
ASIEN // ANALYSE – Kina har overrasket ved at lave en total kursændring omkring e-valutaen Bitcoin og teknologien bag digitale penge. Efter i årevis at have forbudt den, bliver den nu lovprist. Det handler om magt – hjemme og ude. Ligesom med internettet har Kommunistpartiet set, at den nye blockchain-teknologi kan bruges til at kontrollere kineserne og samfundet. Og kan Kina styre den digitale pengestrøm, får de førertrøjen i fremtidens verdenshandel.
Kina har de seneste uger udvist en ellers sjælden zigzagkurs i forhold til den digitale valuta Bitcoin og teknologien med blockchains criptomonedas baratas, som den bygger på. Kinesisk politik er normalt meget forudsigelig og stabil – næsten uden ændringer i handels-, udenrigs- eller erhvervspolitik.
Derfor kom det som en kæmpe overraskelse, da landet, for nogle uger siden, gik fra forbud til fuld opbakning af digitale valutaer. Siden 2017 har handelen med Bitcoins og andre kendte digitale valutaer ellers været forbudt i Kina, og de nationale valutabørser for den slags har været lukket. Da kurserne på bitcoins fortsat stiger med raketfart (vi snakker om 1-2.000 pct. nogle år) har mange kinesere fortsat handelen i udlandet, og lokale e-valutafirmaer er flyttet ud af Kina.
I november blev det hele vendt på hovedet
Partileder og præsident Xi Jinping holdt en tale for partimedlemmer, hvor han, der tidligere havde betegnet valutaen og teknologien som investeringsbobler og en legeplads for kriminelle, nu kaldte blockchain og e-valuta ”et vigtig gennembrud” og lovede at Kina ville ”gribe muligheden”.
Målet er at den nye kinesiske digitale valuta skal fortrænge Bitcoin og dens kloner
Og så kan det ellers nok være, Kina er vendt på en tallerken. Artikler fra det autoriserede nyhedsbureau Xinhua ryddede avisernes forsider og roste i høje toner den teknologi og de typer e-valuta, som kineserne ellers har været udelukket fra at købe med den kinesiske valuta, Renminbi (RMB).
Censurmyndighederne måtte ændre reglerne, så det nu blev forbudt på sociale medier at beskylde blockchain for at være en skændsel. Og i al stilhed blev fremstilling af digitale valutaer taget af listen over forbudte virksomheder, der ikke måtte modtage hjælp og støtte fra provinsregeringerne. En væsentlig ændring, fordi også private virksomheder i Kina modtager kæmpemæssige beløb, rabatter eller refusioner fra det offentlige, så f.eks. de meget el-forbrugende kryptovalutaer kan få billig elektricitet.
Hvorfor dette 180 graders skift?
Ifølge de statslige medier er der flere årsager til dette bemærkelsesværdige skift. Teknologien skal ifølge Xi Jinping være hjertet i Kinas innovation. Og fremfor alt, så er den nøglen til at øge Kinas indflydelse på fremtidens globale spilleregler. Eller sagt direkte, Kina kan se muligheden for at vælte USA’s dollardominans.
Og når Kina rykker, så går det stærkt. Xi Jinpings kovending fik aktiemarkedet til at stige og over 500 nye blockchainprojekter fra landets største firmaer står nu registreret og klar til at blive sat i gang.
Størst betydning vil det dog få, at den kinesiske centralbank har besluttet at lancere Kinas egen digitale valuta så snart som muligt, formentlig allerede i 2020. En beslutning der er affødt i frustration over handelskrigen med USA og helt konkret efter udmeldingen om den digitale valuta, Libra, som Facebook står bag, og som kineserne frygter kan blive førende i en potentiel start på et nyt globalt finansielt system.

Både Facebookmodellen og den kommende kinesiske e-valuta DCEP (Digital Currency Electronic Payment System) vil i modsætning til f.eks. Bitcoin være koblet sammen med en kurv af ”rigtige” valutaer. Med en ny lov om kryptovaluta vil Kina søge at sikre, at den nye e-valuta følger internationale standarder og minimerer juridiske og finansielle risici.
Verdens første nationale e-valuta
Den nye digitale kinesiske valuta, der bliver den første nationale kryptovaluta, vil ifølge den kinesiske nationalbank også have den fordel, at den bliver ligeså sikker som de nuværende pengesedler og kan bruges via mobilen på den populære super-app WeChat.
Den nye e-valuta vil også give Kina større geopolitisk magt, hvis kineserne kan tvinge andre lande til at bruge deres digitale penge.
Men når Xi Jinping pludselig vil satse på kryptovaluta, så er det ikke for at støtte Bitcoin. Den nye kinesiske digitalvaluta skal derimod fortrænge Bitcoin og dens internationale kloner. November har da også kastet Bitcoin ud i et stormvejr, hvor kursen steg til over 10.000 USD lige efter Xi’s tale, hvor han roste teknologien. Men er så hurtigt faldet til under 7.000 USD, da det blev kendt, at den kinesiske nationalbank vil lancere sin egen digitale valuta – og Beijing samtidig den sidste uge har slået hårdt ned på firmaer, der udsteder og handler med Bitcoins og lignende e-valutaer.
Kan bruges til Socialt Kredit System
Kina kan nemlig udnytte fordelen ved, at brugen af kontanter efterhånden er meget lille, nu hvor apps i mobilen står for hovedparten af kinesernes pengeformidling. Hvis det fremover sker med den nye digitale valuta i stedet for kontanter, så vil det i Kina give myndighederne en unik kontrol til at følge enhver udveksling af varer og serviceydelser, fordi alle transaktioner bliver samlet i blockchain-systemet.
Hvad med store vestlige firmaer, der får fremstillet eller samlet store dele af deres produkter i Kina, kan de blive nødt til at bruge den kinesiske digitalvaluta?
Det passer perfekt sammen med myndighedernes planlagte indføring af et Socialt Kredit System fra 2020, der med et personligt pointsystem til hver enkelt kineser skal få dem til at opføre sig som gode samfundsborgere. Når myndighederne har helt kontrol med de digitale Renminbi penge, så bliver det lettere at bekæmpe den omfattende korruption – og også gøre udbetaling og bøder meget mere præcise i det kommende overvågnings- og opdragelsessystem.
Kan tvinge andre lande til at bruge kinesiske Bitcoins
I forhold til udlandet vil det også give Kina mere geopolitisk magt. Hvis den kinesiske e-valuta bliver den første nationale digitale valuta, kan kineserne tvinge andre lande til at tilslutte sig. Kina er den største handelspartner i over 130 lande verden over, verdens største handelsnation og er med det kæmpemæssige Silkevejs infrastrukturprojekt ”Belt and Road Initiative” involveret i projekter for hundredvis af milliarder.

Det ville da ikke være utænkeligt, hvis Kina ville bede/tvinge andre lande, der har købt kinesiske atomkraftværker, jernbaner eller infrastrukturforbedringer, at de benytter den digitale kinesiske valuta til betalinger. Eller hvad med store vestlige firmaer, der får fremstillet eller samlet store dele af deres produkter i Kina, kan de blive bedt om det samme?
Vesten sover, og Kina snyder
Den reelle grund til uro og frygt i Vesten burde ligge i, at Kina har indset, at blockchainteknologien er en strategisk innovation. Det er ifølge fagtidsskriftet Wired endnu ikke gået op for den amerikanske regering. Bladet synes heller ikke Facebook med sin Libra viser hverken vilje eller etik til at påtage sig rollen. Det overlader banen til kineserne.

Det er også et eksempel på de tricks, som Kina bevidst udnytter i kampen om at nå stormagtsstatus og overhale USA. For også her udnytter Kina, at de – stik imod reglerne i FNs Verdenshandelsorganisation, WTO – lader staten betale for det meste af researchen og lader provinsregeringer nærmest forære strømmen gratis til de kinesiske firmaer, både private og statsejede.
Som nævnt er strømforbruget ekstremt højt i brugen af digitale valutaer og blockchains i almindelighed. Men Kina tilbyder klart de laveste priser i verden, dog kun til de lokale firmaer. Det ligner den slags konkurrenceforvridning, der er den oprindelige baggrund for handelskrigen mellem Kina og USA.
Blockchains på den lange bane
Og den peger frem mod yderligere konflikt, når blockchain-teknologien bliver udviklet – uge for uge, år for år. For den kan meget, meget mere end at udstede Bitcoins.
Den kan bruges til så forskellige opgaver, som at dokumentere at fisk er fanget på en bæredygtig måde; samle data om alle ejendomsoplysninger og transaktioner; registrere skibe, handel og sundhedsdata. I Kina, hvor lovgivningen ikke – som i Vesten – tager hensyn til det enkelte individ, bruger byen Foshan også teknologien til at overvåge og evaluere tidligere indsattes færden.
Hele systemet med blockchains er meget nyt; det er kun 10 år siden det blev opfundet af en gruppe ukendte udviklere. Men dets fordele er store i forhold til de journal- og -datasystemer, vi har kendt til siden 1970´erne, hvor alle data er samlet på eet sted. Blockchainteknologien skaber større sikkerhed, er mere transparent og svær at snyde med.

En blockchain er en slags database, der hver 10. minut opdateres i et netværk. Data lagres ikke eet sted, der potentielt kan være sårbart, men overalt i et stort netværk af computere – og når data først er skrevet ind, så kan man ikke slette eller redigere.
Kinas dilemma
Nok lidt mere flippet, åbent og uregerligt end et kinesisk kontrol-fikseret partistyre normalt vil acceptere. Og vel også derfor Kinas eget digitale valutaudspil ser ud til at udkomme i en mere centraliseret, national udgave.
Og det peger selvfølgelig på de dilemmaer, som kineserne står overfor i udviklingen af blockchain og digitale valutaer. Som en forsker fra Mercator Instituttet i Berlin vurderer, så står Kina overfor den svære balancekunst mellem ønsket om højeste kontrol (centralisering) og den maksimale sikkerhed (decentralisering) i udviklingen af blockchains. Risikoen for hackerangreb er høj i den centraliserede udgave, omvendt kan adgang med mange deltagende parter (decentraliseret) give udenlandske entreprenører indflydelse på systemet.
Andre, f.eks. fagtidsskriftet Wired, mener, Kinas aktiviteter og lovgivning omkring den nye teknologi kan styrke landets bureaukratiske system. Og muligvis give Kina et afgørende teknologisk gennembrud i udviklingen af blockchains.
Har du lyst til at læse flere af Jan Larsens analyser og reportager fra Kina, så læs mere hér
Topfoto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her