POLITISK ANALYSE – Officielt handler USA’s midtvejsvalg den 6. november ikke om Donald Trump, men om valget til Kongressen og i delstaterne. Men i virkeligheden handler alt – som vanligt – om ham. Og præsidenten er gået helhjertet ind en brutal valgkamp for fuld skrue i valgets sidste dage. Der er to prioriteringer: kampen mod indvandrere og medierne, uanset at nationen sørger over massemordet på 11 jøder i en synagoge i Pittsburgh. Rollen som ”consoler-in-chief” passer simpelt hen ikke ind i den kampagne, der føres fra Det Hvide Hus eller i Trumps egen stil. Senest bliver en banebrydende ny valgkampagne-video, der kommer direkte fra præsidenten, beskyldt for at have klare racistiske undertoner, fortæller Annegrethe Rasmussen i en optaktsartikel fra den amerikanske hovedstad.
WASHINGTON D.C. – På tirsdag går amerikanerne til valg. Det er første gang siden et flertal af valgmænd sendte Donald Trump ind i det Hvide Hus, i 2016 at vælgerne kan give deres mening til kende i et nationalt valg.
Lige nu kører valgmaskinen i allerhøjeste gear både i hovedstaden og ude i de enkelte stater, hvor der også skal vælges guvernør. Ud over at samtlige 435 pladser i Repræsentanternes Hus – Kongressens nedre kammer – er 35 af Senatets 100 pladser også på valg.
Og hvordan ser det så ud, og hvad er de vigtigste debatter?
For det første er det vigtigt at understrege, at selvom præsidenten netop ikke vælges ved midtvejsvalget, er det alligevel sådan (og det er ikke kun pga. Trumps personcentrerede stil) at vælgerne stort set altid bruger midtvejsvalget som en foreløbig folkeafstemning om præsidenten.
Normalt ville det være sådan, at en så stærk økonomi, som USA nyder godt af lige nu med en vækst på 3,5 procnt, lav inflation og en lav arbejdsløshed på 3.7 procent – særlig hvis man forbigår den massivt voksende statsgæld og ditto underskud på handelsbalancen i tavshed – ville spille ind i præsidentens absolutte favør.
Nøgletallene er da også noget, som republikanerne bruger i de fleste stater, men Trump er ikke desto mindre selv så meget til stede i valgkampen (alene i denne uge har han deltaget og vil deltage i alt i alt 11 store rallies i 8 nøglestater på 6 dage til fordel for republikanske kandidater), at hans polariserende person og politik, fortsat har gjort midtvejsvalget til en afstemning for og imod hans person.
Indvandring overalt – både den legale og den illegale
Samtidig er det ene af Trumps selvvalgte hovedtemaer – indvandring – også det emne, som flest republikanerne bekymrer sig om. Demokraterne vil helst, ligesom et flertal af amerikanerne alt i alt, høre om planerne for sundhedssystemet i fremtiden.
Den anden af præsidentens angrebsflanker – medierne – virker også godt i Trumps base, men knap så godt i befolkningen som sådan.
Selv da 11 jøder i forrige uge blev mejet ned i en Synagoge i Pittsburgh i det værste antisemitiske angreb i USA nogensinde, og to sorte amerikanere blev skudt i en butik – og efter rørbombe-manden blev pågrebet og det viste sig, at han var en varmhjertet Trump-fan – kunne præsidenten få sig selv til at sige andet, end at det hele var ”mediernes skyld.”
Såvel de afgørende uafhængige midtervælgere som demokraterne bliver snarere frastødt end tiltalt af den aggressive retorik, hvor præsidenten rutinemæssigt udpeger medierne til ”folkets og min fjende” især fordi det er sket samtidig med en række drab og voldelige trusler, også mod Trumps kritikere og medier, hvor TV-stationen, CNN, som er en af Trumps yndlingsfjender, hvis man kan sige det sådan, har modtaget rørbomber, der dog ikke kunne springe i luften. Det samme har 13 andre kritikere af præsidenten.
For tre uger siden blev den saudiarabiske journalist Jamal Khashoggi, der skrev for Washington Post og boede i USA, myrdet – kvalt og parteret – under et besøg på sit lands konsulat i Istanbul.
Heller ikke det fik præsidenten til at forsvare pressefriheden eller medierne, som man normalt ville forvente af et statsoverhoved, og selv da 11 jøder i forrige uge blev mejet ned i en Synagoge i Pittsburgh i det værste antisemitiske angreb i USA nogensinde, og to sorte amerikanere blev skudt i en butik – og efter rørbombe-manden blev pågrebet og det viste sig, at han var en varmhjertet Trump-fan – kunne præsidenten få sig selv til at sige andet, end at det hele var ”mediernes skyld.”
Som Trump tweetede søndag lige før begravelserne begyndte dagen efter:
The Fake News is doing everything in their power to blame Republicans, Conservatives and me for the division and hatred that has been going on for so long in our Country. Actually, it is their Fake & Dishonest reporting which is causing problems far greater than they understand!
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) October 29, 2018
Om torsdagen kritiserede han også medierne, efter at Hillary Clinton, Barack Obama og CNN havde modtaget rørbomberne. Som Washington Posts mediekorrespondent, Paul Farhi, skriver:
”After pipe bombs were sent to prominent Democrats, including former secretary of state Hillary Clinton and former president Barack Obama, and to CNN’s offices in New York. “A very big part of the Anger we see today in our society is caused by the purposely false and inaccurate reporting of the Mainstream Media that I refer to as Fake News,” he tweeted then:
A very big part of the Anger we see today in our society is caused by the purposely false and inaccurate reporting of the Mainstream Media that I refer to as Fake News. It has gotten so bad and hateful that it is beyond description. Mainstream Media must clean up its act, FAST!
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) October 25, 2018
“It has gotten so bad and hateful that it is beyond description. Mainstream Media must clean up its act, FAST!”
Under en pressebriefing torsdag forsvarede Trumps pressetalsmand, Sarah Sanders præsidenten med ordene:
“The very first action that the president did was condemn these heinous acts. The very first thing that the media did was condemn the president … You guys have a huge responsibility to play in the divisive nature of the country.”
Antisemitisme og valgkampen
Samtidig fortsætter en række Trump-støtter og en lille gruppe radikale republikanske kandidater med at kritisere demokraterne med slet skjulte henvisninger til ”George Soros-støttede” infiltrations-kampagner, hvor f.eks. terrorister fra Mellemøsten påstået forsøgt smuglet ind i en aktuel karavane bestående af ca. 5000 flygtninge fra Honduras, der er på vej gennem Guatemala mod Mexico og i sidste ende for at søge asyl i USA.
Det gjorde ikke sagen bedre, at en af de 11 myrdede jøder var aktiv i et center, hvor læger og sygeplejesker arbejdede til fordel for syge og skadede flygtninge
Påstanden om at der skulle gemme sig potentielle terrorister fra Mellemøsten, der skulle skjule sig mellem de mange katolske indvandrere fra Guatemala, er der ingen beviser på eller blot sandsynlighed for.
En anden udbredt konspirationsteori – gentaget af Trump onsdag, som “noget mange siger”, er at George Soros finansierer bagmændene bag karavanen.
Den ubegrundede påstand er en del af angreb på ”jøderne” for alskens onder, nu blot under termen ”globalister” Her fungerer den 87-årige liberale ungarer Soros blot som kodesprog for en velkendt syndebuk: ”den rige jøde, der sidder i midten af et finansielt edderkoppespind” for at underminere sine fjender, i dette tilfælde altså de gode nationale forkæmpere, de rigtige amerikanere med Trump i spidsen.
Ikke at det generer Trump det mindste at lyve. Washington Post opgjorde senest i september i den særlige Trump-tracker, at præsidenten er oppe på at have fortalt over 6000 løgnehistorier i sine to år som præsident – pt. over 30 om dagen. Det er uden sidestykke i amerikansk politik.
Adspurgt herom af ABC News i denne uge svarede Trump, at han fortæller sandheden, “når han kan”.
Til Axios sagde han i et andet interview, at hvis han ikke havde angrebet medierne så kraftigt, havde han ikke vundet valget – videoen kan ikke lægges ind her, men den er værd at se på linket her.
Og “taktikken ser ud til at virke for ham,” bemærkede New York Times i en analyse.
Det gjorde ikke sagen bedre, at en af de 11 myrdede jøder var aktiv i et center, hvor læger og sygeplejesker arbejdede til fordel for syge og skadede flygtninge. Det faktum blev brugt af højreorienterede grupper til at slå fast, at jøder arbejder for “åbne grænser” – noget Soros også altid bliver beskyldt for.
Det er et faktum, at antisemitismen – om end den fortsat er på et meget lavt niveau i USA – har været i kraftig stigning siden 2016. Organisationen, The Anti Defamation League (ADL) oplyser, at stigningen fra 2016 til 2017 er 67 procent.
Numerisk er der tale om 1266 tilfælde med den stærkeste stigning indenfor ”chikane og mobning.”
Se en oversigt fra ADL her:
Og se karavanen her i en video fra 22. oktober, der bl.a. viser, hvordan immigranterne kæmper for at komme ind i Mexico fra Guatemala. Herfra planlægger de at marchere videre mod USA – hvor Trump just har besluttet at indsætte 5200 soldater ved grænsen:
Et uhørt vredt og splittet land – kan det hele?
Alt i alt er det fristende at konkludere, at Amerika ikke har været mere opsplittet og plaget af en simrende voldelig vrede i årtier end vi ser lige nu.
Et kig hen over de lokale kampagners tv-reklamer og videoer på sociale medier viser også, at tonen er skærpet. Kandidaterne fra begge fløje kalder rutinemæssigt hinanden for “forrædere” og “upatriotiske” – skældsordene fyger gennem luften – se f.eks. her,
Og den giftige tone er – som ugemagasinet the Economist skriver i denne uge, katastrofalt for Amerika og ødelæggende for demokratiet:
America’s great weakness. It prevents action on pressing real issues, from immigration to welfare; it erodes Americans’ faith in their government and its institutions; and it dims the beacon of American democracy abroad.
I hovedstaden – hvor 93 procent af indbyggerne stemte på Hillary Clinton – er det fortsat svært at opstøve en Trump-støtte.
POV’s USA-korrespondent – altså overtegnede – bor selv på en vej og i et kvarter, der ifølge registeringen af vælgere er spækket med republikanere. Ikke en er det lykkes mig at opstøve, der vil sige noget.
Hvis flertallet skifter i Repræsentanternes Hus, kunne det også medføre bedre demokratiske såkaldte ‘checks & balances’ med Det Hvide Hus. Det ville Trump selvsagt kke bryde sig om, men det vil bl.a. medføre en øget demokratisk kontrol med præsidenten
Torsdag i denne uge pegede flere af mine naboer på Max Boot – en kendt, ’frafalden konservativ’ og tidligere prominent republikaner, der også ofte bruges i medierne som kommentator. Onsdag skrev han en klumme i Washington Post, hovedstadens altdominerende medie, hvor han opfordrede ”til at stemme på demokraterne i ethvert tilfælde”. Han skrev bl.a.:
I’m sick and tired of a president who pretends that a caravan of impoverished refugees is an “invasion” by “unknown Middle Easterners” and “bad thugs” — and whose followers on Fox News pretend the refugees are bringing leprosy and smallpox to the United States. (Smallpox was eliminated about 40 years ago.)
I’m sick and tired of a president who misuses his office to demagogue on immigration — by unnecessarily sending 5,200 troops to the border and by threatening to rescind by executive order the 14th Amendment guarantee of citizenship to anyone born in the United States.
I’m sick and tired of a president who is so self-absorbed that he thinks he is the real victim of mail-bomb attacks on his political opponents — and who, after visiting Pittsburgh despite being asked by local leaders to stay away, tweeted about how he was treated, not about the victims of the synagogue massacre.
Men valget kan også være en anledning til at landet samler sig igen – alt efter resultatet. Og hvis flertallet skifter i Repræsentanternes Hus – hvilket målingerne tyder på, se nederst i artiklen – kunne det også medføre bedre demokratiske såkaldte checks & balances med Det Hvide Hus. Det ville Trump selvsagt ikke bryde sig om, men et magtskifte i Huset vil bl.a. medføre en øget demokratisk kontrol med præsidenten.
En video vækker postyr og bliver beskyldt for racisme
En anden kendt konservativ, Ruth Marcus, skriver i torsdagens udgave af The Post om præsidentens seneste valgvideo, der nok tager prisen, som den mest hårdtslående i denne valgkamp.
Videoen bliver i USA sammenlignet med den herostratisk berømte ”Willie Horton video”, der blev vist i 1988 af en Political Action Committee (en PAC), der støttede George H.W. Bushs kampagne mod demokraten Michael Dukakis, og som satte helt nye standarder for kampagner og som af det store flertal af analytikere blev set som direkte racistisk og vendt mod hvides angst for sorte amerikanere.
Bush Senior undgik også omhyggeligt at blive sat i forbindelse med den, og noget lignende er ikke gentaget siden – bortset fra altså nu.
Kynikere vil indvende, at 1988-videoen var effektiv. Den – og så et direkte spørgsmål til Dukakis i samme boldgade om, hvorvidt han ville være modstander af dødsstraf, hvis hans hustru blev myrdet og voldtaget – bliver som regel krediteret for at have vundet valget for Bush, der ellers var bagud i store dele af valgkampen i meningsmålingerne.
Trumps video viser en kendt morder, Luis Bracamontes, – illegal indvandrer i to omgange fra Mexico – der i retten med et smil lover, at han agter at dræbe flere politifolk ”more motherfuckers” hurtigst muligt. Bracamontes blev idømt dødsstraf i april for at have dræbt to californiske politibetjente, og den blev kritiseret i adskillige medier for at være ren racisme:
Præsidenten tweetede videoen i weekenden, og den er delt på Twitter over 30.500 gange og har over 71.000 likes:
It is outrageous what the Democrats are doing to our Country. Vote Republican now! https://t.co/0pWiwCHGbh pic.twitter.com/2crea9HF7G
— Donald J. Trump (@realDonaldTrump) October 31, 2018
Der er ca. 16 procent af den amerikanske befolkning, som er spansktalende eller som har spansktalende aner, mens latinos tegner sig for ca. 20 procent af mord og voldtægt i USA. Tallene for forbrydelser begået af illegale indvandrere er mikroskopisk, og statistisk set er det mest sandsynligt, at en morder er enten hvid eller sort. Asiater er underrepræsenteret i kriminalitetsstatistikken.
Det er dog ikke noget, som der er fuldkommen skudsikre tal for, men det mest citerede studie af sagen siger, at illegale indvandrere er ca. 47 procent mindre tilbøjelig til at begå kriminalitet end den gennemsnitlige amerikaner. FBI’s seneste tal for 2017 viser, at 11, 4 procent af pågrebne mordere var latino, hvilket tyder på en underrepræsentation af spansktalende, men FBI opgør ikke tallet for illegale indvandrere.
Se en diskussion af tallene her.
Ruth Marcus skriver om videoen:
” President Trump’s blatantly racist ad — showing an illegal immigrant boasting about killing police officers — is a fitting final pitch for a party and a campaign that are now nearly entirely focused on whipping up xenophobia … og videre:
“To all the Republicans who think that words don’t matter, who rationalize support for the president because of judges or tax cuts, who insist that domestic terrorism is unrelated to normalization of virulent racist rhetoric and who remain silent believing they have no moral responsibility for this brand of politics, I would say this is reason enough to vote … against each and every Republican on the ballot”.
Få moderate røster i GOP tager afstand fra video
Der er imidlertid republikanere, som har kritiseret videoen, nemlig de kendte Trump-kritikere senatorerne Bob Corker og Jeff Flake, men de er begge på vej ud af politik, ligesom Paul Ryan –den siddende formand for Repræsentanternes Hus, i sidste weekend tog afstand fra Trumps påstande om, at han kunne afskaffe retten til amerikansk statsborgerskab ved fødslen gennem et direktiv fra præsidenten – en executive order.
Trump svarede igen ved at bede Ryan passe sig selv, nøjes med at tale om de ting, han havde forstand på og holde sig til at sørge for, at Huset ikke gik tabt for partiet. Ingen er i tvivl om, at Trump agter at placere ansvaret for et evt. nederlag der, 100 procent hos Ryan og partiet – ikke i Det Hvide Hus.
Er Trump det, amerikanerne kalder for en ‘outlier’, altså undtagelsen, der bekræfter reglen? Eller snarere alarmklokken, der fik vælgerne og ikke mindst medierne i sving og begge partiers eliter til at tage mere hensyn til vælgerne. Eller er højrepopulismen kommet for at blive i USA?
En enkelt moderat republikaner, der stiller op til Repræsentanternes Hus i Florida er heller ikke begejstret. CNN beretter:
Spørgsmålet – der som altid først kan besvares retrospektivt – er selvfølgelig, om indvandringslandet, USA, endegyldigt er blevet til en fuldgyldig del af den aktuelle trend – den højrepopulistiske bølge, der senest har ramt Brasilien. Eller om Trump er det, amerikanerne kalder for en outlier, altså undtagelsen, der bekræfter reglen? Eller snarere alarmklokken, der fik vælgerne og ikke mindst medierne i sving og begge partiers eliter til at tage mere hensyn til vælgerne.
Eller er højrepopulismen simpelt hen dette årtis ret i den politiske kantine – er den kommet for at blive i USA eller vil vælgerne korrigere kursen nu?
Det ved vi mere om i næste uge.
Og så til tallene:
Oversigt over stillingskrigen i Huset og Senatet – en statistikers våde drøm
Min POV-kollega Nils Chr. Nilson vil give det forkromede overblik over Repræsentanternes Hus i weekenden, men hvis læserne ikke kan vente, kan man forlyste sig med de overordnede aktuelle tal via det fortrinlige medie FiveThirtyEight, der er kendt for at være et af de mest pålidelige blandt de mange amerikanske meningsmålingsinstitutter.
Man kan også konsultere, RealClearPolitics, hvis speciale det er at aggregere samtlige kendte målinger og publicere gennemsnittet, og hvor deres bedste bud ser således ud i øjeblikket:
Republikanerne vinder sandsynligvis Senatet
Men her skal vi koncentrere os om Senatet
Og her er det relativt enkelt, hvis man tror på meningsmålingerne. Valgmatematikken kunne næsten ikke være mere imod demokraterne, end den er.
Selv et en 2,5 procents såkaldt ”systemic pollling error” i demokraternes favør er ikke nok til at de kan vinde senatet, spår Nate Silver, der giver demokraterne odds en ud af syv til at vinde senatet. Som Silver skriver:
”Democrats’ chances of winning a majority remain at or near their all-time highs in our House forecast — ranging between 78 percent (7 in 9) and 85 percent (6 in 7) in the various versions of our model. But they’re at their lowest point yet in the Senate. All three versions of our forecast give them only about 1 in 7 shot (about 15 percent) of taking over the Senate from Republicans”.
Samtidig er det lige så klart, demokraterne har de bedste chancer for at vinde flertallet i Repræsentanternes Hus.
Det største problem, demokraterne har, er, at de ikke har det, som er så vigtigt i amerikanske valg: ”a clear path to a majority”, som det ses nedenfor. Demokraterne skal simpelthen holde alle deres egne stater – også du usikre, og så vinde mindst en i en rød stat.
Selv hvis alle svingstater stemmer demokratisk er resultatet 50-50
Selv hvis de vinder alle de senatssæder, der lige nu står lige såkaldte “toss-up” Senate races og samtidig vandt alle de valgkredse, hvor de lige nu står til at vinde, så ender sitationen uafgjort 50 – 50. Og så er det vicepræsident Mike Pence, der normalt ikke stemmer, men som kan, hvis det står lige, der vil afgøre sagen i republikanernes favør. Derfor skal demokraterne – hvis de skal vinde Senatet, vinde en af tre (muligvis fire) stater, hvor muligheden for republikanerne ikke er massiv, men blot ”mest sandsynlig”. Det drejer sig om staterne North Dakota, Texas, Tennessee eller – men der er ikke lige så sandsynligt, skriver Nate Silver: the Mississippi special election.
Selv hvis demokraterne vinder et af disse svingsæder – og det vil så være en af valgets sensationer (det kan fortsat ske; Silver anslår, at der er 55 procent chance for, at et enkelt af disse valg ender med en giga-overraskelse) så skal demokraterne fortsat også vinde alle de valg, hvor de er svage favoritter eller, hvor meningsmålingerne spår dødt løb. Og der bliver meget svært
Og her ser det ikke specielt lyst ud set med blå briller (demokraterne er røde i USA. I Nate Silvers såkaldte Deluxe model, altså den mest avancerede han benytter sig af, har demokraterne 23 procent chance for at vinde North Dakota, 20 procent chance for at vinde Tennessee, 18 percent chance for at vinde Texas, hvor mediedarlingen over dem alle ved dette valg, Beto O’Rourke er oppe mod veteranen Ted Cruz win Texas og endelig blot sølle 12 procent for at vinde særvalget i Mississippi.
Men selv hvis demokraterne vinder et af disse svingsæder – og det vil så være en af valgets sensationer (det kan fortsat ske; Silver anslår, at der er 55 procent chance for, at et enkelt af disse valg ender med en giga-overraskelse) så skal demokraterne fortsat også vinde alle de valg, hvor de er svage favoritter eller, hvor meningsmålingerne spår dødt løb.
Og her bliver det for alvor svært – tæt på umuligt (også selvom intet som bekendt er umuligt i politik og intet er afgjort, før vælgerne har stemt).
Silver har venligt opgjort alle de senatsvalg, som skal vindes, men hvor det er op ad bakke for demokraterne lige nu.
Det er Missouri, Indiana, Nevada, Arizona og Florida. Det er heller ikke helt umuligt, at demokraterne kan tabe en eller to af disse stater, hvor de ellers har udsigt til at vinde, Montana, West Virginia, New Jersey og the Minnesota special election.
Alt i alt – konkluderer Silver – så er der, hvis man skruer de statistiske briller godt ned over næseryggen blot 4 –5 procent chance for at demokraterne kan vinde senatsflertallet.
Det er f.eks. ikke komplet umuligt, at Beto O’Rourkes enorme indsats i “the ground game”, hvor den storsvedende men telegeniske og energiske opkomling, som har besøgt samtlige 238 valgkredse, hvor han er meget populær blandt de yngste og de spansktalende vælgere – giver pote.
Men selv hvis Beto O’Rourke sensationelt skulle vinde over Ted Cruz i Texas, så kan Claire McCaskill fortsat nemt tabe i f.eks. staten Missouri og så er partiet lige vidt.
Men kan man overhovedet stole på meningsmålingerne? Tog de måske ikke fejl i 2016?
Svaret er faktisk nej – målingerne var mere præcise i 2016 end i 2012. Det forklares i denne video fra tænketanken, Brookings Institute. Alligevel fejlbedømte institutterne især Hillary Clintons kampagne.
Se forklaringen her:
POV betaler ikke løn – endnu. Men hvis du holder af artikler om amerikansk politik, og er glad for Annegrethe Rasmussens analyser fra Washington, bliver hun vældig glad for et tilskud til sin løn fra læserne – både som chefredaktør og USA-korrespondent – på Mobile Pay 93 85 05 85
Topillustration: Flickr.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
