WASHINGTON D.C. – “Håndtrykket fra Helvede: Løkke er fræk som en slagterhund”. Det meddelte Ekstra Bladet i en overskrift, efter den danske statsminister i går havde optrådt på slap line i Washington – i det mest sagnomspundne lokale i den amerikanske hovedstad, nemlig det ovale værelse, hvor Lars Løkke og USA’s præsident Donald Trump sad sammen med den forsamlede danske verdenspresse (18 mennesker plus det løse) i fem minutter, efter at de to politikere havde gennemført en 15 minutters samtale alene uden embedsmænd eller diplomater, men før den egentlige diskussion mellem de to fandt sted over 45 minutter.
Grunden til Ekstra Bladets kække overskrift skyldes en udtalelse fra en såkaldt ekspert i kropssprog, Jesper Bergstrøm, der i artiklen vurderer statsministerens præstation udi disciplinen “håndtryk med verdens mest magtulde mand” således:
“Løkke udnyttede situationen til at tjatte til Trump. Han er fræk som en slagterhund der. Han går ind i Trumps intimsfære. Det er et tegn på selvtillid og god kemi … Trump stak hånden frem og så var han der med det samme. Han lignede en, der havde vundet et væddemål og nu skulle han gribe chancen og ride på bølgen.”
Fremragende, vidunderlig – faktisk terrific
Under seancen med pressen lykkedes det Ritzau at spørge Trump om, hvordan han ser Danmark som en allieret. “Meget god allieret. Virkelig god. Virkelig gode folk,” lød det – eller på Trumps engelsk, “terrific.” Om USA og Danmarks fælles kamp mod terrorgruppen Islamisk Stat lød der også anerkendende ord. “Høj kvalitet,” var skudsmålet. Derudover sagde Trump også, at man er “meget, meget tæt” på en afgørelse om, hvem der bliver ny amerikansk ambassadør i Danmark, og at også dette valg bliver fremragende, ligesom Lars Løkke i øvrigt naturligvis ligeledes ifølge præsidenten er en “vidunderlig mand”. At mødet med pressen var kort, kan man forsikre sig om her:
https://www.youtube.com/watch?v=QJ5pP3G3_Lo
Hvert et ord blev imidlertid nøje registreret af journalisterne – som det altid er, når en dansk statsminister møder en amerikansk præsident.
For det første fordi forholdet mellem klodens mægtigste supermagt og et lillebitte europæisk land aldrig kan blive andet end asymmetrisk; vi hører mere efter, når de taler end omvendt, og det forhold står især klart, når der er tale om korte møder.
Lars Løkke er i øvrigt naturligvis ifølge præsidenten en ‘vidunderlig mand’
For det andet fordi selve kulissens pompøsitet indbyder til ærefrygt og en beundring, som heller ikke pressens repræsentanter helt slipper fri af. Og næppe blot fordi vi alle har set for mange film om The West Wing eller House of Cards. De omfattende sikkerhedstjek, som går forud, formaningerne om, at man ikke kan blive hængende i det ovale værelse, men omgående som i en ruf skal ud af rummet, med det samme seancen er forbi, de mange Secret Service folk, de ærbødige og fejlfrit høflige danske diplomater, der sværmer rundt om den til enhver tid siddende statsminister bidrager nok alt sammen til disciplinen.
Hvilket naturligvis ikke betyder, at danske medier generelt holder sig tilbage fra at rapportere kritisk om Trumps meritter. De danske faste korrespondenter melder flittigt ind om den nye præsidents fejlslagne politiske initiativer, hans “travel ban” der fortsat ikke kan gennemføres grundet flere domstoles indsigelser, hans kollapsede forsøg på at fjerne Obamacare eller hans mange mærkværdige udtalelser på Twitter. Også den fortsat eskalerende skandale om Team Trumps forhold til Rusland dækkes flittigt.
Grøn omstilling og gensidig nyttig frihandel er det nye danske mantra til Trump
Det noteres naturligvis også af medierne, når det klippefaste og loyale forhold mellem USA og Danmark, som vi omtalte i gårsdagens optakt til mødet, fastholdes og omformuleres til den nye realitet, Trump repræsenterer.
Omstillingen er især tydelig, når det gælder miljøpolitik, frihandel og EU, som er tre af de områder, hvor Trump-regeringen og danske prioriteter på papiret står længst fra hinanden.
På klima-, miljø- og energipolitikken er strategien fra dansk side at tale om “grøn vækst” og ditto omstilling, en tilgang som passer til Trumps ambition om jobskabelse men som også passer som fod i hose med ambitionen i København om at skabe fortsatte nye muligheder for det danske erhvervsliv. Samme tilgang ses indenfor EU og handel, hvor det er opfattelsen i København, at man nok kan overtale den nye amerikanske regering til at blive mere positiv med tiden, når det går op for de mange uerfarne beslutningstagere i det nye Hvide Hus, at såvel frihandel som et funktionsdueligt EU i virkeligheden er i Amerikas interesse.
At det ikke er en umulig ambition kunne man se på selve dagen for Lars Løkkes besøg, hvor det kom frem i amerikanske medier, at USA måske alligevel ikke vil aflyse NAFTA – den handelsaftale, som Trump har tordnet mest imod og som han rutinemæssigt har kaldt ‘verdens dårligste handelsaftale nogensinde.” I stedet vil man “tilpasse den”, så alle parter bliver mere tilfredse, som det nu hedder.
Løkke: Bedøm Trump på hans handlinger og ikke på hans tweets
Efterfølgende var en pragmatisk Lars Løkke særdeles tilfreds med mødet fortalte han til den samlede danske presse. Han konstaterede, at han var kommet godt ud af det med Trump, og at man må bedømme præsidenten og hans nye regering på “handlinger ikke på 140 karakterer på Twitter.”
Forholdet mellem klodens mægtigste supermagt og et lillebitte europæisk land kan aldrig blive andet end asymmetrisk; vi hører mere efter, når de taler end omvendt.
Statsministeren var også tilfreds med, at Trump havde udvist stort kendskab til og anerkendelse af den danske indsats i Afghanistan og i kampen mod IS. Om Trumps konstante påmindelser til USA’s europæiske allierede om at betale mere til NATO, sagde statsministeren, at forsvarsalliancen “jo er lidt som et forsikringsselskab” og at han havde forklaret Trump, at den danske regering i efteråret “vil forsøge at give forsvaret et substantielt løft. Det synes jeg egentlig, at præsidenten tog meget fint.”
Et selvsikkert svingende håndklask
Men tilbage til håndtrykket – for det var virkelig noget medierne gik op i. Og langt fra blot Ekstra Bladet. Danmarks Radio havde også indkaldt en ekspert udi kroppens sprog og det endog en tidligere gidselforhandler Michael Sjøberg fra firmaet “Human Advisor”, der både gav Løkke gode råd inden mødet og efterfølgende uddelte karakterer. “Topkarakter” var bedømmelsen til statsministeren – vurderingen kan læses her.
Det var især et selvsikkert svingende håndklask fra en Lars Løkke på udebane, der fremkaldte den høje karakter. Som Michael Sjøberg siger i den førnævnte artikel hos DR:
“Lars Løkke gør det til en jovial og venskabelig hilsen, og han lægger faktisk noget klask i det. Der ligger en stemning i det, og det giver en god dynamik …. Lars Løkke bruger meget plads, men ikke på en dominerende måde. Han gør en halvstor armbevægelse, og han får udnyttet det godt. Især når man ser, hvordan det er gået andre statsledere … Vores statsminister er med til at definere, hvad det er for en situation. Det giver ham muligheden for at bestemme, at det ikke alene bliver et formelt håndtryk, men også et venskabeligt et. Det er en super fin håndtering, når man er hjemme ved den amerikanske præsident, der jo bestemmer – og som godt kan lide at bestemme.”
Danske TV2 havde samlet samtlige tidligere “opsigtsvækkende håndtryk” fra Trump op til mødet. Dem kan man alle se på videoer her. Og sandelig om TV2 ikke også havde fundet frem til den førnævnte kropssprogsekspert, Jesper Bergstrøm, frem.
De amerikanske medier har også diskuteret Trumps stil udi håndtryk indgående – både efter besøget af Canadas premierminister Justin Trudeau og efter Trump tilsyneladende demonstrativt valgte ikke at trykke Tysklands kansler Merkel i hånden efter dennes besøg i forrige uge.
Efter Japans premierminister, Shinzō Abes, besøg i februar gik Trumps stil viralt på Twitter:
Ouch! Trump and Japanese PM Shinzō Abe’s EPIC handshake. pic.twitter.com/gtX3mCwii8
— Eddie Du (@Edourdoo) February 11, 2017
Løkkes selvsikre hestehandlerhåndtryk
Men også jeg delte håndtrykket pronto og stort set live – det svingende, hvor Løkkes hånd meget alfa-han-agtigt ligger øverst, og hvor det også må bemærkes at statsministeren leverer klasket, ikke verdens mægtigste mand – på min Facebook-side, hvor jeg kaldte det for “hestehandlerhåndtrykket.”
Selve videoen optog jeg på min Smartphone, og omend kvaliteten lader noget tilbage at ønske, fremgår klasket fint her:
https://www.facebook.com/annegrethe.rasmussen/posts/10211379566538339
Jeg var i øvrigt ikke den eneste danske journalist, der havde set sig lun på hestehandler-metaforen. I Berlingskes efterfølgende analyse af besøget lød det sådan fra avisens korrespondent:
“Det var et håndtryk af den slags, som hestehandlere på Hjallerup Marked giver hinanden, når de begge er enige om at have gjort en god handel. Først rakte præsident Donald Trump en flad hånd over mod statsminister Lars Løkke Rasmussen, der kvitterede med at svinge sin højre rundt i en høj cirkelbue, inden han klaskede den jovialt ned i Trumps hånd. Tre sekunder varede håndtrykket – begge smilede – og man kunne næsten fornemme, at så var den hest solgt, selv om deres møde i Det Hvide Hus slet ikke for alvor var begyndt endnu.”
Man kan indvende, at det er virkelig meget at lægge i et håndtryk. Og at det er typisk Donald Trump at få medierne til at beskæftige sig med noget så overfladisk. Men for det første er det åbenlyst en aktiv del af Trumps demonstrativt maskuline “herskerstrategi”. For det andet er det et godt billede på om der er kemi mellem to mennesker (noget der er blevet endnu vigtigere end normalt i USA, fordi Trumps præsidentskab er så emotionelt og personbundet, som jeg skrev i min optakt til mødet).
Så jo, konklusionen er fortsat den samme nu som efter besøget: Danmark er fortsat USA’s bedste allierede, hvis man spørger os selv.
Men endelig – hvilket naturligvis skal inkluderes – og for det tredje kan man naturligvis ikke udlede noget om styrkeforholdet mellem de to lande blot fordi Løkke “undgik håndtryksfælden.” Heller ikke selv om det var mesterligt og vellykket med det svingende klask.
Så jo, konklusionen er fortsat den samme nu som efter besøget: Danmark er fortsat USA’s bedste allierede, hvis man spørger os selv. “Ukritisk skødehund,” vil kritikerne indvende. Men som sagt også dagen før mødet, så er strategien med at være så tæt forbundne med Amerika som muligt en, der er tværpolitisk enighed om i Folketinget. Selv ikke da SF’s Holger K. Nielsen i en kort periode var udenrigsminister, blev der pippet kritisk op fra dansk side. Det skyldes geostrategi, sikkerhed og økonomi. Og det kan nok så mange Access Hollywood videooptagelser, løgnagtige tweets eller vilde overdrivelser og omgåelser af sandheden i Washington D.C. næppe rokke ved.
POV lønner ikke skribenterne for vores arbejde. Vi satser i stedet på donationer direkte fra vores læsere. Så kan alle læse med – også dem som ikke har råd. Så du kan, hvis du jævnligt læser mine artikler og er glad for dem, donere til mit arbejde på POV International både som skribent og som chefredaktør såmænd, via min Mobile Pay: 93 85 05 85.
Topillustration: Michaël Dorbec – Mobile Pay: 3131 8234.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
