Sensommerens underholdning

i Kultur & Medier/Politik & Samfund/Quick POV af

Dansk Folkeparti stod for sensommerens underholdning på Kulturmødet Mors i denne uge: Partiets kulturordfører, Alex Ahrendtsen, optrådte på slap linje med sit forslag om, at der skæres 250 millioner kroner fra midlerne i Statens Kunstfond samt støtten til kunstneriske film. Pengene skal i stedet, siger Ahrendtsen, anvendes på udgifter i forbindelse med flygtninge. Grunden er ifølge ordføreren, at nogle kunstnere tidligere har udtalt sig kritisk om regeringens flygtningepolitik. Enkelte kunstnere har endda udtalt, at de skammer sig over den.

Som den pæne mand, Ahrendtsen præsenterer sig som, vil han gerne gøre noget for at afhjælpe kunstnernes skam. Ahrendtsens ide er, at hvis kunststøtten anvendes til udgifter i forbindelse med flygtninge, vil kunstnerne skamme sig mindre over regeringens politik på flygtningeområdet.

Alt sammen meget morsomt.

Det skal siges, at kulturminister Bertel Haarder (V) betegner Ahrendtsens forslag som “polemisk drilleri.” Det gør ministeren klogt i. Han gør ligeledes klogt i at lade det blive ved det. Og undlade at gå videre med fornøjelighederne over for kunstnerne og deres faglige organisationer. Desværre kom Haarder faktisk med en åbning i sit fulde svar. Til JyllandsPosten  (JP) siger han nemlig: “Jeg betragter forslaget som sødt og polemisk drilleri over for nogle af de flygtningevenner, Alex Ahrendtsen åbenbart har set sig sur på. Men hvis kunstnerne bider på og erklærer sig klar til at ofre nogle af de midler, de lever af, så må vi jo tage sagen op”. Til JP var der også et par kulturfolk, herunder den notorisk provokerende filmmand, Peter Aalbæk Jensen, der var med på tanken: “Jeg synes, at det er en god idé. Jeg er for forslaget. Det grænser jo til hykleri, når man hører kunstnere kritisere flygtningepolitikken uden selv at gøre noget. Lad os prøve,” siger han til avisen.

Sig fra, minister!

Nej, nej og atter nej. Selv for en morsomhed er dette ikke et godt svar. Enhver politiker bør – stillet over for Alex Ahrendstens stand up comedy – sige klart og tydeligt, at årsagen til, at vi har Statens Kunstfond samt støtte til kunstneriske film, er, at Danmark som nation i kraft af kunststøtten kan vedblive med at være en kulturnation. Midlerne i Statens Kunstfond samt støtten til de kunstneriske film er ikke kunstnernes penge. De er skatteborgernes penge. Penge, som går til produktion af kunst og kunstneriske film, så det danske kunst – og filmpublikum har noget højkvalitetskunst at opleve. Også Danmark har en egenproduceret kunst af høj værdi.

Midlerne i Statens Kunstfond samt støtten til de kunstneriske film er ikke kunstnernes penge. De er skatteborgernes penge. Penge, som går til produktion af kunst og kunstneriske film, så det danske kunst – og filmpublikum har noget højkvalitetskunst at opleve. Også Danmark har en egenproduceret kunst af høj værdi.

Der er således ikke tale om, at kunstnere, der er uenige i regeringens flygtningepolitik, er gratister, som Alex Ahrendtsen siger det. En skolelærer eller en sygeplejerske, der er kritisk over for regeringens flygtningepolitik, er heller ikke en gratist. Medlemmer af en bestemt faggruppe bør naturligvis ikke trækkes i løn, blot fordi nogle af medlemmerne i den pågældende faggruppe er uenig i regeringens flygtningepolitik. Dette er ikke en farbar vej at gå med henblik på at tilføre flere midler til flygtningeområdet. Alle i Danmark har lov til inden for lovens rammer at mene og sige, hvad de vil om et hvilket som helst politikområde, uden at blive trukket i løn. Det er helt fundamentalt i et demokrati som det danske.

Hvad med politikere der skammer sig?

Og mon ikke der i øvrigt ville have lydt et ramaskrig, hvis Ahrendtsen havde foreslået, at lærere, sygeplejersker eller politikere, der er uenige i regeringens flygtningepolitik, skulle aflevere deres løn, så der kunne blive tilført flere midler til flygtningene? Svaret er selvfølgelig “ja”. Men kunstnere er i Alex Ahrendtsens optik nogle, man kan tillade sig at give en særlig grov behandling. Én, man ikke giver andre faggrupper her til lands. Forslaget er med andre ord en hån – eller i bedste fald respektløst over for vort lands kunstnere. Og så er det lige pludselig faktisk ikke så vanvittig morsomt længere.

Alt dette burde Bertel Haarder straks have set og sagt på en venlig måde til Alex Ahrendtsen. I stedet for at være overfladisk høfligt åben overfor at høre kunstnerne og deres organisationer vedrørende deres mening om forslaget.

Alex Ahrendtsens morsomme indskydelser på Kulturmødet Mors er knapt så nuttet sjove og polemisk drillende, når det kommer til stykket. Under dække af det komiske lurer foragten for kunsten og ikke mindst de mennesker, som skaber den.

Medmindre selvfølgelig, at dette simpelt hen er den nye stil, vi præsenteres for: når nogen skammer sig, så tilbyder et folketingsflertal at afhjælpe deres skam ved at trække dem i løn?

Nu er vi jo nok nogle, der mener, at politikerne har al mulig grund til at skamme sig over de politiske beslutninger, som har ledt til tab af milliarder hos Skat. Vil Alex Ahrendtsen også komme disse politikere til undsætning med et forslag om, at de skal aflevere deres løn til Skat for ligesom at rette lidt op på miseren og få det en smule bedre med den skamfølelse, som vi må håbe, at politikerne har inderst inde? Og vil en af regeringens ministre efterfølgende sige, at” jamen fint, hvis politikerne og deres organisationer er med på den, så super, lad os bare lave lønindeholdelser hos samtlige af de politikere, der har været med til at træffe de beslutninger, som ligger til grund for milliardtabet hos Skat”.

Næppe.

Så lad os blot konkludere, at Alex Ahrendtsens morsomme indskydelser på Kulturmødet Mors er knapt så nuttet sjove og polemisk drillende, når det kommer til stykket. Under dække af det komiske lurer foragten for kunsten og ikke mindst de mennesker, som skaber den. Og som oftest, og det endda for en ussel løn eller slet ingen løn, er med til at sikre, at Danmark er et land, der tilbyder sine borgere danskproduceret kunst og film af højeste kvalitet. Lidt taknemmelighed for sidstnævnte ville klæde politikerne.

Topfoto: Creative Commons – Pixabay. Karneval.

Dorte Jelstrup er billedkunstner, filosof og ekstern lektor ved Roskilde Universitet, hvor hun er ansat på to fag, nemlig Filosofi og Videnskabsteori samt Performance Design. Jelstrup er cand.mag. i filosofi og kunsthistorie fra Københavns Universitet, hvor hun tillige har været ansat på faget Filosofi dels som ph.d.-stipendiat og dels som ekstern lektor. Jelstrup har på Københavns Universitet undervist i teoretisk filosofi samt filosofisk æstetik. På Roskilde Universitet har hun undervist og vejledt primært i filosofisk æstetik, men også i anvendt etik. Som billedkunstner har Dorte Jelstrup en omfattende udstillingsvirksomhed i ind - og udland. Hun har bl.a. vist værker på Västerås Konstmuseum, Västerås, Sverige, Sørlandets Kunstmuseum, Kristiansand, Norge, Kunsthallen Brandts, Odense, Danmark, og Loop Video Art Festival, Barcelona, Spanien. Jelstrups værker er blevet præmieret af Statens Kunstfond, ligesom hun har modtaget hæderslegat fra Anne Marie Telmanyi født Carl-Nielsens Fond. Dorte Jelstrup er bl.a. repræsenteret på Statens Museum for Kunst, København, og Museum Sønderjylland - Kunstmuseet i Tønder. Derudover har Jelstrup tildelt statslig kunststøtte som medlem af Kunstrådets Billedkunstudvalg i perioden 2003-2007, ligesom hun har været medlem af Kunstrådets Jury for International Festival for Samtidskunst, 2005-2006. Hun har endvidere været gæsteunderviser og censor ved Billedkunstskolerne, Det Kongelige Danske Kunstakademi, København. På POV International vil Dorte Jelstrup blogge om filosofi og kunst. Hun bor i København K og besøger Berlin så ofte, hun kan.