SKYSPACE // ESSAY – Verdens største skyspace åbner i Aarhus – et sanseligt rum, hvor himlen bliver til kunst, og lyset forandrer din oplevelse af både farver, dybde og dig selv. Med James Turrells monumentale værk inviteres du til at sætte tempoet ned og se op.
Den største skyspace i verden åbner den 19. juni på ARoS i Aarhus. Det er designet af den amerikanske kunstner, James Turrell, som har skabt mere end 90 skyspaces i over 20 lande i forskellige størrelser, materialer og lokaliteter.
Et skyspace er en bygning eller et rum i en bygning med en åbning i loftet, så man kan se himlen, og hvor himlen bliver selve kunstværket med lyseffekter, som ændrer oplevelsen af himlens farve og dybde.
As Seen Below – The Dome er navnet på det nye skyspace, som næsten har samme diameter som Pantheonbygningen i Rom. Pantheonbygningen er 43 meter i diameter og 43 meter høj, mens As Seen Below – The Dome er 40 meter i diameter og 16 meter i højden. Åbningen i loftet er lidt større i Pantheon: ni meter i diameter i modsætning til seks meter i diameter i Skyspacet på ARoS.
Men hvor Pantheon oprindeligt blev bygget som et romersk tempel til alle guder i år 128 og senere omdannet til en kristen kirke i år 609, så er Turrells skyspaces ikke religiøse af natur, udover hvordan beskueren selv oplever dem.
James Turrell har selv sagt om sine skyspaces: ”Jeg ønsker at bringe himmelrummet ned til toppen af det rum, du befinder dig i, så du føler, du er på bunden af et hav af luft.”
Man kan opleve skyspacet på ARoS på tre forskellige måder: 1) i sin simpleste form som åben himmel, hvor man kommer ind i rummet og ser himlen i åbningen; 2) som lukket rum med farveskift, hvor åbningen er lukket til, og man oplever et 20 minutters lysshow i rummet; og 3) som tusmørke, hvor man reserverer plads for at opleve overgangen fra solopgang eller solnedgang med et lysshow, der forstærker farverne og lyset.
Turrells baggrund
Turrell blev født i Los Angeles i 1943 og voksede op i en kvækerfamilie, en baggrund, der har haft stor betydning for hans fokus på stilhed, kontemplation og indre erfaring i hans kunst. Han studerede psykologi og matematik på Pomona College i Californien, hvor han udviklede en interesse for perceptionspsykologi, specielt hvordan vi ser og fortolker lys.
Senere studerede han kunst ved University of California i Irvine, hvor han blev en del af den eksperimenterende kunstscene, der var med til at definere Light and Space-bevægelsen.
Turrell bruger ikke lys til at oplyse objekter. I stedet er lyset selve materialet. Hans installationer fomer arkitektoniske rum, så beskueren bliver opmærksom på sin egen perception. Mange værker skaber oplevelser, hvor faste former synes immaterielle, rummet virker uendeligt, og grænsen mellem inde og ude opløses. Turrell har forklaret sin kunst sådan her: “Jeg kan godt lide at bruge lys som materiale, men mit medie er faktisk perception. Jeg vil have, at du fornemmer dig selv sanse – at du ser dig selv se.”
Siden 1970’erne har han arbejdet på et livslangt projekt, Roden Crater, som er et monumentalt observationsrum skabt i et udslukt vulkankrater i Arizona. Værket er designet til at forstærke oplevelsen af himmelske fænomener og regnes blandt de mest ambitiøse kunstprojekter i moderne tid.
Turrell har modtaget en række prestigefyldte priser, herunder et MacArthur Fellowship i 1984, en National Medal of Arts i 2013 og en Praemium Imperiale-pris i 2021. I 2013 blev en banebrydende retrospektiv udstilling af hans kunst vist på tre store museer i USA: Los Angeles County Museum of Art, Guggenheim Museum og Museum of Fine Arts Houston.
Turrells skyspaces
Udover skyspacet på ARoS har Turrell designet tre andre skyspaces i Skandinavien, men i et meget mindre format. I 2011 skabte han et cylinderformet skyspace kaldet Outside Insight sydvest for Stockholm med træ på ydersiden af cylinderen og plads til 22 mennesker.
I Norge har han designet to skyspaces: et i Oslo i Ekebergparkens gamle vandværk i 2013, der hedder The Color Beneath. Det andet er beliggende uden for Bergen, hvor han i 2016 designede et oktagonalt monolitisk skyspace med udsigt over Hardanger Fjord, Hardanger Skyspace. Dette er det mest nordlige af Turrells skyspaces. Det er syv meter højt og har plads til 18 mennesker.
Jeg har ikke set de tre skyspaces i Norge og Sverige, men jeg har set tre andre. Det første var i San Francisco i skulpturparken ved de Young Museum i Golden Gate Park. Her har Turrell designet et mindre, fritstående skyspace, Three Gems, i 2005 i forbindelse med åbningen af museets nye bygninger. Det er det første skyspace med en stupaform, som er en kuppelformet bygning inspireret af et buddhistisk monument eller en helligdom.
Man går gennem en kort tunnel, der er skåret ind i en græsklædt bakke, og træder derefter ind i et underjordisk cylindrisk rum. Her sidder man på en stenbænk, der løber rundt om rummets omkreds, mens man betragter himlen gennem en cirkulær åbning i kammerets tag. Skyspacet har LED-belysning, men da jeg var der om dagen, så jeg kun det, der svarer til åben himmel-oplevelsen på ARoS-skyspacet.
Den samme oplevelse havde jeg i et skyspace på kunstøen Naoshima i Japan. Her har man designet et museum, Chichu Art Museum, med et rum inde i museet dedikeret til et Turrell Skyspace, Open Sky, i 2004. Rummet og åbningen er firkantet med bænke langs væggen og igen oplevede jeg det kun med dagslys, men med en intens, spirituel følelse.
Den samme følelse blev forstærket med en tredje skyspaceoplevelse i den lille by José Ignacio på Atlanterhavskysten i Uruguay. Her har et østrisk ægtepar bygget et hotel med et skyspace, Ta Khut (som betyder lys på egyptisk), på grunden. Det er det første fritstående skyspace i Sydamerika og blev bygget i 2021. Det er kuppelformet og lavet af hvid marmor fra Tyrol.
Her oplevede jeg et lysshow ved solnedgang (det ARoS kalder tusmørke). Vi var ca. 40 mennesker, som sad på bænke langs væggen eller lå på puder på gulvet og kiggede op i åbningen. Lysshowet varede en time, mens solen gik ned, og interaktionen mellem det naturlige og kunstige lys ændrede sig. Jeg oplevede og så alt fra en sol, et spejlæg, blomster, et hav omringet af sne, en LP, planeter og en følelse af at være under vand.
På et tidspunkt så jeg et lys i åbningen, som jeg først troede var et fly eller en drone, indtil jeg opdagede, at det var en stjerne, og derefter flere stjerner som begyndte at lyse. Det var en smuk og spirituel oplevelse, som jeg håber at genopleve i As Seen Below – The Dome i juli måned, hvor jeg har reserveret plads til en tusmørkeoplevelse.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og