HALLELUJAH // DOKUMENTARFILM – Der er produceret mange dokumentarfilm om Leonard Cohen. Den nyeste tager udgangspunkt i hans nok mest kendte sang, “Hallelujah”. Kan man basere en næsten to timer lang film på en enkelt sang og slippe godt fra det? Ja, mener Claus Vittus i denne anmeldelse fra Side33.dk – POV’s samarbejdspartner, når det gælder musik.
Det kræver mildest talt en meget skarp vinkling at lave en hel dokumentarfilm om bare en sang. Sangen er “Hallelujah” af Leonard Cohen. En stor sang af en legendarisk sangskriver med en spændende historie. Og en sang, som mange har et forhold til.
Men alligevel – en film om bare en enkelt sang!
Jeg kan afsløre, at det lykkes, selvom jeg dog blev lidt træt af sangen undervejs i den næsten to timer lange film, men det vender jeg tilbage til.
“Hallelujah” har mange facetter. Forskellige sangere synger også forskellige vers, da Cohen har skrevet et utal af vers til sangen – i filmen nævnes helt op til 180 forskellige vers. Cohen har også sunget forskellige versioner igennem sin karriere.
“Hallelujah” ligner i udgangspunkt en salme – en kristen religiøs sang, der lovpriser Gud – og allerede i anden sætning nævnes David, som angiveligt har skrevet de fleste salmer i Salmernes Bog i Biblen. Han kan spille så magisk på sit strengeinstrument, at selv Gud henrykkes, siger Cohen i teksten.
Dokumentarfilmen begynder med den sidste live-udgave af sangen før Leonard Cohens død. Cohen knæler ned og synger omkvædet, Halleluja. Herfra fortælles så Cohens egen historie i velvalgte arkivklip
Cohen forsætter sin inspiration fra Biblen i næste vers, hvor han lader hovedpersonen (en mand) se en badende skønhed, som han lader sig forføre af.
Ligesom Kong David i Det Gamle Testamente bliver forelsket i Batseba, som han også ser bade.
Her bliver sangen “Hallelujah” til et mere opdateret sadomasochistisk parforholdsdrama, dog stadig med en bibelsk reference til sagnet om Samson og Delilah: ”She tied you to her kitchen chair, she broke your throne and cut your hair. And from your lips she drew the hallelujah”.
Denne sætning bliver dog pillet ud af sangen i nogle af versionerne, f.eks. i animationsfilmen Shrek i 2001, da netop det vers ikke blev betragtet som ’familie-egnet’. Shrek-versionen er i filmen lavet af John Cale, men på soundtracket er det Rufus Wainwright, der synger, med det ’frække’ vers inkluderet.
Heller ikke verset, hvor Cohen beskriver et kærlighedsliv, der er ved at tabe erotikken på gulvet, er med:
Well, there was a time
when you let me know
What’s really going on below
But now you never show
it to me do you?
I remember when I moved in you
And the holy dove was moving too
And every breath we drew was Hallelujah
Hallelujah i mange versioner
Sangen bliver igennem filmen vendt og drejet og vurderet og kommenteret af mange forskellige musikere og musikfolk, hvoraf en af de mest markante er journalisten Larry ”Ratso” Sloman fra musikmagasinet Rolling Stone, som har interviewet Cohen adskillige gange – første gang i 1974. Ratsos interviews er gennemgående i filmen.
Da Cohen selv bliver spurgt (adskillige gange) om, hvor inspirationen til sangen kommer fra, siger han: “If I knew where songs came from, I would go there more often”.
Dokumentarfilmen begynder med den sidste live-udgave af sangen før Leonard Cohens død. Cohen knæler ned og synger omkvædet, “Halleluja”. Herfra fortælles Cohens egen historie i velvalgte arkivklip fra hans første optrædener med Judy Collins og succesen i Europa, mens manglende hits i USA ledte til, at pladeselskabet satte ham sammen med den utilregnelige tidligere stjerneproducer Phil Spector. Pladen, der kom ud af det, var Death of a Ladies Man, som Cohen undsiger i filmen.
Nogle år efter er det hans amerikanske pladeselskab, der undsiger Cohen og hans plade Various Positions, hvor sangen “Hallelujah” er med på. Pladen udgives kun i Europa. Historien fortælles i filmen primært igennem nye interviews med produceren John Lissauer og Larry Sloman kombineret med arkivklip.
På den måde folder filmen mange sidehistorier ud om de enkelte albums, om musikbranchen, om enkelte kunstnere som f.eks. John Cale, Jeff Buckley – og om Leonard Cohens evige kamp mellem popstjernelivet, sit kærlighedsliv og søgen efter spiritualitet. I filmen foldes det flot ud af hans veninde og fotograf Dominique Issermann, musikeren Judy Collins og korsanger Sharon Robinson, der både turnerede med Cohen fra 1979 og var medforfatter, producer og arrangør af hans musik på flere album.
Samtidig er der montager af bl.a. et utal af versioner af “Hallelujah“, som især efter Shrek-filmen dukker op i talentshows over hele verden. Her blev mit bæger fyldt til randen af sangen. Så meget at det flød over. X-factor, Britains Got Talent, The Voice. Alle forsøger at fylde sjæl i sangen, men ofte dræner de selvsamme for alt liv.
Heldigvis er der også collager af Cohens mange live-udgaver i den sidste tid af hans liv, dvs. da at han som 73-årig begyndte at turnere igen efter at være blevet frarøvet sin formue af sin manager.
Dokumentarfilmen veksler elegant mellem detaljer om “Halleluja” og totalbilleder af den fantastiske historie om Cohens karriere, der bølger op og ned. “Hallelujah” er et af de flotteste eksempler på hans blanding af lyrik, stemningsbilleder, reportage og spiritualitet.
“You look around and see a world that cannot be made a sense of. You either raise your fist or you say Hallelujah”
Leonard Cohen, citat fra filmen
Filmen, der er instrueret af Dayna Goldfine og Daniel Geller, fokuserer på musikken og branchen og mindre på Cohens kærlighedsliv, som er rigeligt dækket i den udmærkede dokumentarfilm Marianne & Leonard – Words of Love, der i skrivende stund stadig kan ses på DR’s streaming-tjeneste.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her 
