Hvad gør man, når man er blevet ”virkelig forelsket” i en ny mand men føler, at hans 19-årige datter opfører sig urimeligt, og at kæresten finder sig i for meget, selv om det tydeligvis dræner ham en gang imellem? Det svarer psykoterapeut Eva Zelander og sexolog Steen Blenstrup på.
Jeg er blevet virkelig forelsket i en mand, som jeg mødte for godt et halvt år siden. Han er fraskilt (på 3. år) og har to døtre på 15 og 19, der fortrinsvist bor hos ham. Den yngste er sød men en smule udfordret på det intellektuelle plan – nok cirka 10 år i hovedet. Den ældste skaber store problemer i vores forhold.
Hun er tæt knyttet til sin far og hader, at der er kommet en ny kvinde på banen. Når jeg kommer for at overnatte, smækker hun med dørene og straffer sin far med kulde eller hysteriske anfald. Samtidig er hun også rasende, hvis hendes far overnatter hos mig. Så ringer hun bebrejdende og spørger, hvad hun dog skal spise til aftensmad, og hvordan kan han forlade hende.
Min kæreste er en godmodig fyr, der har været vant til at servicere alle kvinderne i familien, og det er svært for mig at se på, at han accepterer hendes opførsel uden egentlig at forsvare sig selv eller sætte grænser. Den ældste hjælper heller ikke med husholdningen men forventer tøjvask, roder på værelset, lader gamle tallerkener stå og regner også med, at far kører hende, hvor hun end skal hen. Det er meningen, hun skal begynde på en butiksuddannelse om ikke så længe.
Jeg synes, det nok ville være bedst, hvis hun flytter hjemmefra, men det har hun ikke travlt med. Hun har det for godt derhjemme og bor jo gratis. Jeg har valgt at holde mund, og jeg har ikke diskuteret med pigen eller taget sagen op over for min kæreste – kun vist ham empati, for det er tydeligt, at han bliver drænet af datterens anfald.
Jeg har lagt sig i selen for at knytte kontakt til begge piger, og det er for så vidt gået fint. Vi taler om løst og fast, når jeg kommer på besøg, men det forhindrer bare ikke, at den ældste stadig straffer farmand.
Hvad skal jeg gøre, for jeg føler, at situationen ikke er holdbar på længere sigt?
Den afmægtige
Svar 1:
Kære afmægtige
Du ser i virkeligheden situationen meget klart.
Det er ikke usædvanligt, at en stor datter efter en skilsmisse kommer til at indtræde i rollen som kvinden i huset. I dette tilfælde dog kun følelsesmæssigt – ikke praktisk. Det tætte far-datter forhold kan godt have dybere rødder i familien inden skilsmissen og en afbrydelse kan være traumatisk for datteren.
Det lader til, at din kæreste har svært ved at sætte grænser. Det er måske et bedre sted at sætte ind. Han har måske følt, at børnene skulle beskyttes efter skilsmissen, men han gør dem ikke en tjeneste ved at gøre dem ansvarsløse.
Datteren er ikke et barn længere og kan tage en del af pligterne i hjemmet, der passer til hendes alder. Foreslå ham, at han tager et husmøde, hvor de gør de praktiske opgaver op, hvorefter de kan fordele dem. Klare aftaler.
Det er vigtigt, at han forstår, at han gør dette for sig selv og ikke mod datteren (og heller ikke for dig). Det er ikke dig, der skal vurdere, hvad en rimelig arbejdsfordeling er. Men det er et skridt mod en løsrivelse, der vil gøre det nemmere for pigen at flytte hjemmefra.
Derfra er det nok lettere for dem at tale om, hvad der er dit liv og mit liv, og dermed om begges behov for et privatliv. Altså en samtale i øjenhøjde voksen til (næsten) voksen.
Du kan sagtens foreslå dette. Men det er op til din kæreste at vælge, hvad han vil gøre og hvornår. Der må du respektere hans grænser.
Kærlig hilsen, Steen Blendstrup
Svar 2:
Kære Afmægtige
Hvor er det dejligt, at du er blevet ”virkelig forelsket”. Det er en gave at kunne blive det. Og i en godmodig mand … Hvis du har det sådan, at du har mødt ”manden i dit liv”, så kig dybt i din indre garderobe for at finde den største tålmodigheds-frakke frem, som du har i gemmerne. Medfølelse, accept og tålmodighed med dem begge – og masser af det. Datterens og hans relation gør du bedst i at give slip på som noget, du kan øve indflydelse på. Vær klar i kulissen til at fortælle, hvad du lægger mærke til i forhold til deres indbyrdes roller. Hvis det bliver efterspurgt, vel at mærke. Og indstil dig på, at denne forelskelse også omfatter det slidsomme i at være vidne til, at datterens adfærd nogle gange dræner ham.
Mange børn-forældre relationer (og par-relationer) kan være svære at forstå (og acceptere), når man ser det udefra. Hvordan er de dog endt i de roller? Men hvis du prøver for meget at ville lave om på det, risikerer du at ødelægge forholdet til datteren, og din kæreste vil let føle sig sat i en umulig klemme, hvor han skal balancere mellem dig og datteren.
Al den serviceren holder desuden op på et tidspunkt, og hvem ved: måske trives han med at være en far, der henter, bringer og leverer, selv om det ind imellem dræner. Gå nysgerrigt og åbent frem i forsøget på at forstå, hvad der foregår i dem begge. Hvorfor gør de, som de gør? Når det bliver for slidsomt at være vidne til, at din kæreste bliver drænet, så sig det og pas på den måde på dig selv.
Venligst, Eva Zelander
Har du et problem?
Har DU et problem, som du går og tumler med, og som du gerne vil høre Brevkassens syn på? Så skriv til os på brevkasse@pov.international. Alle henvendelser behandles selvfølgelig fortroligt.
Hver uge svarer psykoterapeut Eva Zelander sammen med et af de øvrige medlemmer af POV på et problem eller dilemma.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
