EU // ANALYSE – Trump gav op – i denne omgang. Europæisk modstand, børserne og sund fornuft i den amerikanske opinion hjalp. Men nye udfordringer kommer, og det tunge, trætte og splittede EU kan ikke rejse Europa overfor USA, Kina og Rusland, skriver Michael Seidelin. Opgaven må gribes af effektive alliancer af villige nationer, der magter at mobilisere politisk vilje, kapital og viden til at opbygge et troværdigt europæisk forsvar. Danmark skal være en del af denne kerne.
PARIS – Nogle få optimister troede måske før præsident Donald Trumps optræden i Davos, at muligheden for at reparere det flossede transatlantiske forhold stadig eksisterede. Den illusion brast med et brag, og de europæiske ledere kommer på deres topmøde i aften i Bruxelles ikke uden om konstateringen af, at den amerikanske præsident nærer en dybfølt foragt for Europa.
Der er lettelse over, at præsident Trump tog den militære trussel mod Grønland af bordet. Dette blev endnu bedre, da han aflyste den bebudede straftold på varer fra de lande, der aktivt støtter Danmark, og nu venter – ifølge præsidenten – forhandlinger om en form for amerikansk tilstedeværelse i Grønland ud over den nuværende.
Man kan ikke ’af-amerikanisere’ Nato. Og EU kan ikke blive en europæisk forsvarsunion på grund af dens beslutningsprocesser
Hermed kan EU’s stats- og regeringschefer på deres møde bebude ’deeskalering’, og tilfredse smil vil brede sig i gruppen. Men det er værd at erindre sig, at kun fem EU-lande – vi gentager fem – nemlig Frankrig, Tyskland, Holland, Sverige og Finland, sendte militærpersoner til Grønland. Hertil kommer Storbritannien og Norge.
Støtten til Danmark var mildt sagt begrænset, og flere lande har ifølge flere diplomatiske kilder i hele forløbet bag lukkede døre gjort det meget klart, at de ikke var rede til at sætte fortsat amerikansk tilstedeværelse på mindst det nuværende niveau på spil for at ’redde’ Danmark og Grønland.
Modstanden virkede – i første omgang
Krisen blev i første omgang overvundet takket være de syv landes reaktion med sværvægtere som Frankrig, Tyskland og Storbritannien i spidsen.
EU-Parlamentet bidrog ved beslutningen om at stoppe godkendelsen af handelsaftalen mellem EU og USA, som er til amerikansk fordel. Udsigten til ny toldkrig behagede hverken amerikansk erhvervsliv eller børserne – og børserne er en af de få ting, præsident Trump har respekt for.
Præsidenten måtte også konstatere, at selv hans højreradikale venner i Europa tog afstand fra hans trusler, og dertil kom sund fornuft i den amerikanske opinion, der entydigt har vendt sig mod enhver form for overtagelse af Grønland. Det samme har den grønlandske befolkning og den grønlandske regering.
Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA’s Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet – Mette Frederiksen
Men krisen er langt fra overstået. USA vil i de forhandlinger, Nato-chef Mark Rutte talte om onsdag aften, stille konkrete krav, hvis indhold ikke er kendt, og som hverken Danmark eller Grønland nødvendigvis vil eller kan acceptere.
Det gjorde statsminister Mette Frederiksen (S) meget klart i en erklæring torsdag.
”Kongeriget Danmark ønsker fortsat at indgå i en konstruktiv dialog med allierede om, hvordan vi kan styrke sikkerheden i Arktis, herunder USA’s Golden Dome, forudsat at det sker med respekt for vores territoriale integritet,” siger hun.
Golden Dome er USA’s præsident Donald Trumps planer om et nyt stort luftforsvar.
I den forbindelse er det værd at bemærke den måske vigtigste formulering i Donald Trumps tale, da han krævede amerikansk ejerskab af ’isklumpen’.
”I kan sige ja, og vi vil være meget taknemmelige, eller ikke I kan sige nej, og vi vil huske det.”
Det var møntet på kravet om Grønland som amerikansk territorium. Men det kan også gælde andre amerikanske fordringer. Og som nævnt tidligere i disse spalter har USA flere kort på hånden i form af højere toldsatser, sanktioner mod enkeltlande eller enkeltpersoner samt neddrosling af de amerikanske it-virksomheders aktiviteter i Europa med øjeblikkelige og meget mærkbare konsekvenser for borgerne i Europa.
Trump slog rekord i EU-had
Dem risikerer vi at høre mere til. For eksempel i forbindelse med de europæiske krav til de amerikanske tech-selskaber om at overholde europæisk lovgivning, hvilket vicepræsident J.D. Vance betegner som et indgreb i ytringsfriheden.
Den er i det hele en saga blot i EU, mente præsident Trump, hvis tale var det hidtil mest hadefulde angreb på EU siden J.D. Vances berømte tale på den årlige sikkerhedskonference i München i februar sidste år.
Alle broer til USA er ikke brudt, og USA’s nærmeste venner i Europa vil forsøge at komme præsidenten i møde for at varetage deres landes interesser, selv om det bliver på bekostning af andre. Stærkere er EU ikke, hvilket ikke bør overraske selv unionens mest ukritiske beundrere.
Det er for eksempel værd at minde om den tyske forbundskansler Merz, der for kun få uger siden mindede Donald Trump om, at Tyskland var rede til fortsat samarbejde med USA, hvis det ikke længere var muligt for EU samlet.
Men i det lange perspektiv understreger præsidentens tale mere end nogensinde, at Europa har valget mellem at stå på egne ben eller forsvinde som en irrelevant størrelse på en global scene domineret af USA, Kina og Rusland.
Mario Draghis advarsler
Vores styrke er et marked med 450 millioner veluddannede (bedre end de amerikanske) indbyggere, med en høj købekraft, velorganiserede samfund og en social sammenhængskraft, som hverken eksisterer i USA, Kina eller Rusland.
Men vi har gjort os afhængige af amerikansk og i stigende grad kinesisk teknologi, og vi er ude af stand til at forsvare os selv, som den tidligere chef for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, dokumenterer i sin bemærkelsesværdige rapport med forslag til handling, som EU-Kommissionen har begravet i en skuffe.
Kommissionens formand, Ursula von der Leyen, taler meget og længe om begge emner, som EU retfærdigvis har beskæftiget sig med i flere år – uden at der er sket meget. Europa er mere end nogensinde afhængig af amerikanske våben, og vi er storforbrugere af kinesisk teknologi.
Men nu skal det gå hurtigt, for vi er alene, som præsident Trumps tale i Davos er en klar illustration af. Det er også værd at minde om den ydmygende modtagelse, EU-Kommissionens formand og Ministerrådets formand, Antonio Costa, fik i juni sidste år i Kina, og vi kender intet til præsident Putins hensigter, når krigen mod Ukraine er ovre.
En ny europæisk union
Hvad kan vi gøre?
Den franske udenrigsminister Jean-Noël Barrot var meget klar i en tale 6. januar, da han talte om nødvendigheden af at genskabe det europæiske projekt.
Spørgsmålet er at vide, hvordan vi kan styrke det europæiske forsvar? Det kan ikke ske indenfor EU
”Vi skal stille de spørgsmål, vi er veget uden om i alt for lang tid: hvordan skal vi beslutte? Hvem? Til hvilket formål? Vi skal bryde med et ’minimum-Europa’ omkring markedet og konkurrencen, stille spørgsmålstegn ved måden at fungere på og definere EU’s politiske perimeter. Vi skal genskabe et Europa, som er rede til at forsvare folkenes selvbestemmelsesret, internationalt samarbejde og retten overfor imperialismerne.”
Det er en fornem, stor og nødvendig vision. Men den kræver langvarige drøftelser, og det har vi ikke tid til nu.
Den tyske militæranalytiker og professor ved Bundeswehrs universitet i München, Carlo Masala, efterlyser snarlig handling.
I et interview i avisen Le Monde 6. januar opfordrer han til et brud med den hidtidige politik.
”Spørgsmålet er at vide, hvordan vi kan styrke det europæiske forsvar? Det kan ikke ske indenfor EU, hvor hverken Norge eller Storbritannien er medlemmer, og med Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet, som har forbehold overfor hjælpen til Ukraine.”
Bryde med EU-rammen
Han henviser til tidligere overvejelser om en mindre integreret europæisk kommandostruktur, hvis USA forlader NATO. Ifølge Carlo Masala er det værd at overveje, om en sådan struktur kan blive rammen om en koalition af frivillige som de europæiske og ikke-europæiske lande, der i disse uger i fællesskab arbejder på at etablere en sikkerhedsstyrke i Ukraine.
Man kan ikke ’af-amerikanisere’ Nato. Og EU kan ikke blive en europæisk forsvarsunion på grund af dens beslutningsprocesser
”Der skal meget mere til end et møde mellem regeringschefer og forsvarsministre. Der er behov for en struktur, som integrerer de europæiske styrker«, siger han.
En tidligere rådgiver for to EU-kommissærer med ansvar for EU’s udenrigspolitik udtrykte sig på samme måde i Le Monde 1. januar. Tiden er løbet fra de metoder, man hidtil har brugt med henblik på at etablere en europæisk forsvarsdimension i EU, mener Nathalie Tocci, der i dag er direktør for Italiens udenrigspolitiske institut.
”Man kan ikke ’af-amerikanisere’ NATO. Og EU kan ikke blive en europæisk forsvarsunion på grund af dens beslutningsprocesser. Bureaukratiet og langsommeligheden har gjort det muligt for os at skabe et tilstrækkeligt solidt hus. Men det er ikke muligt at håndtere i disse krigstider,” vurderer kvinden, der kender EU indefra.
Den indre fjende
Hun mener ligesom Carlo Masala, at diskussionerne og virkeliggørelsen af et europæisk forsvar skal ud af EU-rammen.
”Man kan ikke forestille sig en åbenhjertig diskussion om eksistentielle sikkerhedsproblemer med Victor Orban i salen. Vi står over for en truende trekant bestående af Rusland, USA’s forræderi og det, man kan kalde den indre trussel, som er den farligste.”
Nathalie Tocci henviser ikke kun til Ungarn og Slovakiet, men også til de USA-støttede, højreradikale partier, som er i stærk fremgang i Europa, og som risikerer at komme til magten i atommagten Frankrig ved præsident- og parlamentsvalgene næste år.
Deres program er at svække EU, og kun et handlekraftigt EU kan genvinde tilliden i befolkningerne og samtidig ruste sig mod ydre fjender. Det kræver nytænkning og samling omkring en kerne af lande, som har viljen til at sikre Europas uafhængighed af USA’s militære styrke og Kinas teknologi.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og