MUSIK // ANMELDELSE – Dæmoner blev sparket ad helvede til i Poolen lørdag aften, da Kreator, Carcass og Exodus viste, hvorfor thrash metal er blandt rockens mest forløsende genrer. “Mægtige Kreator fra Tyskland er ét af de meget få veteranbands, som er blevet bedre og bedre med årene,” skriver Steffen Jungersen.
Én af rockens – specielt i den hårdere ende – ypperste kvaliteter er, at musikken ganske ofte tjener som den ultimative forløsning. Banalt udtrykt kan rockmusikken gøre nedtur til optur.
Om man er kørt mentalt i grøften efter en lang uge på fabrikken med en chef, der lige har bestået Vladimir Putins udvidede kursus i mangel på empati. Eller om man fuldt berettiget nærmer sig den totale, deprimerende desillusion på en misbrugt og sønderslået planet, som kun er et knækket led fra at falde fuldstændig af hængslerne. Eller hvis fogeden står ved hoveddøren med en motorsav i angrebsstilling med din ekspartner som villig klakør ved sin side.
I de tilfælde og mange andre hjælper rockmusikken med nogle timers respit fra frustrationer og desillusion, så den vakkelvorne verden stabiliseres og i de bedste øjeblikke giver én vidtløftige idéer om, at der måske og trods alt er håb endnu.
Lørdag aftens massive manøvre i musikalsk mentalmassage var ét af de fineste eksempler på de omtalte forløsende kvaliteter, man kunne forestille sig. Få, om nogen, subgenrer i rocken egner sig som thrash metal til at levere lydsporet til at få raset grundigt ud og sparket dæmonerne ad helvede til, nu man er i gang.
Med velrenommerede veteraner som tyske Kreator fra Essen, engelske Carcass fra Liverpool og amerikanske Exodus fra San Francisco på samme plakat kan det – aldrig så mange sange om Satan til trods – næsten kun gå ad himlen til. Og det gjorde det så.
Fra raseri til groove
Exodus debuterede for 41 år siden med det kvintessentielle thrash metal-album, “Bonded By Blood” – en noget nær perfekt symbiose af punkrockens raseri og de dengang nyere heavy metal-bands’ skalpelskarpe præcision og overlegne musikalitet.
Det er næsten lige så mange år siden, jeg oplevede Exodus første gang på det nu hedengangne London spillested The Astoria. En fuldstændig forrykt aften med stagediving fra højttalertårnene på siderne af scenen og et band, der spillede så indædt og intenst, at udenforstående godt kunne undskyldes for at tvivle på, om dette vanvid nu også var helt betimeligt.
Nu er Exodus’ to længst tjenende medlemmer, guitaristen Gary Holt og trommeslageren Tom Hunting, begge over 60 år, men fandeme og tæt på utroligt, om ikke Exodus i København leverede på samme tårnhøje niveau som i de så ofte omtalte “gamle dage”.
Det er vitterlig lige før,at ord som intensitet og overbevisning rækker lige så langt som én løgnedetektor i den amerikanske højesteret. De otte numre bliver hamret af og spillet svinetight og præcist – upåagtet om det er klassikerne “Bonded By Blood”, “A Lesson In Violence” og “Strike Of The Beast” eller nye(re) sange som den grumt groovy “Blacklist” og den fornemt komponerede og facetterede “Goliath”.
Hvis nogensinde der var en tid, hvor protestsange (og for den sags skyld opfordringer til solidaritet og fællesskab) var nødvendige igen, er den tid fandeme nu
Og nu vi er ved det med groove. Her, 38 år efter at Carcass debuterede med det ekstreme death metal-album, “Reek Of Putrefaction”, har kvartetten fra Liverpool udviklet sig til “bare” at være et ualmindeligt velspillende metalband.
Stadig i perioder ekstremt, javel, men siden de med det mesterlige “Heartwork” i 1993 bogstaveligt talt fandt melodien, har de aldrig tabt den igen. Læg dertil et rock’n’roll-swing som grundlag for de fine guitarriffs, som fik én af mine venner til at udtrykke en vis bekymring for, om det hér nu kunne udvikle sig til dans. Jamen altså …
Efter to så suveræne supportshows kan kun meget få bands gøre sig håb om at følge dem til dørs. Til alt held var det netop et af de band, der var hovedattraktionerne i lørdags.
Kreator nægter at hvile på laurbærene
Mægtige Kreator fra Tyskland er ét af de meget få veteranbands, som er blevet bedre og bedre med årene. Jo, Kreator kan stadig spille thrash metal, der kan skære konkurrenterne i skiver på tid, men såvel udviklingen rent kompositorisk som bandets præcise protester imod og pointering af verdens dårskab har sendt Kreator helt til tops i heavy metals-hierarki.
Kreator startede aftenen med en foruroligende billedkavalkade af, hvordan vi har mishandlet planeten og hinanden gennem historien, til tonerne af Barry McGuires 61 år gamle men stadig alt for relevante antikrigs- og voldsprotestopråb, “Eve Of Destruction”.
Kreator har med årene udviklet sig til noget så sjældent i denne genre, som – trods den underliggende alvor – et thrash metal partyband
Hvor mange i publikum, der fattede pointen i dét (det var heldigvis langt fra alle, som var så langt inde i livets anden halvleg som Deres udsendte), skal jeg lade være usagt, men altså: Kreator har læssevis af sange om vold, krig, had og andre tvivlsomme foreteelser, men de sange skal ikke forstås på den sædvanlige metalkliché-facon. De skal opfattes som protester mod en verden, hvor disse alskens utænkelige uhyrligheder stadig finder sted. Hvis nogensinde der var en tid, hvor protestsange (og for den sags skyld opfordringer til solidaritet og fællesskab) var nødvendige igen, så er den tid fandeme nu.
Jeg har i de sidste godt 20 år oplevet Kreator levere den ene klassekoncert efter den anden, og seancen i Poolen blev nok én af slagsen. Okay, den kom ikke op i det luftlag, bandet var i på Copenhell i 2015, men i og med at netop den koncert måske er den bedste udendørs metalkoncert, jeg nogensinde har været så heldig at opleve, så kan mindre gøre det.
Og så afsted med den fremragende “Seven Serpents” fra bandets nye og sekstende album “Krushers Of The World”. Som altid spillede Kreator nærmest skræmmende godt – ikke mindst trommeslager Jürgen “Ventor” Reil og den finske guitarist Sami Yli-Sirniö. Sidstnævntes samspil med bandboss, sanger og guitarist Miland “Mille” Petrozza bliver stedse bedre med velkomne melodiske vignetter og fine detaljer hele vejen rundt – titelnummeret fra Kreators forrige album, “Hate Über Alles”, er for eksempel et fint eksempel.
Kreator har med årene udviklet sig til noget så sjældent i denne genre som – trods den underliggende alvor – et thrash metal partyband (!) med pyroteknik, konfettikanoner og opfordringer til sing-along- seancer (tro mig; der er altså noget over at opleve nogle tusinde mennesker brøle “Satan Is Real” gentagne gange).
Kreator er i lighed med f.eks. Iron Maiden et veteranband, der insisterer på ikke blot at hvile på de dér laurbærblade men faktisk være en levende organisme. Havde nogen gjort sig den ulejlighed at berede et leje af laurbær lørdag aften, var der ingen, der gad ligge der. Fire numre fra det nyeste album og langt hovedparten af sættet hentet fra de seneste femten år turde understrege dét.
Jo, så mangler man måske et par klassikere på den konto, og jeg hørte da også de sædvanlige “for lidt af det gamle”-kværulanter, men med så gode numre, som der er i spil hér, er jeg ærligt talt ligeglad. For selvfølgelig skal et band have lov til at udvikle sig gennem 40 år.
Hvis man har denne genres fremtid på sinde, så er udvikling faktisk alt om at gøre.
Læs mere af Steffen Jungersen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og