STORBRITANNIEN // HVIDVASKNING – Det er almindeligt kendt, at tidligere dele af det engelske imperium i Kanaløerne og Caribien fungerer som skattely og steder for hvidvaskning af kleptokraters sorte penge, der derefter investeres gennem finanssektoren i London, ofte i boligmarkedet, hvorfor boligpriserne skyder i vejret. Men Londons rolle som ’laundromat’ for kleptokraters penge og deres videre samfundsmæssige betydning er mindre kendt. Injurielovgivningen gør det nemlig muligt for kleptokrater at hindre udgivelse af bøger om deres lyssky praksis.
Ifølge Financial times d. 1. maj (Rosneft and billionaires sue over book on Putin’s rise) anlagde den russiske oliegigant, Rosneft og fire russiske oligarker, hvoraf den mest kendte er ejeren af fodboldklubben Chelsea, Roman Abramovich, injuriesager mod forlaget HarperCollins for indhold i bogen Putin’s People skrevet af den tidligere journalist ved Financial Times, Catherine Belton, og udgivet i april 2020.
Det er almindeligt kendt, at de formelt uafhængige, tidligere dele af det engelske imperium i Kanaløerne og Caribien fungerer som skattely og steder for hvidvaskning af kleptokraters sorte penge, der derefter investeres gennem finanssektoren i London, ofte i boligmarkedet, hvorfor boligpriserne skyder i vejret.
Da kleptokraterne altid har ubegrænsede midler til at føre retssager for, og forlagene vil blive ruinerede, hvis de taber retssagerne… så er en venlig henvendelse fra et advokatfirma, der repræsenterer kleptokraterne, nok til, at forlaget opgiver at publicere bogen
Til gengæld er Londons rolle som ’laundromat’ for kleptokraters penge og deres videre samfundsmæssige betydning mindre kendt i landet pga. dets injurielovgivning, der gennem trusler om ruinerende injuriesager gør det muligt for kleptokraterne at hindre udgivelse af bøger om deres lyssky praksis.
Libel tourism
Problemet er, som den britiske journalist Oliver Bullough beskriver i bogen Moneyland, at det i UK er let at rejse injuriesager, og hvis sagsøgeren ikke er dømt for nogen forbrydelse. Det er endvidere usandsynligt, da han i sit hjemland er urørlig pga. politiske forbindelser, så højst sandsynligt vinder han sagen.
Men injuriesagerne kunne rejses i UK, selv om sagsøgeren ikke havde nogen forbindelse til UK, og selv om publikationen ikke var udgivet i landet, for hvis bare sagsøgeren kunne vise, at publikationen har været tilgængelig i UK, så kunne han hævde at have lidt tab – det man kalder ”libel tourism”, og som Financial times også kritiserer i en leder d 11. maj (London, libel and reputation management).
Der eksisterer formelt ingen censur, men forlagene udøver selvcensur af angst for konsekvenserne ved en retssag
Denne del af lovgivningen blev ganske vist ændret i 2013, men da kleptokraterne altid har ubegrænsede midler til at føre retssager for, og forlagene vil blive ruinerede, hvis de taber retssagerne – bortset fra at de sjældent vil kunne betale for at føre retssager – så er en venlig henvendelse fra et advokatfirma, der repræsenterer kleptokraterne, nok til, at forlaget opgiver at publicere bogen eller rapporten – Bollough kalder det ”un-write-about-able” – og kleptokraten har vundet.
Der eksisterer formelt ingen censur, men forlagene udøver selvcensur af angst for konsekvenserne ved en retssag. Og den de facto-censur er også et problem for de offentlige anklagere, da de ofte indleder undersøgelser og rejser retssager på baggrund af artikler i pressen, som nu ikke bringes.
I 2014 var der en lignende sag om en anden bog, Putin’s Kleptocracy, af Karen Dawisha om Putin og hans hird, hvor Cambridge University Press (CUP) af angst for et sagsanlæg ikke turde udgive bogen. Heldigvis lægger USA meget større vægt på ytringsfriheden, således at Dawisha fik den udgivet af Schuster & Schuster i New York. I et brev til CUP beskriver hun det paradoksale og dybt bekymrende i, at russiske oligarker i lighed med andre rige udlændinge kan investere i britiske ejendomme, bruge britiske retssale til at føre sager, sende deres børn i britiske skoler, men samtidig forhindre offentligheden i at få kendskab til, hvorfra deres penge stammer.
Næsten urørlige
Helt grotesk er det, at selv den britiske afdeling af anti-korruptionsorganisationen, Transparency
International, har måttet afstå fra at offentliggøre rapporter, fordi de frygtede dyre sagsanlæg, og selv udenlandske afdelinger af organisationen måtte afstå fra at holde en pressekonference i London for at offentliggøre en rapport, fordi en kleptokrat truede med sagsanlæg.
En del af problemet er, at der i London er højtbetalte revisions- og advokatfirmaer, der hjælper kleptokrater med at hvidvaske penge og at undergrave ytringsfriheden.
En ansat i industrien, der sælger ydelser til kleptokraterne, har fortalt Oliver Bullough, hvordan kleptokraterne efter at have købt fast ejendom i UK gør sig kendte gennem filantropisk arbejde. Dette gøres typisk gennem afholdelse af events på kendte lokaliteter, f.eks. et galleri, hvor man donerer penge til socialt arbejde, til et universitet eller til sport.
Til dette tilsyneladende generøse arbejde får man lokket kendte briter, helst medlemmer af parlamentet, til at sidde i fondenes bestyrelser, således at man næsten kan tale om, at kleptokraterne har fået hvidvasket deres renommé
Til dette tilsyneladende generøse arbejde får man lokket kendte briter, helst medlemmer af parlamentet, til at sidde i fondenes bestyrelser, således at man næsten kan tale om, at kleptokraterne har fået hvidvasket deres renommé. Hvis kleptokraten som leverandør af nødvendige råvarer kan fremtræde som bidragende til UK’s økonomi, kan han være vært ved konferencer, hvor han kan invitere berømte, tidligere ministre og mindre kendte kongelige, som gerne vil indgå i bestyrelser mod betaling.
Hvis kleptokraten er dygtig, kan han til sidst få mere kendte kongelige og ministre med til sine arrangementer, f.eks. på sin luksusyacht. Herefter vil han være næsten urørlig, siger Bulloughs kilde.
Men indtil da kan dårlig presse stadig være et problem for kleptokraterne. I dag har russiske penge ifølge Belton infiltreret UK i sådan en grad, at hun omtaler landet som ’Londongrad’. Som en kleptokrat udtalte til hende:
”I London bestemmer penge alt. Alle og enhver kan købes. Russerne kom til London for at korrumpere den politiske elite”.
HarperCollins vil forsvare udgivelsen
Roman Abramovich anklager Putin’s People for at indeholde ”forkerte og æreskrænkende” påstande om ham, idet Catherine Belton bl.a. skriver, at Putin beordrede ham til at købe Chelsea. Bogens kilde er en eksileret milliardær og tidligere nær allieret af Putin, Sergej Pugachov, som en dommer i den britiske High Court i en anden sag beskrev som et utroværdigt vidne – ifølge Belton mest fordi Pugachov blev udmanøvreret af modpartens dyre advokater.
De andre sagsøgeres anklager kendes endnu ikke, og selv om de har anlagt sag på næsten samme tidspunkt, hævder de, at de ikke kendte til de andres søgsmål. Heldigvis har HarperCollins’ engelske afdeling erklæret, at den vil forsvare udgivelsen, da den rapporterer om sager af betydelig offentlig interesse.
Det bliver spændende at se, hvordan sagen udvikler sig, for hvis de russiske kleptokrater vinder, vil britiske forlag blive endnu mere forsigtige med at offentliggøre bøger, der afslører kleptokraters lyssky metoder.
Topbillede: Roman Abramovich anklager bogen ‘Putin’s People’ for at indeholde ”forkerte og æreskrænkende” påstande om ham, idet forfatteren Catherine Belton bl.a. skriver, at Putin beordrede ham til at købe fodboldklubben Chelsea. Foto: Marina Lystseva/Wikimedia Commons
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
