SATIRE // ESSAY – “Ved 10-tiden da tjenestepigen kom ind til kamelsælgerens soveværelse med morgenmaden delikat arrangeret på et sølvfad, der var dekoreret med en frisk plukket rød rose i et lille vase, flot placeret ved siden af dagens udgave af DR, var der intet spor af kamelsælgeren tilbage i sengen. Værelset var tomt.”
En morgen da den snu kamelsælger vågnede af en nat med urolige drømme fandt han sig i sengen dybt begravet i sine egne fordærvede ord.
Til sin skræk og alle sine utæmmelige ambitioners rædsel opdagede han, at dette ikke var blot et mareridt.
Han havde smagt på ordene. De var smigerende og med en snert af skjult misundelse. Hans uovertrufne evne til at vende de mest umulige situationer til sin fordel var allerede velkendt blandt Folketingets medlemmer
‘For et øjeblik havde han ellers trøstet sig med, at det hele kun var en forfærdelig ond drøm, hans fantasi havde sat i sving forårsaget af alt for meget og alt for sødt Baklava, hvis smag han satte stor pris på, og som han havde nydt adskillige af aftenen forinden i nogle nære venners selskab.
Men nej. Det var sandt.
Han lå stadigvæk i sengen og op til halsen i sit eget fordærv.
I desperation forsøgte han at skubbe sine handlinger og ord fra sig, nægte ethvert kendskab til dem.
Forsvare sig selv med, at han aldrig nogensinde havde bragt dem over sine læber eller nedskrevet dem på papir. Aldrig havde han opført sig sådan.
Sådanne nægtelser med ansigtet i de rette indignerede og æreskrænkede folder plejede som regel at hjælpe, når der skete, at han løb ind i problemer og disses eventuelle ubehageligheder.
Men denne gang hjalp intet. Han lå stadigvæk der i en sindsoprevet tilstand.
Titlen som Danmarks sidste Kamelsælger havde en af hans venner givet ham. De var taget til Brussels sammen i anledning af et stortanlagt europæisk møde med deltagelse af en vifte af politikere og lobbyistere.
Mødet havde udviklet sig til et ophedet debat om fordelingen af EU-støttemidler. Med sin sædvanlige sans for dramatik og blomstrende sprog havde den italienske præmierminister Silvio Berlusconi brudt den diplomatiske etikette med ordene: “Hvis det handler om at snyde hinanden, så vil jeg bare sige at, jeg er Europas bedste kamelsælger”.
Midt i munterheden henvendte vennen sig til ham med ordene, “Hvis Berlusconi er Europas bedste Kamelsælger, så er du Danmarks sidste og mest durkdrevne kamelsælger”
Det fik salen til at bryde ud i en munter latter.
Midt i munterheden henvendte vennen sig til ham med ordene, “Hvis Berlusconi er Europas bedste Kamelsælger, så er du Danmarks sidste og mest durkdrevne kamelsælger”.
Han havde smagt på ordene. De var smigerende og med en snert af skjult misundelse. Hans uovertrufne evne til at vende de mest umulige situationer til sin fordel var allerede velkendt blandt Folketingets medlemmer – Danmarks sidste kamelsælger!
Titlen var således blevet hængende.
Gennem årerne havde han forfinet et særligt graciøst udtryk, hvor enhver kritik plejede at prelle af. Ufejlbarlig som han følte sig, havde han lært at kalde sine kritikere enten løgnere, kværulanter eller modstandere med onde hensigter.
Men nu lå han der i sengen og følte sig som Marsyas i Titians sidste værk “Marsyas’ straf” (1).
Ord, som ellers i årevis havde trofast tjent hans ambitioner ved at løbe ud af hans mund på det rette tidspunkt og som evnede på den mest skruppelløse vis at skandalisere alle, der gjorde ham rangen stridig, eller bare indikererede en uenighed med ham, var nu selv begyndt at udsondre et klæbrigt materiale med en gennemtrængende
odeur, der tiltrak stigende sværme af fluer.
Et stort billede af en storsmilende kamelsælger i en forgyldt rokokoramme, der prydede væggen over sengen og en stærk duft var alt, der mødte hende
Snart beruset af morgenens lykkelige sammentræf indledte fluerne sig i dette paradis på et uhæmmet ædeorgie på hans festligt dækkede krop.
De forsømte ikke en krumme og forlod ham ikke før de var mætte og tilfredse med festmåltidet. Sjældent havde fluernes summen lydt så musikalsk og poetisk som denne morgen.
Ved 10-tiden da tjenestepigen kom ind til kamelsælgerens soveværelse med morgenmaden delikat arrangeret på et sølvfad, der var dekoreret med en frisk plukket rød rose i et lille vase, flot placeret ved siden af dagens udgave af DR, var der intet spor af kamelsælgeren tilbage i sengen. Værelset var tomt.
Et stort billede af en storsmilende kamelsælger i en forgyldt rokokoramme, der prydede væggen over sengen og en stærk duft var alt, der mødte hende.
LÆS FLERE TEKSTER AF MAZIAR MAZOR ETEMADI HER
Topillustration: Creative Commons, World Nomads, Camel Seller in Pushkar.
(1); Marsyas var en halvguddommelig personlighed, der oprindeligt utvivlsomt hørte hjemme i Kybele-dyrkelsen i Lilleasien, men senere også overførtes til grækerne. Flere åer og floder i Lilleasien, navnlig den ved Kelainai udspringende biflod til Maiandros, der bar hans navn, beskyttedes af ham, men tillige nævntes han som fløjtespillets særlige værneguddom. Overført til ionerne og senere til det egentlig Hellas betragtedes han som en Silen eller Satyr.
Det fortaltes, dels at han selv havde opfundet fløjten, dels at den var opfundet af Athena, der imidlertid havde kastet den bort under en forbandelse, da spillet misklædte hendes ansigt; den bortkastede fløjte havde Marsyas fundet og opnået så stor en færdighed i at behandle instrumentet, at han dristede sig til at udæske selve Apollon til en væddekamp i musik. Da Marsyas var blevet erklæret for overvunden, straffede Apollon ham ved at lade hans hud afflå. Som dommer nævner nogle sagn den frygiske konge Midas. Som stedet for væddestriden nævnedes byen Kelainai. Det fortaltes, at Marsyas’ afflåede hud var ophængt der i en hule og bevægede sig, når der hørtes fløjtemusik. I en noget ændret form overførtes myten også til Rom. Scener af sagnet, navnlig væddekampen og Marsyas’ afstraffelse, var i den bildende kunst ret almindelig anvendte motiver (statuer, relieffer, malerier og vasebilleder), mindre derimod i digtekunsten. Også rørfløjten, Syrinx, henføres til Marsyas.
Kilde: Wikipedia.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her