COPENHELL // ANMELDELSE – På Copenhells mindste scene fandt en kæmpe magtdemonstration sted. Brooklyn-bandet Castle Rat leverede tung doommetal, koreograferede fægtekampe og en vintage rollespilsæstetik, der sad lige i skabet.
Brooklynbandet Castle Rat er et af de nyere navne på den internationale metalscene. De spiller doommetal og har både noget Black Sabbath, noget slæbende tungt stonerrock samt en 1980’er-heroinagtig, melankolsk lyd over sig.
De udgav deres første album Into The Realm i 2024 og har allerede deres andet album The Bestiary på vej, der forventes at udkomme i september i år.
Castle Rats magtdemonstration
I går på Copenhells mindste, men hyggeligste scene, Gehenna, leverede de en magtdemonstration af et show. Bandet, der består af forsangeren og guitarguden Riley Pinkerton ”Rottedronningen”, ”Greven” Franco Vittore på guitar, ”Pestdoktoren” Charley Ruddell på bas og ”Den altseende druide” Joshua Strmic på trommer var ikke kun enormt velspillende, men også osende intense.
De ligner noget, der er trådt direkte ud af et vintage-fantasy rollespilsunivers, hvilket jo på sin vis er temmelig kikset – men alligevel helt utrolig fedt. Nærmest episk. ”Rottedronningen” – det lyder lidt mindre cool end det engelske ”Rat Queen” – fortæller historier mellem numrene om kampen mellem det gode og det onde, og hvordan de må besejre døden.
Hun er en suveræn publikumsforfører, der forstår at opbygge stemninger og narrativer. Selv bor bandmedlemmerne på et gammelt middelalderslot, forstås det, der eksisterede i en tid, hvor pest og rotter hærgede. De lever af vampyrblod – ”Rat Queen” drikker det af et bæger fra scenen og som koncertens definitive punktum spytter hun blod ud af sin mund. De har også et stort guldmalet billede med af deres slotsrotte, der pynter på scenen.
Pinkerton kan virkelig engagere et publikum, og mens hun maner kampen mellem det gode og det onde op, råber hun ”This is forever” med sin sexede, sløve, let æteriske stonerstemme og får publikum til at respondere med et ”Now is forever”.
Jeg tror ikke, det er at tage munden for fuld at sige, at Castle Rat leverede Copenhells absolut sjoveste koncert – i hvert fald af dem, jeg så. Som en del af deres højteatralske sceneshow fremførte de koreograferede fægtekampe, hvor ”Rat Queen” duellerer med en særdeles sexet udgave af døden: en kvinde i snøret latexkorset, netstrømper, stiletter og en le i hånden. Sexy death vinder kampen, men Pestdoktoren vækker Rat Queen til live igen.
Det var ikke kun sjovt, men også festivalens nok mest sexede sjov. Ja, Poppy var også sexet i sin stuepigenederdel og med sin halvt pop-gotiske, halvt cyberæstetik, men den nerve Poppy indimellem manglede lidt af for at have brudt helt igennem på scenen, havde Castle Rat alt af.
Det er nok ikke alle, der er til bandets monotome deprilyd, selvom monotonien netop er dén, der er med til at give deres lyd så megen dybde og tyngde. Bandet leverede guitarsoloer, der vekslede mellem det groovy og mere klagende rå. Trommerne var tunge og kraftfulde, og alt i alt var koncerten en enormt velspillet oplevelse, der duftede af død, vampyrblod og råt kød.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og