LANA DEL REY // ANMELDELSE – Hvad er på en gang dekadent, drømmende, let deprimerende og temmelig dejligt? Rigtig gættet, Lana Del Reys nye album, Did You Know That There’s a Tunnel Under Ocean Blvd. Som sædvanlig lefler den 37-årige kunstner ikke for nogen – og det er godt, mener Henning Høeg, der især glæder sig over, at det virker som om, Del Rey er mere autentisk.
På studiealbum nummer ni fedter 37-årige Lana ikke for nogen. Hun gør det heller ikke særligt let for sine lyttere. Albummet rummer således ikke så meget som skyggen af et eneste oplagt radiohit. Men til gengæld leverer hun 16 tracks, der på de samlede 78 minutter tegner et imponerende, dystert og samtidig sært forførende billede af Los Angeles og Lanas eget komplekse kvindesind.
“Fuck me to death, love me ’til I love myself,” synger Lana Del Rey, der mildest alt ikke er kendt for at lægge fingre imellem på sine lyriske og nøgne sange.
Stemmen er som sædvanligt let tilbageholdt, lakonisk drømmende men også fyldt med sensualitet og styrke. Og for første gang (efter min mening) smider Lana Del Rey på Did You Know … for alvor sine stilistiske lænker og danser frit, som den hun inderst inde er.
Lana Del Rey har tydeligvis en masse på hjerte. Hun har talentet og visionen til at skabe musik, der i hvert fald ikke lige med det samme vil kunne erstattes af selv den mest fantasifulde AI-computer
Distancen, der før har sat en grænse for min private Lana-nydelse, lader til at være fordampet i storbyens smog. Og udtrykket står trods en temmelig syret produktion helt klart.
Instrumentaliseringen består primært af tangenter, fantastiske strygere og diverse rytme loops. Sangene er lange, langsomme og i perioder nærmest ambient-agtige. Flere er ligefrem lydcollager bygget op omkring eksisterende lydspor, bl.a. den skruptossede vækkelsesprædikant Judah Smith, der åbner albummet på ‘sangen’ “Judah Smith Interlude”.
Den slags kan få selv den mest hårdhudede Del Rey-fan til at klikke på ‘next’-knappen. Men det betaler sig at hænge ved og lytte til hver en tone.
Lana er nemlig ikke bare kompromisløs. Hun er også gennemtænkt. Og det er bl.a. kombinationen af lydbilleder og de mere konkrete sangstrukturer, der gør Did You Know … til et fascinerende værk.
Lana Del Reys sindsstemning
Nu kan man spørge sig selv, hvad en ultra-amerikansk LA-fantast har at sige til et publikum uden for den amerikanske storby, hvor millioner af showbizz-drømme har lidt en smertefuld død. Selv David Bowie og Bryan Ferry måtte flygte fra LA for ikke selv at gå til grunde. Og svaret er, at Lana Del Rey ikke synger om sin hjemby som en by, men i stedet en sindsstemning, som der kan synges om sindsstemninger lige fra Bombay til Brønshøj.
Los Angeles er på en gang håbet og håbløsheden. Los Angeles er drømmen. Los Angeles er soklen, vi alle står på og samtidig hulrummet, der konstant truer med at opsluge os selv og alt det, vi elsker.
I mange år havde Lana Del Rey svært ved at overbevis sine kritikere om, at der fandtes dybde bag hendes smukke ydre. Men sange som “Blaechers Margareth”, “Let the Light on” og “Sweet” bør overbevise selv den mest skeptiske lytter.
Med nærmest Randy Newman’sk præcision og Joni Mitchell’sk sensitivitet tegner Lana Del Rey her et billede af mennesket lige midt i livet, et menneske fyldt med styrke, kærlighed, sex-drive og samtidig et konstant truende selvhad, der på et øjeblik kan eliminere alt det gode.
Lana Del Rey er nemlig en sjælden fugl, og hvis du åbner ørerne, så vil hendes sang slå rod i dit sind
Melodierne er lige så udfordrende og fascinerende som lyrikken. Således søger min private album-favorit “Sweet” konstant nye uventede retninger, der bringer tankerne hen på Randy Newman-mesterværker som “I Think it’s Going to Rain Today”. Og så er det jo også svært af stå for linjer som “If you want some basic bitch, go to The Beverley Center and find her”.
På et andet stærkt nummer, “Taco Truck” synger Lana Del Rey: “Imagine if we actually gave a fuck…”. Og selvom det selvfølgelig ikke er særligt høfligt sagt, så er det også lidt devisen, som hele albummet er skåret over.
Lana Del Rey har tydeligvis en masse på hjerte. Hun har talentet og visionen til at skabe musik, der i hvert fald ikke lige med det samme vil kunne erstattes af selv den mest fantasifulde AI-computer. Men samtidig besidder hun også en sund dosis af storbyens kynisme. Og hvis du således ikke gider lytte med, ja, så går der nok ikke skår af Lana. Meeen …. lyt nu alligevel.
Lana Del Rey er nemlig en sjælden fugl, og hvis du åbner ørerne, så vil hendes sang slå rod i dit sind. Og Did You Know There’s a Tunnel Under Ocean Blvd vil være et album, der hænger ved.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
