
Som billedkunstner har Bloch både været meget hyldet, men også udskældt. Han er blevet kritiseret for at lave sødladne billeder. Men udstillingens malerier og raderinger er ikke sødladne. Hovedindtrykket er et aktivt blik, som lægger op til involvering.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
