BØGER // ANMELDELSE – Forestillingerne om kroppen i Det Gamle Testamente er ladet med symbolik: F.eks. var hjertet datidens hjerne, og man kunne spå om fremtiden i en lever. Bogen Kroppen i Det Gamle Testamente er sjov læsning og åben formidling for alle, der er interesseret i oldtidsritualer, symbolik og kropsforståelser, skriver Freja Bondgaard.
Alle har en krop og er en krop, men de tanker, man gør – og har gjort – sig om kroppen, kan variere en hel del både over tid og indenfor forskellige kulturkredse.
I Det Gamle Testamente er kroppen først og fremmest en gave, skabt i Gud Jahves billede og af en grund. Den har en praktisk, symbolsk og rituel betydning. Den giver liv til nye kroppe og kan symbolisere først det ene, så det andet.
Forestillingerne om kroppen er mange, og i den nye bog Kroppen i Det Gamle Testamente, undersøger de to teologiske forskere Søren Lorenzen og Anne Katrine de Hemmer Gudme de forestillinger, der findes om kroppen i Det Gamle Testamente.
De endevender kroppen indefra og ud: Fra hjerte, lever og nyrer til ører, næse, mund – og tilmed øreflipperne og håret, som også kan have rituel betydning.
Mens vi bevæger os rundt i de 2.500 års gamle tekster, bliver vi ikke kun klogere på kroppen og dens symbolik, men vi får samtidig opfrisket de velkendte gammeltestamentlige tekster: Lige fra Samson til Babelstårnet og de gammeltestamentlige profetier.
Urene og syge kroppe
En ting, der står klart under læsningen er, at blandt de mange ting, Jahve hader, er urenhed den værste. Man skal holde sig fra den, og den forårsages ikke kun af synd og dårlig opførsel, men har tre fysiske kilder: Spedalskhed, døde kroppe og udflåd fra kønsorganerne (sædafgang, menstruation, udflåd).
Det syndige består ikke i at blive uren, men i ikke at leve isoleret, mens man er det. For urenhed smitter og kan overføres til andre og i allerværste tilfælde Jahves helligdom, hvormed både det rituelle økosystem og gudsnærværet bringes i fare.
Bogen lægger op til masser af dans med kropsvæsker, og særligt blodet har stor rituel betydning: For blod er liv, og livet sidder i blodet.
F.eks. var hjertet ikke et kærligheds- og forelskelsesorgan, men et kognitionsorgan
Da den første påske nogensinde skulle afholdes, var den blodig. Jahve var ved at iværksætte sin sidste af de 10 plager over for Farao, nemlig at alle førstefødte egyptiske børn skulle slås ihjel. For at de jødiske børn ikke skulle dø, havde Jahve instrueret israelitterne i at slagte et lam og smøre dets blod på husets dørstolper for at signalere, at de var israelitter og skulle fredes.
Blodet blev altså brugt som et kommunikationsmiddel med en afsværgende og beskyttende funktion, hvilket også gør sig gældende i min personlige favorit blandt blodshistorierne, det mesopotamiske helbredelsesritual med det (kække?) navn grislingeritualet:
Er et menneske er sygt, og er det, fordi dets krop er ved at blive fortæret af dæmoner, som har besat legemet, bør man ofre en griseunge for at frikøbe mennesket. Så smører man sengens kanter ind i blod og tager grisens hud og dens indvolde og fordeler dem rundt omkring ovenpå den syge krop. Så ved dæmonerne, at dette er en invitation til at tage for sig af goderne og til gengæld lade den syge være.
Dynamiske organer
I bogen kortlægges kropsdelene del for del, en efter en, og det samme gør sig gældende med organerne, som på gammeltestamentlig tid havde en lidt anden betydning, end hvad vi ville forbinde dem med i dag, hvor det mest er lægerne, der får lov til at have en holdning til vores indre kød.
F.eks. var hjertet ikke et kærligheds- og forelskelsesorgan, men et kognitionsorgan. Hjertet var datidens hjerne; man tænkte med hjertet, og i svære situationer var det ikke hjertet, man skulle konsultere og lytte til, men maven.
Tilsvarende kan man roligt sige, at datidens mellemøstlige lever var ladet med lidt mere symbolik, end når, i hvert fald, de fleste af os, tænker på leveren i dag. Leveren, særligt den fra får, blev nemlig brugt til at tage imod varsler med. Der fandtes højtuddannede mænd, der kunne læse gudernes vilje i leveren, fordi den blev forstået som en slags spejling af nattehimlen med dens stjerner og billeder. Således blev den brugt som et profetisk værktøj, med hvilket man kunne profetere f.eks. krige.
Nyrerne bliver forbundet med retfærdighed, og de gør ondt, når man udsættes for hårde prøvelser – som f.eks. på Job. Hænderne er knyttet til handlinger, i armene sidder magten og styrken, tænk bare på Jahve, der brækker armen på de ugudelige. Og fingrene sammenknyttes med skabelse og kreativitet: Himlen, månen og stjerne er Jahves fingres værk.
Maskulinitetsidealer i Det Gamle Testamente
Det Gamle Testamente havde også klare forestillinger om maskulinitet. F.eks. er mandens maskulinitet afhængig af kvindens livmoder, da en rigtig mand har børn og helst drenge for, at den patriarkalske samfundsmodel kan opretholdes.
Det er skønt at være skøn, og især for en konge. Også for Jahve er det afgørende at være lækker og dufte godt, og han elsker at blive tilbedt med skønne dufte. Det er ikke nok for en konge at være stærk og modig, men især håret er en statusmarkør, og det skal helst være langt og fyldigt: Dét er det sande kongelige, hvilket ikke kun gammeltestamentlig tanke, men en tanke, der også gjorde sig gældende i f.eks. oldtidens Egypten, hvor overklassen fik udfærdiget kunstfærdige parykker for at udtrykke elegance og sexappeal.
Kroppen fungerer som en nøgle ind til oldtidskulturens liv og verden. Forfatternes ønske er at gøre os nutidige mennesker klogere på vores egen kulturarv og vores fascinerende kroppe
Forfatterne vier bogens sidste afsnit til en lille smule skepsis og agtpågivenhed. Det er langt fra alle tanker fra Det Gamle Testamente, man bør købe ind på i dag, for ulighedstænkningen mellem mænd og kvinder er radikal, en ulighedstanke som vi har brugt mange år på at bekæmpe og som vi ifølge forfatterne endnu ikke er kommet helt i mål med.
Desuden problematiserer de den ideelle forestilling af kroppen, som man ser f.eks. i forhold til præster. Man kan nemlig kun bære herrens ofre frem, hvis man er kropsligt fuldkommen, og her er alle skavanker deficitter, om det så er hareskår, en hvid plet i øjet, en beskadiget testikel eller en tildragelse af fnat.
Forfatterne leger også med kønsforståelsen hos Jahve som rummende både noget maskulint og feminint, idet han er ophav til både mænd og kvinder, og der findes billeder af Jahve som ammende, fødende og som Israels moder. Det er sjov læsning og åben formidling, der altså ikke kun er en fagbog fra teologer til teologer, men for alle, der er interesseret i oldtidsritualer, symbolik og kropsforståelser.
Der lægges op til en mangefacetteret og rummelig læsning af Det Gamle Testamente, hvor kroppen fungerer som en nøgle ind til oldtidskulturens liv og verden. Forfatternes ønske er at gøre os nutidige mennesker klogere på vores egen kulturarv og vores fascinerende kroppe gennem Det Gamle Testamentes linse, og de åbner op over for en bredere samtale om kropssyn – dengang og nu, når de sætter sammenhængen mellem krop og sprog, krop og tid og krop og rum på dagsordenen.
Læs mere POV kultur i Kulturlisten hver fredag. Find den seneste udgave her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her