
KOMMENTAR // DANSK POLITIK – Klaus Riskær Pedersen har nu fået mulighed for at stille op ved folketingsvalget, og det rummer en række alvorlige dilemmaer, skriver Nikolaj Bøgh, der selv stiller op for De Konservative. Riskær er gentagne gange dømt for økonomisk kriminalitet og har fortsat en plettet straffeattest, der udelukker ham fra at indtage betroede stillinger. Han er samtidig fradømt retten til at stifte og drive virksomheder. Er han værdig til at sidde i Folketinget og blive en af landets lovgivere, spørger Bøgh. Selv mener han nej. Han har truffet den beslutning, at han ikke vil anerkende Riskærs valg, hvis de begge skulle blive valgt til Folketinget.
Tirsdag holder Klaus Riskær Pedersen pressemøde for at markere, at hans ”parti” er blevet opstillingsberettiget til det kommende folketingsvalg, efter at de nødvendige 20.000 underskrifter efter alt at dømme er kommet i hus.
Riskær har ganske vist bøjet reglerne, så den betænkningstid, man normalt skal have, inden man bekræfter sin underskrift, er blevet elimineret af en smart elektronisk løsning, hvor man får mulighed for at bekræfte sin underskrift med det samme.
Det er ikke en overtrædelse af reglerne i en grad, så underskrifterne kan afvises, for det er der ikke hjemmel til, men ikke desto mindre ganske klart i strid med reglerne, som nu formentlig skal strammes op.
I sidste ende er det et spørgsmål om, hvordan vi opretholder respekten for demokrati og folkestyre. Gøres det bedst ved at acceptere en notorisk seriebedrager som lovgiver eller ved at opretholde en vis standard for folketingsmedlemmer?
Riskærs nye politiske projekt ligger i naturlig forlængelse af hele hans karriere, som har været præget af små og store fiflerier, hvor han konstant er gået til grænsen – og også ofte har overskredet den. Det har foreløbig ført til fire domme for økonomisk kriminalitet, hvor han i alt er idømt mere end ti års fængsel.
Den seneste dom gav fængsel i fem år, som han sluttede afsoningen af i 2013. Dermed er Riskærs straffeattest plettet i en grad, så han er udelukket fra at søge en lang række betroede stillinger i det offentlige, for den offentlige straffeattest bliver først ”ren” igen efter minimum ti års forløb.
Han er ligeledes fradømt retten til at starte eller drive virksomhed frem til 2022 – en naturlig konsekvens af, at hans mange hidtidige erhvervseventyr har antaget karakter af seriebedrageri. Riskær ville ikke kunne få et job som gadebetjent eller åbne en pølsevogn.

Man skal være værdig i almindeligt omdømme
Riskærs opstilling og mulige valg rummer en række principielle problemstillinger:
Det er således aldrig før sket i demokratiets danmarkshistorie, at en person, der er idømt mere end ti års fængsel er blevet valgt til Folketinget, og Grundloven opstiller et værdighedskrav, som siger, at man mister sin valgbarhed, hvis man er straffet for en handling, der ”i almindeligt omdømme” gør en person uværdig til at være medlem af Folketinget.
Det er svært at forestille sig en mere oplagt sag til at teste Grundlovens bestemmelse om uværdighed
Hvad betyder det mon? Det er i sidste ende en konkret vurdering, som skal foretages af det nyvalgte folketing ved en afstemning om Riskærs valgbarhed. Sådan en afstemning må man antage, at Folketingets udvalg til Valgs Prøvelse tager initiativ til, hvis det skulle lykkes Riskær at få stemmer nok.
For det er svært at forestille sig en mere oplagt sag til at teste Grundlovens bestemmelse om uværdighed end netop denne situation.
Netop det har tidligere minister Søren Pind påpeget med vægt gennem de seneste dage, men han er også blevet mødt med den indvending, at det må være op til vælgerne, om de kan ”tilgive” Riskær for hans forbrydelser og give ham mulighed for at fungere som folketingsmedlem.
Mange henviser til Mogens Glistrup som fortilfælde, og han blev accepteret som valgbar igen efter udstået straf for skattesvindel, hvor han havde fortabt sin valgbarhed.
Tankegangen synes at være, at man har visket tavlen ren, når man har udstået sin straf.
Men for det første er det faktisk ikke det, Grundloven siger. Den siger netop, at valgbarheden kan mistes, hvis man er straffet – altså ikke hvis man er på vej til at blive straffet eller er i gang med blive straffet.
Den anden udfordring er, at Riskær faktisk ikke rigtig har udstået sin straf. Han er således fortsat fradømt retten til at drive virksomhed og som nævnt som nyligt straffet person også udelukket fra betroede offentlige stillinger.
Kan en notorisk seriebedrager være en god lovgiver?
Med andre ord kan han som potentiel lovgiver få indflydelse på dansk erhvervslovgivning og retspolitik, men han kan ikke selv drive virksomhed eller blive ansat ved politiet. Det forekommer ganske problematisk og selvmodsigende.
Riskærs forklaringer er en lang perlerække af bagatelliseringer og udenomsnak, som tilsammen efterlader det meget klare indtryk, at manden er uden forståelse eller respekt for den danske lovgivning
Og selvom et antal vælgere måske har givet Riskær deres stemme, og man dermed underkender deres demokratiske valg, hvis det kommende Folketing nægter at anerkende hans valgbarhed, så handler det her om noget større.
Det handler om alle vælgeres respekt for landets lovgivende forsamling og om Folketingets samlede værdighed. Ja, i sidste ende er det et spørgsmål om, hvordan vi opretholder respekten for demokrati og folkestyre.
Gøres det bedst ved at acceptere en notorisk seriebedrager som lovgiver eller ved at opretholde en vis standard for folketingsmedlemmer – sådan som grundlovsfædrene efter alt at dømme havde i tankerne?
Jeg er ikke i tvivl om, at svaret er det sidste: Er man idømt mange års fængsel for gentagne forbrydelser, som i øvrigt har resulteret i, at der er en række ting, man fortsat ikke kan foretage sig, så er man i mine øjne ikke værdig til at sidde i Folketinget.
Bagatelliseringer og udenomsnak
Hvordan skulle Riskær i grunden kunne blive værdig som folketingsmedlem, hvis man skal tage Grundlovens ord alvorligt?
For det første ved at møde frem med en ren straffeattest og ved at have overstået tillægsstraffen med fortabelsen af muligheden for at drive virksomhed.
Men måske næsten lige så vigtigt ved rent faktisk at erkende, at han har overtrådt landets love og vise vilje til at angre dette.
Det har mildt sagt ikke været tilfældet indtil nu. Tværtimod har han ved hyppige medieoptrædener og i flere bogudgivelser demonstreret ligegyldighed og dybest set foragt overfor de sanktioner, han er blevet idømt af samfundet.
Risikoen for populisme og demokratisk ustabilitet ligger snublende nær, hvis ikke vi i fællesskab passer på vores demokrati og værner om respekten for det
Hans forklaringer er en lang perlerække af bagatelliseringer og udenomsnak, som tilsammen efterlader det meget klare indtryk, at manden er uden forståelse eller respekt for den danske lovgivning, som han potentielt selv kan blive sat til at udforme, såfremt det lykkes ham at opnå stemmer nok til et folketingsmandat.
Hvordan beskytter vi vores demokrati?
I hele den vestlige verden bliver der i disse år stillet alvorlige spørgsmålstegn ved det traditionelle politiske system, og i mange lande er tilliden til de etablerede politikere i bund.
Mange mennesker ønsker ”noget nyt” og lader sig let forlede af politikere med lette løsninger og hurtige overskrifter, sådan som vi har set det i USA med Donald Trump, i Italien med Femstjernebevægelsen og Lega, i UK med Brexit-kaosset – og i virkeligheden også med Frankrigs Macron, som lige nu slås med følgerne af et ødelagt partisystem og mange års erodering af tilliden mellem politikerne og vælgerne.
Der er ikke som sådan noget galt med nye typer af politikere eller partier, men risikoen for populisme og demokratisk ustabilitet ligger snublende nær, hvis ikke vi i fællesskab passer på vores demokrati og værner om respekten for det.
Det gør man efter min opfattelse ikke ved at acceptere en forhærdet seriekriminel som lovgiver.
Som kandidat til det kommende folketingsvalg er det potentielt også min afgørelse, om Riskær skal accepteres af det nye folketing. Det vil i sidste ende være op til det enkelte folketingsmedlems egen vurdering og samvittighed.
For min del af sagen er klar: Jeg håber, vælgerne afviser Riskær på valgdagen, men skulle det ikke ske, så vil jeg, såfremt jeg selv bliver valgt, stemme imod hans valg, når Folketingets udvalg til Valgs Prøvelse bringer det op. Og hvis udvalget ikke som forventet tager initiativet, vil jeg selv gøre det.
Nikolaj Bøgh stiller op til Folketinget for De Konservative og er pt. medlem af kommunalbestyrelsen på Frederiksberg.
Topfoto: Wikipedia
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her