POLITIK & ARBEJDSMILJØ // NY BOG – “Noget er helt galt med vores folkestyre,” skriver Karsten Lauritzen i ny bog om stress på Christiansborg. Og det er ikke politikerne, der er noget galt med. “Det er værre end som så. Det er selve systemet, der er ved at gå i stykker.”
Advarslen kommer fra én, der har været der.
Karsten Lauritzen fra Venstre var ambitiøst folketingsmedlem i 15 år, heraf skatteminister i fire, hvor han bl.a. måtte tage ansvaret for udbytteskandalen og gik ned med stress.
Han er ikke bare tidligere minister, han var også en vigtig person i Venstre, en politiker, der opnåede respekt også blandt politiske modstandere. Og han ville være på shortlisten over folk, der kunne tage over efter Jakob Elllemann-Jensen, hvis vi antager, at han må gå af, og Karsten Lauritzen stadig var politiker.
Den manglende tid til omtanke kan udgøre et demokratisk problem
Det er mange antagelser, men det gør ikke Karsten Lauritzens bog mindre vigtig.
“Lad det gå langsomt,” lyder opfordringen i titlen fra stemmeslugeren fra Nordjylland, der forlod politik som 38-årig for at blive branchedirektør for transport i Dansk Industri.
Og det er ikke politikerne, der er noget galt med.
“Det er værre end som så. Det er selve systemet, der er ved at gå i stykker,” skriver han.
“Hvis ingen af dem, der i dag sidder på flæsket, vil være med til at lave om på tingene og ændre rammebetingelserne for folkestyret, så sprænger systemet sig selv i luften en skønne dag. Udviklingen vil gå i én retning: Vi vil se, at tilliden til politikerne i befolkningen daler endnu mere, vi vil se voksende folkelig modstand mod det, der bliver besluttet politisk, og vi vil se, at den modstand før eller siden vil udmønte sig i ikke-demokratiske reaktioner. Fordi flere og flere vil være frustrerede over det, der foregår, og det, der ikke fungerer,” skriver Karsten Lauritzen og peger på Frankrig og USA.
“Christiansborg ville blive tvangslukket”
I Frankrig var De Gule Veste anledning til voldsomme gadekampe mod politiet, og i USA stormede vrede vælgere Capitol-bygningen 6. januar 2021.
“Hvis Arbejdstilsynet kom på uanmeldt besøg i den politiske verden, er det overvejende sandsynligt, at det ville resultere i, at Christiansborg ville blive tvangslukket,” skriver Karsten Lauritzen, og han er ikke alene.
Søren Pind (V) skrev en bog om “de sygelige mekanismer” i dansk politik, da han havde sagt farvel til tilværelsen som politiker.
Tommy Ahlers (V) stoppede også og forklarede sin beslutning med, at der var “for meget spil og for få visioner” i det politiske liv. Sofie Carsten Nielsen (RV) nåede at erklære, at noget var “i stykker” i dansk politik, inden hun blev lobbyist for Dansk Industri (DI), og nu er det Karsten Lauritzens tur.
I 2005 brugte Folketinget i gennemsnit 81,7 dage til at behandle nye lovforslag. I 2022 var tiden faldet til 46,4 dage – næsten en halvering.
Det er et demokratisk problem, for politikerne kommer næppe til at tage gode beslutninger på landets vegne, når de er ved at miste hukommelsen eller synet af stress
Professor Lene Holm Pedersen
“De seneste 18 år er den tid, Folketinget afsætter til at behandle et lovforslag, næsten halveret. Folketinget bør have fokus på at få tempoet i lovgivningen mærkbart ned. Et konkret mål kan være niveauet fra 2005,” skriver specialkonsulent i tænketanken Cepos, cand.polit. Jonas Herby i en analyse.
“Den manglende tid til omtanke kan udgøre et demokratisk problem. Det er afgørende, at medlemmerne i Folketinget har tid til at sætte sig ind i lovens konsekvenser og høre tænketanke, professorer og deres netværk om, hvilke kommentarer de måtte have til lovforslag,” siger data-analytikeren til Altinget.
“Jonas Herby har også set på udviklingen i den gennemsnitlige tid mellem fremsættelsen og førstebehandlingen af lovforslag. Et afgørende parameter – for det er som bekendt i dét tidsrum, megen reel lovbehandling finder sted. Ofte i intern dialog med det omgivende samfund, der herigennem gives indflydelse på det politiske maskinrum. I 2005 gik der i gennemsnit 20,9 dage, fra lovforslaget blev fremsat, til det blev førstebehandlet. I 2022 gik der kun halvt så lang tid, nemlig 10,8 dage. Uha uha. Man får næsten hjertebanken,” skriver udgiver af Altinget Rasmus Nielsen.
“Det løb helt løbsk”
“Mit stressforløb, da jeg var skatteminister, tog for alvor fart efter et års tid med et vanvittigt arbejdspres. Og det løb helt løbsk, da skeletterne begyndte at rasle ud af skabene i ministeriet med udbyttesagen som den helt store synder,” skriver Karsten Lauritzen.
“Tonen i debatten er i sig selv en belastning for ministrene. Og det er et demokratisk problem, for politikerne kommer næppe til at tage gode beslutninger på landets vegne, når de er ved at miste hukommelsen eller synet af stress,” skriver professor Lene Holm Pedersen i Altinget.
Det gik op for mig, hvor mange beslutninger, der år efter år var blevet truffet uden konsekvensberegning og langsigtet tænkning
Karsten Lauritzen
Antallet af politikere, der er gået ned med stress, er stigende: Jakob Ellemann-Jensen (V), Alex Vanopslagh (LA), Ida Auken (S), Eva Flyvholm (Enh.), Jacob Mark (SF), Dennis Flydtkjær (DD) og Simon Kollerup (S).
“Ud over at der er tale om digital chikane og yderst grænseoverskridende adfærd, når politikere kaldes en “klam so”, “tosse”, “fiasko”, eller hvad de nu må lægge øre til, så er en anden udfordring, at debatten på de sociale medier er en tidsrøver. Cirka 60 procent af ministrene vurderer, at eksponeringen i medierne – både de traditionelle og de sociale – tager tid, der går ud over deres privatliv,” skriver Lene Holm Pedersen.
Begyndelsen på et mareridt
Og et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet ledet af professor i statskundskab Helene Helbo Pedersen viser, at medlemmerne af Folketinget i dag bruger fem timer mindre om ugen på lovforberedende arbejde end i 1980.
Da Karsten Lauritzen blev udnævnt til skatteminister i 2015, var det en drengedrøm, der gik i opfyldelse – men samtidig begyndelsen på et mareridt.
“Jeg blev sat til at rydde op i den ene møgsag efter den anden. Det gik op for mig, hvor mange beslutninger, der år efter år var blevet truffet uden konsekvensberegning og langsigtet tænkning,” skriver Karsten Lauritzen.
De politiske beslutninger var truffet på for løst et grundlag, på baggrund af for sparsom viden og uden ordentlig inddragelse af relevante medarbejdere
Karsten Lauritzen
Kristian Jensen (V) var skatteminister i seks år til 2010. Siden har der været ti forskellige skatteministre. Fra 2012 til sommeren 2015 blev den danske statskasse ifølge Skat svindlet for 12,7 milliarder kroner.
“Da jeg satte mig i skatteministerstolen i sommeren 2015, blev jeg politisk chef for et system, der var tvunget helt i knæ. Skandalerne i Skat havde én fællesnævner: De politiske beslutninger var truffet på for løst et grundlag, på baggrund af for sparsom viden og uden ordentlig inddragelse af relevante medarbejdere,” skriver Karsten Lauritzen.
I den sidste del af bogen opridser Karsten Lauritzen en række løsningsforslag, som ifølge ham kan hjælpe med at rette op på den krise, vores folkestyre befinder sig i.
Han foreslår faste, fireårige valgperioder i Folketinget og at hæve spærregrænsen, så vi får færre partier. Man skal ændre grundloven, indføre viceministre, ændre lønforhold og inddrage borgerne mere. Forslagene er dog ikke så præcise og gennemførlige som beskrivelsen af dårligdomme i systemet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
