I en verden, hvor polerne smelter, klimaet forandres og naturen ødelægges, føler mange (mig selv inklusive) sig utrolig magtesløse. Hvad kan man gøre? Hvem skal man tage fat i? Og hvordan skal det hele dog gå?
Ud over at slukke lyset efter sig og sortere sit affald ligger forandringen udenfor ens hænder i en abstrakt og individualiseret klimakamp.
Så sker det! Der kommer en kunstner, der konkretiserer menneskers misbrug af naturen, gør den synlig for os. Katharina Grosse italesætter abstraktionen, hun gør den fysisk.
RELEASE THE FURY!!!
Fra den almene borger og helt op til toppen af politikerpyramiden bliver værket angrebet, og helt ude af proportioner bliver det sammenlignet med Manchester-bombningen; Alex Ahrendtsen (DF) spørger, om det næste bliver, at kunstnere vil stjæle og slå ihjel? Værket vil forurene Aarhus’ drikkevand osv.
Grosses Asphalt Air and Hair i Aarhus er bliver prygelknabe for alle verdens problemer, i en grad så det nærmer sig et Kristusværk – ham som hænger på korset og tager menneskehedens synder på sig.
Jeg synes, det er et vildt godt værk, og reaktionerne er endnu bedre, for de viser, at folk er frustrerede, vrede og har ophobet en diffus vilje til at handle – men dog er uvisse på, hvor vreden skal kanaliseres hen? Desværre er klimakampen for abstrakt, skattesvindlen er for uoverskuelig, krig og terror er for uhyggeligt.
Så hellere kanøfle et kunstværk.
Illustration: Katharina Grosse, Asphalt Air and Hair, 2017, Photo: ARos/Sune Berg
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her