USA2024 // ANALYSE – Der er under en måned, til amerikanerne vælger præsident. Normalt afgøres valget af indenrigspolitiske spørgsmål, men i år kan en konflikt på den anden side af Atlanterhavet ende med at koste Kamala Harris sejren. Annegrethe Rasmussen ser på konsekvenserne af USA’s politik i Mellemøsten – især på, hvad forholdet til et Israel i krig betyder for de yngste vælgere og for dem, der bor i svingstaten Michigan.
NEW YORK – Man kan ikke starte en analyse af præsidentvalget i USA uden at runde den aktuelle stilling i opinionsmålingerne. Så her er valgguruens Nate Silvers gennemarbejdede og sædvanligvis pålidelige gennemsnit af målingerne.
Som Silver siger: ”Well, honestly, we don’t know — but we can give you our best probabilistic guess.”
Resultatet kan fortsat snildt ende med sejr til begge kandidaterne i valgmandskollegiet
Og det bedste bud lige nu er, at Kamala Harris fortsat fører på landsplan med 2,9 procentpoint, og det er så spinkelt, at resultatet snildt kan ende med sejr til begge kandidaterne i valgmandskollegiet, der som bekendt ikke afspejler folkeflertallet.
Nedenfor er en oversigt over stillingen i svingstaterne søndag den 6. oktober 2024:
De 7 svingstater, hvor valget afgøres – Nevada, Arizona, Georgia, North Carolina, Pennsylvania, Michigan og Wisconsin – er p.t. i gennemsnit 1,7 point ”mindre demokratiske”, end de var som helhed for fire år siden. Samtidig er Donald Trump lige akkurat foran i syden, og Harris holder også sit forsvarsværk, den såkaldte blue wall i Midtvesten, med et mulehår.
Hvis man justerer for det faktum, at de 7 svingstater som nævnt hælder en smule mere mod Republikanerne, end de gjorde for 4 år siden, er det nemmeste simpelthen at trække 2 procentpoint fra i den samlede måling, og så vinder Kamala Harris fortsat i valgmandskollegiet, fordi hun i det scenario holder på den såkaldte blå mur (Michigan, Wisconsin og Pennsylvania) samt Nevada, og det gør udslaget.
Begge kandidater kan ende med en jordskredssejr
Men, men, men – for det første ligger alle målingerne i svingstaterne fortsat inden for den statistiske usikkerhedsmargen. For det andet – og det, der for alvor giver Demokraterne PTSD – var Donald Trump konsekvent undervurderet i meningsmålingerne i 2020.
Hvis man antager, at han er lige så undervurderet denne gang (mellem 3 og 3,5 procentpoint), kunne Trump ende med en jordskredssejr. Omvendt – og lige så interessant – kan man anføre, at hvis Demokraterne er lige så undervurderede, som de var ved midtvejsvalget i 2022, så vil deres sejr blive lige så stor.
P.t. ser det ud til, at udenrigspolitikken, der ellers stort set aldrig spiller en afgørende rolle, nærmere bestemt krigen i Mellemøsten, kan afgøre valget
I begge disse mulige scenarier vinder hhv. Trump eller Harris med hele 319 valgmænd mod blot 219 valgmand til taberen.
Og når man betænker, hvor mange dramaer der har udspillet sig i valgkampen – fra 2 mordforsøg på Trump til udskiftningen af Demokraternes kandidat over til den stormflodskatastrofe, der lige nu udspiller sig i sydstaterne – er det faktisk bemærkelsesværdigt, hvor lidt målingerne rokker sig. Dag efter dag gentages den samme fortælling om, at dette valg ser ud til at blive det tætteste opløb i nyere tid.
Krigen i Mellemøsten kan få en afgørende betydning
Men at der ikke skal meget til for at vinde, betyder samtidig, at enkeltsager kan ende med at få betydelig indflydelse på udfaldet. P.t. ser det ud til, at udenrigspolitikken, der ellers stort set aldrig spiller en afgørende rolle, nærmere bestemt krigen i Mellemøsten, kan afgøre valget.
Den p.t. hastigt eskalerende konflikt har selvsagt størst konsekvenser for de mennesker, der lever i centrum af den krig, der startede 7. oktober 2023, efter mange tusinde militante medlemmer af terrorgruppen Hamas angreb en musikfestival i Israel og dræbte ca. 1.200 mennesker og tog mellem 200 og 250 andre som gidsler, der blev transporteret til Gaza.
Efter Israel startede et hævntogt og en befrielsesaktion for gidslerne, er Gaza blevet bombet til ukendelighed. Over 40.000 mennesker (over halvdelen kvinder og børn) er døde, og krigen har nu ikke blot bredt sig til Vestbredden, Yemen og Libanon, hvor Israel har igangsat en landinvasion. Verden venter samtidig på Israels svar på en regn af iranske missiler, der kan udvikle sig til en endnu større krig i regionen.
Bevægelsen af Uncommitted, demokrater i Michigan, der p.t. forbeholder sig ret til simpelthen at blive hjemme, medmindre Kamala Harris kommer med en stærkere opbakning til palæstinenserne, er med 100.000 vælgere stor nok til, at det kan koste hende staten
Og det har haft betydelige konsekvenser for dette års valgkamp i USA, hvor Israel i årtier har nydt godt af en enorm popularitet i det amerikanske establishment – i begge partier – og hvor alliancen derfor heller ikke har spillet nogen som helst rolle ved nationale valg.
Svingstaten Michigan er hjem for flest arabiske amerikanere og muslimer i USA
Meget tyder imidlertid på, at den sag er ved at ændre sig, og det kan ende med at koste Demokraterne om end måske ikke valget direkte, så sejren i en af de vigtige svingstater, Michigan, hvor byen Dearborn huser den største koncentration af både muslimer og arabiske amerikanere i landet.
Bevægelsen af Uncommitted, demokrater i Michigan, der p.t. forbeholder sig ret til simpelthen at blive hjemme, medmindre Kamala Harris kommer med en stærkere opbakning til palæstinenserne, er med 100.000 vælgere stor nok til, at det kan koste hende staten, der er en del af Demokraternes Blue Wall og har 16 valgmænd.
Historisk set viser Gallup-målinger, at et flertal af amerikanere har større sympati for Israel end for palæstinenserne. I en måling fra 2023 fra før angrebet den 7. oktober 2023, sympatiserede 54 % af amerikanerne med Israel, mens 31 % sympatiserede mere med palæstinenserne. Pew Research Centers data fra 2023 indikerer, at den overordnede sympati for Israel fortsat er relativt stærk, især blandt ældre generationer og konservative grupper.
Republikanerne støtter traditionelt set Israel i stort tal, og nylige meningsmålinger viser også, at omkring 70-80 % fortsat sympatiserer med Israel. Partiet har da heller ingen problemer internt – der er fuld opbakning både til Israel og til Benjamin Netanyahus benhårde og kompromisløse linje i krigen.
Trump: Lad endelig Israel bombe de iranske olieanlæg
Ved flere valgmøder i sidste uge har Trump også åbent sagt, at han mener, at Israel skal benytte konflikten med Hizbollah til at gå direkte efter de iranske nukleare anlæg – i direkte modsætning til præsident Joe Biden, der netop ikke ønsker hverken en eskalering med direkte krig mellem Israel og Iran og slet ikke ønsker angreb på noget, der har termen ”nuklear” i sig, og som også er endt med at sige, at han ikke synes, Israel bør angribe Irans olieanlæg. Israel har omvendt ganske bevidst signaleret, at de ikke udelukker at angribe de nukleare anlæg.
Demokraterne står derimod ikke sammen længere. I de senere år er den demokratiske støtte til Israel faldet, især blandt yngre og mere progressive medlemmer af partiet. En Pew Research-undersøgelse fra 2023 viser næsten lige stor sympati for Israel (38 %) og for palæstinenserne (40 %).
Det skyldes særligt to faktorer: terrorangrebet den 7. oktober 2023, hvor støtten til Israel steg på tværs af det politiske spektrum, især på grund af den uhørte brutalitet og grundet gidselsituationen. Men efterfølgende har bekymringerne over de enorme civile tab i Gaza ført til en splittelse, især blandt yngre amerikanere og visse liberale grupper.
Den anden faktor er generationsforskellene. Yngre amerikanere (især Millenials og Generation Z) er både mere nuancerede i deres opbakning til eller direkte kritiske over for Israel; de bekymrer sig mere om humanitære spørgsmål i regionen og bakker i højere grad op om palæstinensiske rettigheder. De yngste vælgere afviger derfor stærkt fra de ældre generationer, især de talrige Baby Boomers, der historisk har støttet Israel stort set ukritisk, hvilket har bidraget til den overordnede nationale tendens i USA til at bakke op om Israel i alle konflikter i regionen.
Israel lytter ikke til Bidens USA
Men derudover har den aktuelle krig også udstillet, at Israel under Netanyahus ledelse ikke synes at lytte specielt meget til Washington. Igen og igen har Joe Biden og hans udenrigsminister Tony Blinken talt for en våbenhvile og en nedkøling af konflikten, mens det stik modsatte er sket.
Fredag sagde Biden direkte, at han ikke vidste, om Netanyahu faktisk prøvede på at øve indflydelse på USA’s præsidentvalg ved bevidst at forhale den våbenhvile, som Biden ønsker (og som også vil gavne Harris ved valget).
Præsidenten har i den grad noget at have sin bekymring i. For mens USA taler om kravet om fred, synes tonen at blive mere og mere uforsonlig fra alle sider.
Ifølge amerikanske embedsmænd er Hamas-lederen Yahya Sinwar direkte modstander af en våbenhvile og er ”fatalistisk” overbevist om, at han vil ende med at dø. Han er derfor ivrig efter at se en bredere krig i regionen, der er rettet mod Israel, berettede New York Times fredag.
Og som Wall Street Journal skriver i en artikel med den sigende titel ”Biden Sidelined as Israel Reshapes Middle East”, får USA ikke engang længere noget forvarsel om de israelske beslutninger. Det ser unægtelig ud, som om ”Netanyahu ’løber om hjørner’ med Biden”, som Financial Times konkluderede i sidste uge.
Iranerne gjorde også Netanyahu en kæmpe tjeneste ved at sende de 180 ballistiske missiler mod Israel, for handlingen bekræfter Netanyahu i, at han har haft ret i at snakke om den iranske trussel i mange år, og det viser groft sagt, at Bidens blødsødne forsøg på at gå i dialog med iranerne ikke har nogen gang på jord. ”Iranerne forstår kun magtanvendelse,” siger han, og det er Trump helt enig i.
Og så er vi tilbage i USA’s valgkamp. For Bidens tilsyneladende magtesløshed har ikke bare konsekvenser for Demokraterne og ham selv – hvor Trump rutinemæssigt håner præsidenten for at være ”svag” og ”magtesløs”.
Krigen i Mellemøsten giver Kamala Harris problemer i Michigan
Eskaleringen af krigen i Mellemøsten forhindrer også effektivt Kamala Harris i at bilægge den førnævnte splittelse i partiet og blokerer for hendes forsøg på at få de ca. 100.000 vælgere, der er uncommitted, i tale i den vigtige svingstat Michigan.
Fredag aften, efter et kampagnemøde i byen Flint, holdt den demokratiske kandidat møde i Michigan med arabiske og muslimske ledere i lokalområdet. Washington Post beskrev mødet som en del af hendes ”ongoing effort to stem defections from a pivotal group of voters who have fiercely criticized President Joe Biden for his staunch support of Israel’s wars in Gaza and now Lebanon”.
Samtidig er lokale demokrater bekymrede, skriver mediet Axios, for at Demokraterne tager The Wolverine State for givet. Den stigende vrede blandt de arabiske og muslimske lokalsamfund steg yderligere i sidste uge efter nyheden om drabet på en libanesisk-amerikaner fra byen Dearborn.
Hajj Kamel Ahmad Jawad blev dræbt i et israelsk luftangreb på Libanon, og han var en kendt skikkelse i lokalsamfundet i byen. Hans kone har arbejdet i flere af Dearborns folkeskoler, og ved en fejl gik USA’s regering først ud og kaldte Jawad for en non-citizen, før de rettede og erkendte, at han var amerikansk statsborger.
Israels nylige angreb på Libanon har også gjort Michigans store andel af kristne amerikanere med libanesisk baggrund rasende. De retter også deres vrede mod den demokratiske præsident
Og for at understrege, hvor mange måder situationen kun bliver værre på, har Israels nylige angreb på Libanon også gjort Michigans store andel af kristne amerikanere med libanesisk baggrund rasende. De retter også deres vrede mod den demokratiske præsident ikke bare for ikke at kunne stoppe Israel, men også for fortsat at bakke op om USA’s lille allierede.
Det er på den dystre baggrund, at Harris deltog i mødet i Michigan fredag. Bare det at finde ud af, hvem der skulle med, var kompliceret, skriver flere medier. Harris’ kampagneteam inviterede den muslimske gruppe Emgage Action, som har anbefalet sine medlemmer at stemme på hende. Organisationen og venskabsgruppen ATFL (American Task Force on Lebanon) var også med til mødet ligesom den kendte palæstinensiske aktivist, Hala Hijazi, der er kendt som en fortaler for den demokratiske præsidentkandidat.
”Harris skal love, at hun vil stoppe med at sende våben til Israels krigsforbrydelser”
Men Michigans lokale medier hæftede sig mest ved, hvem der ikke havde fået en invitation: Dels lederne af ”Uncommitted”-bevægelsen, dels græsrodsbevægelsen ”Abandon Biden”, der har skiftet navn til ”Abandon Harris”.
”What we need right now is for [Harris] to specifically say that as president she will respect international humanitarian and U.S. law and stop sending the Israeli military weapons for war crimes,” lød det fra talsmand Abbas Alawieh på X. Alawieh er medstifter af bevægelsen af Uncomitted Voters.
”And we reiterate our longstanding request: meet with Palestinian & Lebanese American families whose loved ones have been killed using U.S. bombs,” sagde han også.
Ikke alt er dog gået Harris imod. Washington Post skriver, at en ny organisation har set dagens lys. Nogle tidligere ”Uncomitted” vælgere har dannet en ny gruppe med navnet “Arab Americans for Harris-Walz”. Men splittelsen og risikoen er stadig åbenlys.
Ingen ved, hvem der ender med at vinde Michigan … jeg har ikke nogen god følelse i maven lige nu – medlem af Repræsentanternes Hus for Michigan, Debbie Dingell (D)
”Harris kommer til at tabe Michigan. Ingen, jeg kender, vil stemme på hende. Jeg kan ikke finde ét eneste menneske, der støtter hende,” lød det fredag fra Ali Dagher, en kendt stemme i det libanesisk-amerikanske lokalsamfund i staten til nyhedsbureauet Reuters.
Som en nervøs Debbie Dingell, medlem af Repræsentanternes Hus for Michigan, sagde til CBS i sidste uge, tør hun ikke stole på Kamala Harris’ lille føring i staten: ”Ingen ved, hvem der ender med at vinde Michigan … jeg har ikke nogen god følelse i maven lige nu.”
Følg med i den sidste intense måned i det amerikanske præsidentvalg – læs POV’s korrespondent Annegrethe Rasmussens analyser fra USA her. Så behøver du kun følge med ét sted.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver os mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her