INDIEN // SAMFUND – Et nyt folketællingssystem tvinger nu folk med overvejende bengalsk baggrund til at skulle bevise, at de eller deres forældre er født i den indiske delstat. Ellers risikerer de deportation.
Af Rezwan og Vishal, Global Voices. Oversat og redigeret af Lisbeth Liv Carlsen.
Omkring 1,9 millioner indbyggere i indiske Assam er i fare for at blive deporteret. De er ganske enkelt blevet slettet i den nyligt opdaterede, indiske version af CPR-registeret ”National Register of Citizens”(NRC).
Ifølge regeringen i Assam-delstaten er den såkaldte ”opdatering” en måde at finde frem til de borgere, der illegalt er flygtet til delstaten fra nabolandet Bangladesh.
Modstanden mod bengalerne i Assam stikker dybt. Efter opdelingen af Indien i 1947, hvor grænsedragninger blev foretaget på grundlag af religiøse forskelle, begyndte en enorm migration af befolkningsgrupper
De, der har været så uheldige at blive strøget af borgerregisteret, står nu overfor at skulle bevise, at de eller deres forældre er født i Assam før 25. marts 1971. Ellers ryger statsborgerskabet, og de skal forlade Indien. Denne manøvre har igangsat en bølge af frygt og sågar et dødsfald, da en 60-årig kvinde sprang i en brønd, efter at have hørt et rygte om, at hendes navn ikke længere var at finde i registeret.
FaktaNational Register of Citizens (NRC) er et offentligt register, der indeholder navne og relevante oplysninger til identifikation af alle indiske borgere. Registeret blev oprindelig skabt efter folketællingen i Indien i 1951, og er indtil for nylig aldrig blevet opdateret. Den nordøstlige delstat Assam, der før ændringen i registret havde 33 millioner indbyggere, er de første, der indfører de nye regler for borgerregistreringer. |
Regeringens mål med opdateringen var, med et bureaukratisk snuptag, at stoppe de etniske og religiøse sammenstød, der har præget Assam. En stor del af Indiens bengalere, der overvejende er muslimer, bor i denne nordøstlige delstat. Men den nye udgave af borgerlisten i Assam har ført til kritik, endda fra politikere i selve regeringspartiet, og det har skabt forvirring om hvilken skæbne, de nu – på papiret – ekskluderede borgere går i møde.
Verdens største massevandring
Modstanden mod bengalerne i Assam stikker dybt. Efter opdelingen af Indien i 1947, hvor grænsedragninger blev foretaget på grundlag af religiøse forskelle, begyndte en enorm migration af befolkningsgrupper. De bengalske hinduer fra nabolandet Bangladesh flyttede til indiske stater, blandt andet Assam, mens muslimer i dette område emigrerede til Bangladesh.
Denne masse-immigration til Assam forløb langt fra gnidningsfrit. De religiøse og politiske uenigheder mellem tilflytterne og den oprindelige assamiske befolkning førte til oprettelsen af flere anti-bengalske bevægelser i Assam. En af dem var Bongal Kheda – ”Smid bengalerne ud”.
Ifølge India Today, vil de, der taber deres appeller, blive kategoriseret som illegale immigranter og derefter indsat i fangelejre, mens de afventer deportation
Anti-immigrantbevægelsen blev styrket yderligere efter uafhængighedskrigen i Bangladesh i 1970’erne. Krigen skabte en ny tilstrømning af flygtninge fra Bangladesh, og i 1980 fremlagde studenterbevægelsen All Assam Students Union det første krav om en opdatering af NRC. Formålet var at udvise ”udlændinge”.
Da den daværende indiske premierminister Indira Gandhi i 1983 besluttede at give indvandrere fra Bangladesh stemmeret, udløste det en massakre mod bengalerne i Assam. Over 2000 blev dræbt og adskillige tusind såret. Samtlige gerningsmænd gik fri.
I Indien bruges “Bangladeshi” ofte som et skældsord, og immigranter fra landet betragtes tit – og per automatik – som muslimske og illegale. (Bengalere er en etnisk betegnelse; der rummer flest hinduer og i mindre grad muslimer. Bangladeshere er en nationalitetsbetegnelse for folk fra Bangladesh, hvor majoriteten er muslimsk. (red)
En fejlbehæftet ide og proces
Opdateringen af NRC-registeret i Assam begyndte i 2013. Den blev vedtaget af den indiske Højesteret efter et forslag fra NGO’en ”Assam Public Works”. Og mens det højreorienterede, kristne regeringsparti, ”Bharatiya Janata Party” arbejder videre med at registrere indbyggerne ud fra, hvor de er født, føler mange bengalske muslimer i Assam, at de, som muslimer, er det egentlige mål for udstødelse af samfundet. Samtidig regner kritikken og anklager om forskelsbehandling og tilfældighed ned over registeret med de nu mange udeladte indbyggere, også – som nævnt – fra regeringens egne politikere. Det er kommet frem, at familier er blevet ”skilt ad af registeret, hvor nogle familiemedlemmer er kommet med i NRC, mens andre er blevet ekskluderet.
Et tidligere parlamentsmedlem og minister Jyotiraditya M. Scindia tweetede:
https://twitter.com/JM_Scindia/status/1168390082593615873?ref_src=twsrc%5Etfw%7Ctwcamp%5Etweetembed%7Ctwterm%5E1168390082593615873&ref_url=https%3A%2F%2Fglobalvoices.org%2F2019%2F09%2F05%2Fmillions-in-indias-north-eastern-assam-state-at-risk-of-losing-citizenship%2F
Mamata Banerjee, chefminister for staten Bengal, tweetede:
Earlier I was not aware of the full NRC fiasco. As more and more information is coming in, we are shocked to see that names of more than 1 lakh Gorkha people have been excluded from the list. (1/3)
— Mamata Banerjee (@MamataOfficial) September 1, 2019
En leder i Indian Express skrev:
“I stedet for at kritisere selve processen er de politiske partier nødt til at anerkende den fejl, der ligger i selve ideen om et NRC. Moderne samfund er formet af migration, og det vil formentlig være nytteløst at forsøge sig med dyre politiske tiltag for at identificere ‘outsiders’.”
Hvad vil der ske med de udelukkede?
De, der er blevet udelukket fra NRC, får 120 dage til at appellere afgørelsen og til at bevise deres statsborgerskab ved regionale uden-retlige organer; såkaldte udlændige-tribunaler. Nogle af disse er allerede begyndt at afgøre sager, og hver sag kan maksimalt vare et halvt år. Ifølge rapporter forventer man at op imod 400 tribunaler skal behandle ekskluderede borgeres appeller.
Imagine making 1.3 billion Indians stand in the queue to identify a few lakhs alleged Bangladeshi Muslims. The NRC is not to identify illegal Pakistanis etc in India but to victimise, mainly Bengali Hindus of East Pakistan who have been fleeing since 1905 division of Bengal. https://t.co/DJyqdmt6eA
— Suhas Chakma (@ChakmaSuhas) September 3, 2019
Det er blevet rapporteret, at ud af de 1,9 millioner, der blev ekskluderet på listen, er 1,3 millioner hinduer, heraf 1,1 million bangladeske hinduer. Da Assam-regeringen samtidig, og ganske uafhængigt af det nye register, har lovet amnesti til alle forfulgte hinduer fra hele verden, står det hen i det uvisse, hvordan de vil håndtere tribunalernes afgørelser.
Ifølge India Today, vil de, der taber deres appeller, blive kategoriseret som illegale immigranter og derefter indsat i fangelejre, mens de afventer deportation. Assams finansminister, Himanta Biswa Sarma ser optimistisk på muligheden for, at ”Indiens ven” Bangladesh, vil tage disse mennesker tilbage. Men udenrigsminister AK Abdul Momen fra Bangladesh har allerede udtalt, at hele NRC–problematikken er et internt indisk anliggende. Og han stiller spørgsmålstegn ved, at de ekskluderede overhovedet kommer fra Bangladesh:
”Der er ingen grund til, at folk fra Bangladesh overhovedet skulle flytte til Indien. Bangladesh klarer sig meget bedre, og derfor ser det ikke ud til, at der er nogen interesse hos banglashere i at rejse til Indien,” sagde Momen.
Menneskerettighedsorganisation Citizens for Justice and Peace har åbnet en gratis telefonlinje med information på fire sprog om, hvordan appelprocessen vil fungere. Men for et par millioner af allerede udelukkede borgere ser fremtiden imidlertid dyster ud.
Topfoto: Store menneskeskarer ved delstatsvalget i Assam i 2006. Billede via Flickr af Public.Resource.Org CC BY 2.0.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her