Kultur styrker den nationale sammenhængskraft

af i Danmark/Kultur/Politik & Samfund

KULTUR // KOMMENTAR – En ny stor undersøgelse fra Mandag Morgen på vegne af Altingets kulturpolitiske netværk viser, at danskerne tillægger kultur stor betydning for samfundets sammenhængskraft. Der er desuden opbakning til offentlig finansiering af kulturen fra et klart flertal af danskerne. Undersøgelsen står i skærende kontrast til den lave prioritering af kultur, der ofte ses i den offentlige debat, og den faldende betydning kulturpolitikken virker til at have i de politiske partier, skriver Nikolaj Bøgh. 

Ifølge EUROSTAT er Danmark det EU-land, hvor flest mennesker deltager i kulturelle aktiviteter. Alt tyder også på, at danskernes kulturforbrug generelt er i vækst, og en lang række museer, biografer og teatre melder om stigende besøgstal. Samtidig fylder kultur dog ret lidt i den offentlige debat, og når danskerne skal rangordne politiske områders vigtighed, så ligger kulturpolitik ofte i bunden, ligesom kulturområdet i flere undersøgelser er endt blandt de poster i det offentlige budget, som flest danskere helst vil spare på.

Kulturpolitik er prioriteret meget lavt

Kulturpolitik rangerer i disse år desuden lavt på listen over ting, som de politiske partier prioriterer, og i de mange målinger som alle partier foretager for at kunne ramme flest mulige vælgere med deres politiske budskaber, ligger kulturen næsten altid i bunden af prioriteringsskalaen.

Hvad er egentlig formålet med vores kulturpolitik? Hvilken interesse har vi som samfund i at støtte kultur?

Den lave prioritering går også igen i den spirende dækning af den kommende valgkamp, hvor kulturen efter alt at dømme endnu en gang kommer til at fylde meget lidt.

I de mange kandidattests, man som folketingskandidat skal udfylde for at give vælgerne en hjælpende hånd, når de skal sættes deres kryds, er der så godt som ingen spørgsmål om kultur. I TV 2’s kandidattest, hvor man skal prioritere op til fem af sine vigtigste politikområder fra en lang liste med temaer, der er kulturpolitik slet ikke en valgmulighed.

Kulturen spændes for andre vogne

Det er meget karakteristisk for den kulturpolitiske debat i Danmark, at kulturen kun sjældent ses som et mål i sig selv, men næsten altid som et middel til at opnå andre politiske målsætninger. Det har vi blandt andet set i danskheds- og udlændingedebatten.

Derimod er det efterhånden sjældent, at man i den offentlige debat eller blandt politikere taler om kulturens betydning som et mål i sig selv. Hvad er egentlig formålet med vores kulturpolitik? Hvilken interesse har vi som samfund i at støtte kultur? Er kulturpolitik kun ”flødeskum på lagkagen”, eller har vores kultur tværtimod afgørende betydning for det danske samfunds sammenhængskraft og for vores muligheder for at udvikle os i fællesskab?

En af udfordringerne er, at vi i virkeligheden ved meget lidt om, hvilken rolle kultur reelt spiller i danskernes liv. Vi ved heller ikke meget om, hvorfor der tilsyneladende er den indbyggede modsætning mellem den høje deltagelse i kulturaktiviteter og den lave prioritering af kultur, som den offentlige debat synes at afspejle.

Ny stor undersøgelse af kulturens betydning for danskerne

Derfor er det meget kærkomment, at Mandag Morgen i samarbejde med Altingets kulturpolitiske netværk netop har færdiggjort en stor undersøgelse af danskernes forhold til kultur. Det er den hidtil mest grundige undersøgelse af holdningerne til kultur på kulturens egne præmisser.

Den lave prioritering går også igen i den spirende dækning af den kommende valgkamp, hvor kulturen efter alt at dømme endnu engang kommer til at fylde meget lidt

Undersøgelsen Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne føjer således væsentlige nuancer til det hidtidige billede af kulturens betydning for danskerne og peger på en meget høj grad af bevidsthed om, hvilken værdi kulturen giver. Med andre ord er det ikke blot kulturforbruget, der er højt, men et stort flertal af danskerne tillægger kulturen stor betydning for deres liv og for samfundets udvikling.

Danskerne er storforbrugere af kultur

Undersøgelsen bekræfter billedet af, at danskerne er storforbrugere af kultur. Næsten fire ud af fem danskere (78 pct.) har inden for den seneste måned haft kulturoplevelser i deres hjem, det være sig oplevelser med skønlitteratur, musik eller film, tv-serier o.l.. Et flertal benytter også kulturtilbud uden for hjemmet, og næsten seks ud af ti danskere (59 pct.) har inden for de seneste 12 måneder gjort brug af mellem to og ni kulturtilbud uden for hjemmet – herunder teatre, museer, biografer, koncerter m.v..

5 skarpe resultater af Mandag Morgens store kulturundersøgelse, “Mellem ballet og biografer – kultur ifølge danskerne”. Kilde: Altinget

Museer og teatre er de vigtigste kulturtilbud at prioritere

Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at angive, hvilke typer af kulturtilbud, der er vigtigst at have i Danmark. Her topper museerne listen som de allervigtigste kulturtilbud og skuespil kommer ind på en andenplads. Herefter følger biblioteker, musicals og revyer. Musik- og billedskoler, gallerier og kunsthaller vurderes derimod at have noget lavere samfundsmæssig betydning.

Som flere andre elementer i undersøgelsen peger dette på, at de fleste danskere har en ret klassisk kulturopfattelse og først og fremmest forbinder kultur med finkultur, der også rummer et væsentligt dannelseselement.

Kultur binder Danmark sammen som nation, og er med til fremme den offentlige debat

Kultur skal ifølge deltagerne først og fremmest underholde, men der er også mange andre gevinster ved at opleve kultur ifølge undersøgelsen. Et meget stort flertal af danskerne mener, at kulturoplevelser binder os sammen som nation (69 pct.), og endnu flere (71 pct.) oplever, at de gennem kultur bliver mere bevidste om, hvordan Danmark har udviklet sig som nation.

74 pct. af danskerne vil gerne lære noget nyt om verden, når de deltager i en kulturel oplevelse, og 67 pct. vil gerne lære om den danske kulturarv. Udover at have et ønske om at lære, vil 61 pct. af danskerne gerne udfordres og præsenteres for et andet syn på tingene, når de oplever kultur.

Under alle omstændigheder er vi nu blevet noget klogere på, hvilken betydning danskerne reelt tillægger kultur, og man kan derfor håbe, at kultur alligevel vil komme til at spille en rolle i den kommende folketingsvalgkamp

Kultur handler i høj grad også om oplevelser i fællesskab, og 67 pct. af danskerne opsøger kulturoplevelser for at have en fælles oplevelse sammen med andre.

De lokale kulturoplevelser styrker danskernes forhold til deres lokalsamfund, og 65 pct. mener, at kultur er med til at gøre deres lokalområde til et bedre sted at bo, 64 pct. bliver stolt af deres lokalområde gennem kultur, og 63 pct. føler stærkere tilknytning til deres lokalsamfund på grund af dets kultur. Også på lokalt plan betyder kultur noget for debatten, og 56 pct. mener, at kulturoplevelser giver dem større forståelse for deres lokalsamfund og indblik i lokale samfundsproblematikker (53 pct.).

Kultur er vigtig for børns udvikling

I undersøgelsen er der endvidere spurgt til, hvordan kunst og kultur gavner børnene, og her er der massiv opbakning til kulturens store betydning. Et meget stort flertal (84 pct.) mener, at kultur stimulerer børns fantasi samt deres kreativitet (82 pct.), men også at kultur er til gavn for den faglige læring (80 pct.) Kulturoplevelser styrker også børn forståelse af det samfund, de er en del af (77 pct.) og er desuden med til at skabe relationer mellem børn (72 pct.), ligesom tilfældet var med de voksne.

Flertallet af danskerne ønsker offentlig medvirken til finansiering af kulturen

Når det kommer til spørgsmålet om finansiering, som traditionelt fylder meget i den kulturpolitiske debat, er meningerne lidt mere delte i undersøgelsen. 55 pct. af deltagerne mener, det er nødvendigt, at det offentlige er med til at finansiere en stor del af kunst- og kulturlivet. 33 pct. mener, at kunst- og kulturlivet som udgangspunkt skal klare sig selv økonomisk. De kulturtilbud, som de fleste danskere mener skal have offentlig støtte, er biblioteker og museer, mens kunstgallerier, biografer og spillesteder ligger i bunden af skalaen.

Behov for mere forskning

Mandag Morgens undersøgelse er den hidtil mest detaljerede beskrivelse af kulturens værdi og betydning for danskerne, og den peger på et generelt behov for at vide mere om temaet, således at kultur kan få den plads i den offentlige debat og i den politiske samtale, som den retteligt fortjener. Der har tidligere været peget på muligheden for oprettelsen af et Kulturens Analyseinstitut, der kunne arbejde med at undersøge kulturens betydning i bred forstand, og dermed være en faktor også i den samfundsmæssige prioritering af de knappe midler til kultur. Modellen er inspireret af Idrættens Analyseinstitut, der gennem de senere år har kvalificeret debatten om værdien af idræt væsentligt.

Under alle omstændigheder er vi nu blevet klogere på, hvilken betydning danskerne reelt tillægger kultur, og man kan derfor håbe, at kultur alligevel vil komme til at spille en rolle i den kommende folketingsvalgkamp, som trods alt bør være en væsentligt arena for at diskutere de ting, som danskerne mener er betydningsfulde for samfundet.


Topfoto: Wikimedia Commons

Nikolaj Bøgh (født 1969) er cand.scient.pol. og kommunikationsrådgiver, konservativt medlem af Frederiksberg Kommunalbestyrelse og folketingskandidat på Frederiksberg. Han har skrevet bøger og artikler om politisk historie, herunder ”Hækkerup” om den socialdemokratiske udenrigsminister m.m. Per Hækkerup og ”Brødrene Møller” om de fremtrædende konservative politikere Aksel og Poul Møller.

Seneste artikler om Danmark