LIVSVALG // KLUMME – Årets antropologiske juleklumme kredser om situationer i livet, hvor vi står ved korsvejen og skal vælge retning. Det er spændende, nervepirrende og angstprovokerende. Og nogle gange går det helt galt, skriver antropolog Niels Olsen.
Af de mange dødsfald rygning forårsager, er ét eksempel grummere end de fleste: I det digitale medie Zetland kunne man den 28. august i år læse en skæbnefortælling ved journalist Kaare Sørensen – én af den slags fortællinger, der foregår i nutiden, rummer evigheden i sig, kryber ind under huden og er svær at slippe igen.
Den 10. september 2023 standser et intercitytog på Odense Banegård kl. 19:34 med retning mod Jylland. Fra vidner på perronen ved vi, at en mandlig passager umiddelbart efter standsning vælger at forlade toget for at tage sig en hurtig smøg på perronen. Han tænder sin cigaret og læner sig op ad et trapperækværk, da fløjten pludselig lyder, og togdøren smækker. Manden prøver forgæves at åbne døren og returnere til sin plads og bagage. Han løber hen til den næste dør, som heller ikke kan åbnes, og ender med at træffe sit 43-årige livs dårligste beslutning: At hage sig fast på siden af toget, som kl. 19:36, præcis to minutter efter ankomst, forlader Odense Banegård.
Historien fortæller om en hårfin balance mellem rygetrang og impulskontrol, og at det at hoppe på toget både kan opfattes billedligt og bogstaveligt
Hér hænger han så i to metalbøjler med fødderne placeret på et mikroskopisk trinbræt og spekulerer sikkert på, om dét her nu også er en god idé. Da er det bare for sent. Manden holder fast på siden af toget i tretten kilometer, klamrer sig til livet, mens vinden pisker ham i ansigtet og huse, marker og træer suser forbi. Lidt før Tommerup må han give op. Han falder af med en fart af 155 km/t. Efter seksten dage bliver hans lig fundet af banearbejdere på rutineopgave langs skinnerne.
Zetland-artiklen udfolder omstændighederne ved dødsfaldet; vidners advisering af politi og Banedanmark, som informerer togpersonalet; hvordan intercitytoget lige før Tommerup bremser langsomt ned i et forsøg på at komme manden til undsætning, men uden at kunne se ham; hvordan efterfølgende intercitytog på samme strækning beordres til at sætte farten ned for at spejde efter den uheldige passager. Alt er forgæves.
Livsvalg
At det tager seksten dage at finde manden, og at han tilsyneladende hverken savnes af familie, venner eller kolleger, øger blot mystikken. Som læser sidder man tilbage med mange spørgsmål: Hvem var manden? Hvor kom han fra? Hvor skulle han hen? Var han ikke ventet af nogen? Hvorfor traf han en så fatal beslutning? Hvilken dømmekraft eller måske desperation lå bag? Hvorfor tog han ikke bare det næste tog, fik kontaktet DSB og bedt dem om at se efter hans bagage? Gemte han på en hemmelighed? Var han fra udlandet, psykisk ustabil, ensom og alene i et fremmed land?
Hvor kort er der ikke fra beslutningen om at klamre sig til et hurtigtog til det modsatte: Lige at holde hovedet koldt
Historien fortæller om en hårfin balance mellem rygetrang og impulskontrol, og at det at hoppe på toget både kan opfattes billedligt og bogstaveligt. Beslutninger truffet i affekt fører sjældent noget godt med sig. Følelser og øjeblikkets indskydelse, mavefornemmelsen, er ikke altid bedste rettesnor.
Negativ formåen – eller: evnen til at kunne leve med uafklarede situationer og håndtere perioder af gråzoner og tvivl – er omvendt en nyttig kompetence i et samfund, hvor alt går hurtigt, og vi hele tiden skal forholde os til nye situationer, betræde nye veje og møde nye mennesker. Vi lever i et refleksivt højhastighedssamfund, hvor vi konstant skal forhandle virkeligheden med os selv og vores omgivelser, redefinere vores egen situation – og risikere at blive efterladt på perronen.
Den fynske togtur er også historien om, at det i sidste ende er summen af vores valg, der definerer vores tilværelse – og at blot ét af de valg i en specifik situation et særligt sted under visse omstændigheder kan sende dit liv i en ny retning eller ud over afgrunden. Hvor kort er der ikke fra beslutningen om at klamre sig til et hurtigtog til det modsatte: Lige at holde hovedet koldt, tænke sig om en ekstra gang, konsultere fornuftens indre stemme, vælge at blive stående, se toget forlade perronen, ærgre sig og måske føle sig lidt dum – men trods alt beholde livet?
Tilfældets musik
Selv har jeg kun truffet én virkelig betydningsfuld beslutning i mit liv: At gifte mig med min hustru og stifte familie med hende. Alle andre beslutninger har været vand ved siden af – det være sig uddannelse, jobs, huskøb og andet. Tiden har vist, at det var det rette valg.
Det kunne jeg strengt taget ikke vide, da jeg friede. Men ingen beslutning har været vigtigere og rigtigere i det, der blev vores fælles liv. Hver dag føler jeg taknemmelighed over, at vi mødtes på netop dét tidspunkt i livet, og at alle mulige andre menneskers beslutninger før det gjorde det muligt for os at mødes. Så tak til alle jer – levende og døde: Uden jeres valg kunne vi ikke træffe vores valg.
I romanen Tilfældets Musik (1990), og i store dele af forfatterskabet, kredser den nu afdøde amerikanske forfatter Paul Auster om livets vilkårlighed, valg og tilfælde – de mange gange, vi står ved vejkrydset. Ikke forstået som skæbne, men som vilkår. Romanens hovedperson, Jack Nashe, kan fx vælge at lade være med at tage hasardspilleren Jack Pozzi op i sin bil og udvikle et makkerskab med ham. Han kan også vælge ikke at tage det slag poker med de to excentriske millionærer Flower og Stone. Han kan vælge at gøre noget andet. Han har fri vilje og livserfaring nok til at tage en anden retning i vejkrydset.
At kunne træffe de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter er med til at skabe betingelserne for et godt liv. Nogle beslutninger kan neutraliseres, trækkes tilbage og gøres om. Andre kan ikke. Det er først i tilbageblikkets klarsyn, at vi kan vurdere kvaliteten af vores valg.
Skal – skal ikke
I Valencias forstæder skulle lokale borgere en efterårsdag træffe et virkelig svært valg: Enten at blive i deres huse eller flygte i deres biler, da mudderet begravede byen, og folk druknede på stribe. Det var for mange et umuligt valg: Enten at blive fanget i bilen og ende i mudderflodens malstrøm, eller at blive indendørs, blot for – som det bl.a. skete for et ældre ægtepar i en stuelejlighed – at drukne i flodbølgen inde i huset.
Det rigtige valg for den ene, var det forkerte valg for den anden. Tilfældets musik satte den enes jeton på rød og den andens på grøn.
Nu er det snart jul, og vi fejrer Jesu fødsel. Senere kommer påsken. Her markerer vi hans død, som angiveligt også er resultat af menneskers valg: Den romerske statholder Pontius Pilatus, som vælger at beordre korsfæstning af den unge tømrersvend. Jesus selv, der insisterer på at tale besættelsesmagten midt imod. Han kunne snildt have valgt en knap så konfrontatorisk strategi, og hvis Judas nu havde valgt ikke at forråde sin ven, kunne verden se meget anderledes ud…
God jul derude! Må I træffe kloge valg i det nye år og tænke jer om to gange, før I hopper på toget.
Klik dig videre til flere klumme af Niels Olsen lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
