TRUMP OG UKRAINE // KRONIK – I valgkampen har Donald Trump sagt, at han kan og vil stoppe krigen på én dag, når han sætter sig i Det Ovale Værelse. Han har dog ikke sagt hvordan.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I dag, den 20. januar 2025, indtager Donald Trump Det Hvide Hus i Washington. Han vandt præsidentvalget i november, og ingen bestrider det. Men Donald Trump siger allerede før tiltrædelsen meget, som får mange i Europa til at ryste i bukserne.
2024 var 10-året for Ruslands anneksion af Krim i marts 2014. Har vi i Vesten helt glemt det? Har vi så accepteret, at Krim blev russisk? Også besættelsen af dele af Georgien i august 2008 og dele af Moldova i 1990 har vi fuldstændig glemt. Der er altså alle mulige gode grunde til at se på Ruslands krig med Ukraine. Det gør vi så.
Hjælp uden egne soldater
Den 24. februar 2022 gik Rusland ind i Ukraine. Det så i første omgang ud til, at hele Ukraine ville blive indtaget her og nu. Men det skete ikke. Rusland satte sig dog på det meste af Ukraine, men det modige ukrainske folk med præsident Volodymyr Zelenskyj i spidsen bed sig fast med det yderste af neglene og tilbageerobrede store områder, måske fordi russerne ikke havde forsyningslinjerne i orden. En ”halvmåne” i det østligste Ukraine er stadig under russisk kontrol. Men grænsen rykker frem og tilbage med krigslykken og krigsulykken.
USA har længe været langt den største bidragyder til Ukraine
I Vesten diskuteres det, hvordan man kan hjælpe Ukraine uden at sætte egne soldater på ukrainsk jord. Det er blevet til mange såkaldte ”hjælpepakker”. De europæiske lande har støttet Ukraine med mere end 100 mia. euro siden begyndelsen af 2022. Her er Danmark godt med. Danmark har afgivet mere end 20 såkaldte hjælpepakker. Danmark har doneret F16-fly til Ukraine, indtil videre 19 fly. Herudover kampvogne og andre former for våben. Det er dyrt. Omkring 65-70 milliarder kroner er indtil videre afsat til Ukraine, fx 13 mia. alene i 2025.
Senest har Mette Frederiksen igen været på besøg i Ukraine. I november måned besøgte hun Volodymyr Zelenskyj i Ukraine, og det blev til endnu en stor hjælpepakke, nemlig 1 mia. kroner. Hjælpen kommer oven i de 57 mia. kroner, som Danmark allerede har doneret siden angrebet i 2022. Danmark er derfor en af de allerstørste økonomiske bidragydere til Ukraines kamp mod Putins Rusland.
Trump vil ikke være med
USA har længe været langt den største bidragyder til Ukraine. Og præsidenten for stormagten USA, Joe Biden, har besøgt Ukraine, nemlig i februar 2023. Han ankom i Air Force One til Warszawa, hvorfra han i hemmelighed tog et tog til Ukraine. Den 19. februar 2023 gik han sammen med præsident Zelenskyj i Kyivs Gader.
Kort efter tog han toget tilbage til Warszawa. Besøget gav naturligvis begejstring og mod til det ukrainske folk, og det blev bemærket i mange vestlige lande og gav derfor et skub til den vestlige hjælp til Ukraine.
Etårsdagen for Ruslands angreb på Ukraine blev markeret mange steder, også i København. Der var etableret videolink til Ukraine. Her dukkede præsident Zelenskyj op og holdt en tale, hvor han sluttede med følgende ord på dansk: ”Tak til Danmark. Tak til danskerne.” Også dette inspirerede danskerne. Vi må hjælpe Ukraine.
Men USA støtter Ukraine med langt flere penge og militært isenkram end de europæiske lande. Men først i november 2024 tillod præsident Biden, at Ukraine kunne bruge amerikanske våben til angreb på mål inde i Rusland. Nu har Donald Trump imidlertid annonceret, at man ikke kan regne med, at det vil forblive sådan. Det vil lægge et voldsomt pres på Ukraine i kampen mod Putin og samtidig et pres på de europæisk lande, som bedst muligt må udfylde det hul, som amerikansk støtte vil efterlade. Her er flere lande forsigtige, også Tyskland.
I valgkampen har Donald Trump sagt, at han kan og vil stoppe krigen på én dag, når han sætter sig i Det Ovale Værelse. Han har dog ikke sagt hvordan.
Det må virkelig være bekymrende, men det siges, at Donald Trump allerede få dage efter valgsejren den 5. november ringede til Putin. Hvad de talte om, vides ikke, men det må da helt sikkert være om krigen i Ukraine. Har præsident Zelenskyj hørt noget om det, før eller efter samtalen? Eller hører han kun om det via pressen? Trump sagde som sagt i valgkampen, at han kunne stoppe krigen i Ukraine på én dag. Men hvordan?
Vil han stoppe støtten til Ukraine eller gøre støtten betinget af, at Ukraine indgår en aftale om våbenhvile? I samtalen med Putin har de givetvis også drøftet Ukraines Nato-tilnærmelse. Amerikanske medier mener at vide, at Ukraine skal holdes ude af Nato i mindst 20 år. Er det sådan, Trump handler med Putin?
Frontlinjen i Ukraine mellem de russiske og ukrainske styrker siges at være 1.500 km lang. Nogen taler om etablering af en neutral zone, som vi kender det mellem Nord- og Sydkorea. Der tales om stationering af måske 100.000 europæiske soldater i den neutrale zone. I givet fald må Danmark også være med, måske med 2.000 mand, ikke alle vores soldater, men næsten. Men det er urealistisk, at der kan fremskaffes 100.000 europæiske soldater.
I øvrigt ville en demarkationslinje være en sejr for Rusland, fordi det vil indebære, at de allerede erobrede ukrainske områder anerkendes som russiske. Man regner med, at Rusland nu sidder på 20 % af det ukrainske territorium. Donald Trump vil sikkert ikke bidrage med ret mange amerikanske soldater. Det må Europa selv klare. Men det kan vi ikke.
Hvor er EU?
Hvem er Ruslands venner? Det er et kønt selskab. Midt i marts 2024 blev der afholdt en fælles flådeøvelse af Rusland, Kina og Iran (Maritime Security Belt – 2024) i Det Indiske Ocean tæt ved Golf of Oman. Omkring 80 krigsskibe deltog. Det er i øvrigt også tankevækkende, at 10.000 nordkoreanere nu kæmper side om side med de russiske styrker i Ukraine.
Alt imens fryser ukrainerne. Elforsyningen virker fra tid til anden ikke. Nogle klarer sig med brændekomfur og brændeovn, hvis de har brænde. Men den mulighed har de fleste ukrainere ikke. Der er også problemer med vandforsyningen.
FN har ganske vist mange gøremål, men er ikke synlig i krigen mellem Rusland og Ukraine
Ukraine er konstant mål for russiske droner og missiler. Russerne har sat mange ukrainske kraftværker ud af kraft. I maj 2024 var mere end 70 % af de ukrainske ikke-nukleare kraftværker neutraliseret. Også i perioden august til december har russerne ”ryddet op” i ukrainske kraftværker, ligesom de nu arbejder på at lamme det ukrainske netværk, som fordeler strøm til alle egne i landet.
Hvor er EU? EU dukker sig lidt i forhold til krigen i Ukraine, og eksperter mener, at det er for ikke at skubbe til USA, når det gælder den amerikanske støtte til Ukraine. USA er suverænt den største bidragyder til Ukraines kamp. Ursula von der Leyen viser sig gerne sammen med præsident Zelenskyj. Men EU’s støtte til Ukraine har også været stor, mere end 88 mia. euro .
Hvor er FN? FN har ganske vist mange gøremål, men er ikke synlig i krigen mellem Rusland og Ukraine. Sikkerhedsrådet er lammet, fordi Rusland har vetoret. Og resolutioner fra FN’s generalforsamling huskes stort set kun af de diplomater, som har deltaget i forhandlingerne.
Tavsheden fra FN er larmende.
Klik dig videre til mere opinionsstof lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og