FODBOLD & TOLERANCE // MELLEMØSTEN – Franske tophold spiller i Tel Aviv på foranledning af canadisk-jødisk rigmand i den tunge liga. Visionen er at bringe bolden i spil i en af verdens konfliktzoner og bruge sporten til at skabe tolerance og fred med andre midler.
TEL AVIV – To unge fyre er ved at tage en selfie. Eller rettere, de tager en hel stribe for at sikre sig, at resultatet bliver godt. Baggrunden er det store stadion, som ligger badet i projektørlys, og selv om det kun er opvarmningen til kampen, som er i gang, er det helt tydeligt, at motivet er i særklasse.
”Det her er helt specielt,” siger den ene, der identificerer sig som Yaniv. ”Det her er fodbold på et helt andet plan, end vi er vant til, så selvfølgelig er det noget af en begivenhed.”
Vi er på Bloomfield, det store stadion i det sydlige Tel Aviv. Til daglig er det hjemmebane for Maccabi Tel Aviv, som ligger i toppen af den israelske superliga. Men i aften er der andre boller på suppen, og samtlige 30.000 billetter er revet væk. Paris Saint-Germain møder FC Nantes, og stjernerne er der. Messi scorer i 22. minut, hvilket helt lever op publikums højstemte forventninger, og både Ramos og Neymar er med til at sikre PSG 4-0-sejren.
Kampen gælder det franske Trophée des Champions, som er et årligt møde mellem topholdet i Ligue 1 og vinderen af Coupe de France, og siden 2009 er den hvert år blevet spillet i udlandet. Sidste år fandt det for første gang sted i Tel Aviv, og også i 2023 vil det foregå på Bloomfield.
”Sidste år var det en noget mere tam affære,” siger Yaniv med kendermine, ”for da havde PSG ladet stjernerne blive hjemme.”
Messi i topform
Lige til et par dage før holdets ankomst til Israel herskede der uklarhed om denne side af sagen. Man vidste, at Kylian Mbappé ikke ville være at se, fordi han har fået karantæne, men at Messi alligevel meldte sin ankomst, fik den israelske folkestemning til at gå helt amok.
Der er en betragtelig PR-værdi forbundet med denne type kampe, som spilles i udlandet. Det er almindeligt kendt, men det er nok i helt særlig grad tilfældet her, hvor der er en klar dagsorden. Hovedmanden i arrangementet er Sylvan Adams, en canadisk-jødisk mangemilliardær, der for nogle år siden flyttede til Israel. I den forbindelse besluttede han sig for at bruge en del af sin formue, som stammer fra ejendomsinvestering i Canada og USA, på godkørende formål.
Samtidig arbejder han ud fra sin personlige filosofi om, at sport kan bygge bro over konflikter og bane vejen for gensidig tolerance
Donationerne går til klassiske ting som et børnehospital og hjælp til samfundets svage, og så er der det med sporten. Det er således Sylvan Adams, der har sikret, at Trophée des Champions afholdes i Tel Aviv tre år i træk, og det er ham, der i denne omgang insisterede på, at Paris Saint-Germain også medbragte det tunge skyts. Og Messi skuffede da heller ikke – han viste sig at være tilbage i topform.
Sylvan Adams var imidlertid ikke bare ude efter kampens underholdningsværdi, som var upåklagelig. Hans ambition er at bringe topstjerner til Israel og dermed give landet en tydeligere placering på sportens verdenskort. Men samtidig arbejder han ud fra sin personlige filosofi om, at sport kan bygge bro over konflikter og bane vejen for gensidig tolerance, og hvad det angår, synes der at være nok at tage fat på i netop Israel og Mellemøsten.
”Som jeg ser det, er økonomi dog nok den primære drivkraft,” siger Xavier Meunier til POV. Han er udsendt af Radio France for at rapportere om kampen. ”Fransk fodbold gør i disse år en stor indsats for at ekspandere i Mellemøsten, og Israel synes et godt sted at starte. Det handler om at nå ud til flere seere og dermed tjene flere penge på tv-rettigheder til kampene. Men når det er sagt, er der også det med tolerance og fred. Jeg mødte Sylvan Adams i forbindelse med Tour de France for et par uger siden, og hans tanker giver i høj grad mening.”
Cykelløb
Da han lancerede sit projekt for nogle år siden, var det faktisk gennem cykelsporten. Det var Sylvan Adams, der sørgede for – og finansierede – det, da Giro d’Italia i 2018 startede i Israel. Enkeltstarten blev afviklet i Jerusalem, og de to første ”rigtige” etaper kørt ude i landet.
Ved den lejlighed dannede Adams også Israels første professionelle cykelhold, Israel Start-Up Nation. Israel Premier Tech, som holdet sidenhen er blevet til grundet et partnerskab med en canadisk teknologivirksomhed, kørte med på årets Tour de France, og med både Chris Froome og Jakob Fuglsang i truppen gjorde det en pæn figur med to etapesejre og en tolvteplads i holdkonkurrencen.
Dette har på mange måder bidraget til at sætte Israel på sportens verdenskort. På holdet var også en israelsk rytter, Guy Niv, som nåede i mål på Champs-Elysées med en anstændig placering midt i klassementet. Her ligger strategien bag projektet. Første lag handler om at bruge sport til at samle Israel, som er en splittet nation, lidt national stolthed og ikke mindst at vise flaget ude i verden som et land, hvor ikke alt handler om konflikt.
Men nok så vigtigt er det også, at Sylvan Adams bruger sporten som en slags alternativ diplomatisk løftestang.
Det hele er altså omgærdet af store og smukke visioner, og man hører hyppigt Sylvan Adams omtalt som sportens Shimon Peres
”Deltagelse af et israelsk hold i et cykelløb i en mellemøstlig nation er kendetegnende for, hvordan cykling kan være en styrke for diplomatisk åbenhed og fremskridt,” sagde Sylvan Adams således i 2020, da Israel Start-Up Nation deltog i et løb i Dubai i De Forenede Arabiske Emirater (UAE). På det tidspunkt havde UAE endnu ikke diplomatiske relationer til Israel, men da dette blev en realitet ved de såkaldte normaliseringsaftaler senere samme år, var Sylvan Adams med i den israelske delegation ved underskrivelsesceremonien i Washington.
”Jeg er mere end blot en donor,” siger Sylvan Adams. ”Disse projekter optager mig personligt, og det er vigtigt at give mig selv og ikke bare udskrive en check. Jeg er optaget af dem, og jeg er en del af dem.”
Han startede med cykelsporten, fordi det er en stor personlig interesse, og i Tel Aviv har han blandt andet finansieret anlægget af Israels første velodrom, der er bygget efter internationale standarder. Men den er ikke bare et prestigeprojekt. Det er hensigten, at den skal bruges til at skabe dialog og fredsvilje, og en del af visionen er, at israelere og palæstinensere kommer til at cykle sammen.
Dette ligger nok et stykke ude i fremtiden, men i forbindelse med de franske fodboldstjerners besøg fortsatte indsatsen. Spillerne fra PSG mødte således en gruppe børn fra organisationen ’Save a Child’s Heart’, et andet af Sylvan Adams’ projekter. På et hospital i en forstad syd for Tel Aviv behandler man børn med alvorlige hjertesygdomme, og det omfatter israelske børn og palæstinensiske børn fra både Vestbredden og Gazastriben.
Qatar i Israel
Det hele er altså omgærdet af store og smukke visioner, og man hører hyppigt Sylvan Adams omtalt som sportens Shimon Peres. Den nu afdøde israelske politiker lagde megen energi for dagen, mens han promoverede sin egen vision om et nyt Mellemøsten, der hviler på dialog.
Den slags er det jo svært at måle, og Peres havde ikke altid lige let ved at blive hørt. På pressemødet før kampen holdt PSG’s anfører, Marquinhos, sig da også til det rent sportslige og undgik enhver reference til de politiske aspekter. Efter kampen udtalte PSG’s træner, Christophe Galtier, sig i vage vendinger om, at sport skam har adresse til alle mennesker, og at han ser fodbold som en samlende faktor.
Tilbage på stadion får man også en klar fornemmelse af, at denne vision endnu ikke er i mål. Hver gang en af spillerne på vinderholdet, Achraf Hakimi, har bolden, lyder der højlydte protester fra tilskuerrækkerne.
Hakimi er marokkaner, og det burde næppe udgøre noget problem, eftersom også Marokko har indgået en normaliseringsaftale med Israel. Men under de 11 dages konflikt på og omkring Gazastriben i maj 2021 udtrykte Hakimi sin store sympati for den palæstinensiske sag på de sociale medier, og dette har det israelske publikum tilsyneladende ikke valgt at lade forbigå i tavshed, selv om reklametavlerne på stadion konstant kommer med påmindelser om, at sport er vejen til gensidig tolerance.
Dagen efter kommer tre PSG-spillere i lignende uføre. Idrissa Gueye, Presnel Kimpembe og Abdou Diallo er muslimer, og de beslutter at benytte dagen derpå til en tur til Jerusalem, hvor de besøger Al Aqsa-moskeen. Det udløser en sand palæstinensisk shitstorm, hvor de kritiseres for at støtte den zionistiske sag ved at spille fodbold på Bloomfield.
I den sene aftentime efter kampen er stemningen i Tel Avivs gader elektrisk. Man ser en del fædre med små drenge på vej hjem fra en god oplevelse. Mange af drengene har navnet Messi på ryggen, og så betyder det mindre, at mange af trøjerne er i Barcelonas klubfarver.
”Det har været en stor oplevelse,” siger Alon, der netop har et par Barcelona-drenge ved sin side. ”Det var godt at se fodbold på verdensplan, og ja, det her nytter måske også noget. Det er lidt interessant, at Paris Saint-Germain ejes af Qatar, som er blandt de arabiske stater, der formelt står stejlest på afvisningen af dialog med Israel. Et par af golfstaterne har allerede etableret forbindelse til os, og jeg tror, der foregår en masse bag kulisserne. Paris Saint-Germain var her sidste år, og det er nok ikke så kontroversielt endda, men det kan godt være, det her alligevel kommer til at betyde noget.”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
