KOMMENTAR – EU og europæerne har brug for, at den tyske forbundskansler, Angela Merkel, tager førertrøjen på og udstikker en retning for det europæiske kontinent. Men har Merkel evnen til at udtænke en strategi, og vil Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, overtage Merkels opgave?
I Europa buldrer giftgas-sagen afsted. Den britiske premierminister, Theresa May, har taget styringen og samlet opbakning fra USA og en række EU-lande, herunder Danmark, til at indføre sanktioner mod Rusland og udvise russiske diplomater. Flere vestlige lande har sammen med Storbritannien fordømt angrebet mod den tidligere spion Sergej Skripal, men blandt andre Grækenland og Ungarn har efterspurgt flere beviser på Ruslands skyld.
Angrebet i Salisbury risikerer at skabe splittelse mellem EU-landene, der ser forskelligt på sanktioner og udvisninger af russiske diplomater. Der mangler bedre lederskab til at samle alle landene.
EU har den store udfordring, at unionen reelt ikke er i stand til at afstikke en samlet retning selv. Både i forhold til reaktionen på Salisbury-angrebet og når det gælder den europæiske flygtningepolitik. Derfor ligger opgaven med at danne en strategisk front i EU hos den største europæiske stat, Tyskland, og hos den tyske leder, Angela Merkel.
Hvis der er noget, som kendetegner Angela Merkels tid, er det at hun ikke har udstukket en overordnet strategisk retning. Hendes indenrigs- og udenrigspolitik har været karakteriseret af passivitet
Men som det ser ud nu, magter Angela Merkel ikke lederrollen for Europa. Hun tør ikke tænke strategisk i forhold til blandt andet den europæiske flygtningepolitik, og i forhold til Nordafrika og Syrien har hun ikke været i stand til at forme en fælles EU-udenrigspolitik.
Fire år mere
Efter et halvt år uden regering i Tyskland indgik socialdemokratiske SPD søndag den 4. marts en koalitionsaftale med Angela Merkels parti, CDU, og søsterpartiet, CSU. Dermed kunne Angela Merkel se frem til endnu fire år som Tysklands forbundskansler.
SPD’s betingelse for at stemme ja til koalitionsaftalen var at få flere af de tunge ministerposter og derved få en større rolle i den nye regering. Fredag den 9. marts blev SPD’s nye ministerhold offentliggjort med Olaf Scholz som finansminister, vicekansler Heiko Maas som udenrigsminister og Katarina Barley som justitsminister. Og den 14. marts kunne Angela Merkel officielt træde ind i sin fjerde periode som Tysklands kansler.
Imens er det bekymrende, at EU står uden retning for fremtiden. Og her er spørgsmålet: Er Angela Merkel i stand til at udstikke en retning for EU?
Ude af trit med befolkningerne
Jeg tvivler. For hvis der er noget, som kendetegner Angela Merkels tid, er det, at hun ikke har udstukket en overordnet strategisk retning. Hendes indenrigs- og udenrigspolitik har været karakteriseret af passivitet.
Internt er den europæiske sammenhængskraft presset af nationalistiske tendenser, for eksempel med konflikten om Catalonien i Spanien, opløsningstendenser som Brexit og præsidentvalget i Italien, hvor det EU-skeptiske parti Femstjernebevægelsen fik over 32 procent af stemmerne
I stedet er hun en god teknokrat, der tager os ved hånden og fører os igennem krisen. Man kan dog sige, at hun forsøgte at give en strategisk retning, da hun med sit ‘Wir schaffen das!’ indførte en flygtningepolitik, hvor alle blev lukket ind.
Problemet var, at hun med den strategi fuldstændig kom ud af trit med sin egen befolkning og med befolkningerne i EU. Strategien blev en fiasko, der endte med at underminere hendes position. Og det gør ondt i dag. ‘Det bekymrende er i virkeligheden, om hun på den basis har modet til overhovedet at turde tænke strategisk igen.
Europa er presset
Der er imidlertid et betydeligt behov for, at hun netop tænker strategisk til fordel for et presset EU og et presset Europa.
Internt er den europæiske sammenhængskraft presset af nationalistiske tendenser, for eksempel med konflikten om Catalonien i Spanien, opløsningstendenser som Brexit og præsidentvalget i Italien, hvor det EU-skeptiske parti Femstjernebevægelsen fik over 32 procent af stemmerne.
Som EU’s største økonomi er Tyskland det stærke lokomotiv, der skal trække de træge vogne med. Det er kun, hvis vi andre er i takt med Tyskland, at det kan gå den rigtige vej for hele EU
Udefra bliver EU presset sikkerhedspolitisk af Rusland, erhvervspolitisk af Kina og USA, af ustabilitet i Mellemøsten, bekymring for en dominoeffekt i Nordafrika i forhold til en ny flygtningekrise og truslen om en destabilisering af de europæiske stater som følge af flygtningstrømme og terror.
Angela Merkel bør trække i arbejdstøjet og udforme en strategi, som staterne og derved EU kan finde sammen og støtter op om. Og hun bliver nødt til at se udover Tyskland og tænke i et samlet Europa.
Macrons momentum?
Hvis Merkel ikke tænker strategisk, vil Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, gøre det. Han siger meget tydeligt, at han vil EU og Europa – og han skelner mellem de to.
Når Emmanuel Macron siger ‘forsvarssamarbejde’, er det ikke kun et samarbejde med en EU-dimension, men også et, der har en generel europæisk dimension, hvor han inviterer Storbritannien med i et militært samarbejde.
Nu øger han desuden forsvarsbudgettet med 40 procent over en fire-årig periode, og han gør sig klar til at angive en retning for, hvor EU og de europæiske lande i NATO skal gå hen – og hvordan.
Men Frankrigs EU-retning risikerer i endnu højere grad end den tyske at tabe de EU-skeptiske stemmer. Præsident Macron er så proeuropæisk, at der er en betydelig risiko for, at de EU-skeptiske kræfter bliver trætte af ham. For eksempel har han været en af de drivende kræfter bag det fælles EU-samarbejde inden for forsvars- og sikkerhedspolitik, PESCO.
Angela Merkel bør kaste et blik på sin forgængers talent for strategi og tage Europa ved hånden
Som EU’s største økonomi er Tyskland det stærke lokomotiv, der skal trække de træge vogne med. Det er kun, hvis vi andre er i takt med Tyskland, at det kan gå den rigtige vej for hele EU.
I nyere tid husker vi Helmut Kohl som den tyske kansler, der tog Europa ved hånden og førte os gennem mørket, genforenede Tyskland og sammen med den franske præsident Francois Mitterand skabte et stærkt europæisk fællesskab. Angela Merkel bør kaste et blik på sin forgængers talent for strategi og tage Europa ved hånden.
Topfoto: Bundeskanzlerin
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
