KONTANTHJÆLPSREFORM // ANALYSE – Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek afviser kritik af, at kontanthjælpsreformen skubber mennesker ud i hjemløshed ved at henvise til to andre hjemler for støtte til husleje. Seniorforsker ved VIVE vurderer over for DR, at ingen af de to muligheder kan bruges.
Kontanthjælpsreformen har afskaffet den særlige boligstøtte efter § 34 i Lov om aktiv socialpolitik. Det betyder, at en række kontanthjælpsmodtagere er gået op til flere tusinde kroner ned i månedlig forsørgelsesindkomst før skat, og at der f.eks. i Københavns Kommune allerede er blevet sat 10 personer på gaden.
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek har hidtil sagt, at kommuner kan bruge andre statslige midler til at støtte kontanthjælpsmodtagere, der er hjemløse eller risikerer at blive det. Ministeren har peget på to ordninger, som, han mener, at f.eks. Københavns Kommune kunne bruge for at afbøde hjemløshed:
Det er et faktum, at der fortsat står 884 ubrugte millioner kroner til huslejenedsættelse i Fonden for blandede byer, samtidig med at tusindvis af kontanthjælpsmodtagere oplever et skrigende behov for boligstøtte og er i akut risiko for at blive hjemløse
1. Dels et huslejetilskud fra en politisk aftale fra 2021, der hedder “Fonden for blandede byer”. Den var baggrunden for hjemløsereformen, der trådte i kraft ultimo 2023, som nævnt i min tidligere analyse i POV i denne uge.
2. Dels et huslejetilskud i henhold til Lov om aktiv socialpolitik § 81a.
I analysen i POV stod der:”Er der ingen samtænkning af regler og økonomi i hjemløsereformen og kontanthjælpsreformen? Kan det passe, at regeringen med sin kontanthjælpsreform reelt har sat en lås på de statslige midler, som skulle realisere hjemløsereformens ædle hensigter om først at sikre mennesker en bolig, de kunne betale?
Det er et faktum, at der fortsat står 884 ubrugte millioner kroner til huslejenedsættelse i Fonden for blandede byer, samtidig med at tusindvis af kontanthjælpsmodtagere oplever et skrigende behov for boligstøtte og er i akut risiko for at blive hjemløse. Og 12 sociale organisationer advarede den 14. november regeringen om, at det ikke kan vente med hjælp til næste år.”
Kommuner kan ikke bruge tilskudsordninger
Den 21. november har DR bragt en vigtig journalistisk opfølgning på udviklingen i kritikken af kontanthjælpsreformens konsekvenser i retning af flere i hjemløshed.
DR har bedt seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analyseinstitut for Velfærd, VIVE, Lars Benjaminsen, om at vurdere, om Københavns Kommune kan bruge dem til at hjælpe de borgere, der ikke kan betale deres husleje, og derfor er blevet sat ud af boligen.
Her er hans forklaring i forenklet form:
1. Det første huslejetilskud stammer som nævnt fra den politiske aftale “Fonden for blandede byer”, som var baggrunden for hjemløsereformen. Ordningen administreres af Social- og Boligstyrelsen, og målgruppen er boligsøgende med et akut boligbehov og en lav betalingsevne, herunder borgere i hjemløshed.
Tilskuddet bliver givet til boligforeningen, ikke til borgeren. Boligforeningen laver derefter en lejekontrakt med en reduceret husleje. Der er tale om 15.000 kroner om året.
2. Det andet huslejetilskud kan gives i henhold til Lov om aktiv socialpolitik § 81a. Heri står der: “Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen.”
Regeringen kan med andre ord ikke realisere hjemløsereformens ædle hensigter om først at sikre mennesker en bolig, de kunne betale.
Lars Benjaminsens fortolkning af § 81a er, “at det er en enkelt ydelse, som man kan bruge i en akut situation. Og forudsætningen er netop, at det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen.” Men “det er der jo ikke tale om, hvis det er en situation, der vil gøre sig gældende hver måned, fordi borgeren ikke længere har en ydelse, der er høj nok til at betale huslejen,” vurderer han.
Kommunen kan ikke bruge nogen af de to tilskudsordninger i de akutte situationer, som Kaare Dybvad Bek har peget på
Regeringen kan med andre ord ikke realisere hjemløsereformens ædle hensigter om først at sikre mennesker en bolig, de kunne betale. Hvilket vil sige, at det ikke er kontanthjælpsreformen, der sætter en lås på nogen af de puljer, Dybvad peger på. De er simpelthen defineret på en måde, så de ikke kan bruges, som Kaare Dybvad Bek angiver.
Det er derimod kontanthjælpsreformens afvikling af § 34 i Lov om aktiv socialpolitik såvel som forringelse af størrelsen af kontanthjælpsydelsen for nogle af kontanthjælpsmodtagerne og de samlede tillæg, der er grunden til, at disse risikerer at blive hjemløse.
Københavns Kommune har ikke fundet nogen redningskrans til 15 millioner kr.
Den ny- og genvalgte socialborgmester i Københavns Kommune Karina Vestergård Madsen (EL) siger til DR, at kommunen endnu ikke har fået noget hjemmelsgrundlag fra regeringen om, hvordan regeringens fundne 15 millioners redningskrans må bruges. Så indtil videre må ingen kommune bruge midlerne.
DR har, skriver de, i flere dage været i kontakt med Beskæftigelsesministeriet om at få et interview med Kaare Dybvad Bek om de tilskud, som han kritiserer København for ikke at bruge. Han afviser at stille op, efter at DR på ministeriets forespørgsel har oplyst, hvilke kilder der medvirker.
Det er en dårlig sag for regeringen, at Kaare Dybvad Bek direkte har afvist fagfolks vurderinger af kontanthjælpsreformens risiko for at skubbe folk ud i hjemløshed
Det er en dårlig sag for regeringen, at Kaare Dybvad Bek direkte har afvist fagfolks vurderinger af kontanthjælpsreformens risiko for at skubbe folk ud i hjemløshed. Samtidig henviser han til puljer, som slet ikke kan anvendes til det formål, som, han siger, de kan.
Det er kompliceret lovstof, men ministeren virker ikke til at have forstået reglerne trods et embedsværk af jurister, der burde kunne gennemskue netop dette.
Hermed kan man faktuelt afvise hans hidtidige argumenter for at afvise fagfolks advarsler om, at kontanthjælpsreformen producerer hjemløshed. Et eksempel på rettidig omhu ville det derfor være, hvis han fremsatte et lovforslag, der trækker afskaffelsen af § 34 tilbage.
Læs flere artikler af Lisbeth Riisager Henriksen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og