FÆLLES KULTUR // POVCAST-SERIE – Fælles markedsføring, instagram og konkurrencer – alt tages i brug for at få budskabet ud. Her i K7 – kulturugen 37 – får unge gratis adgang til 150 museer og billige billetter til 15 teatre. Erfaringen fra tidligere år viser, at de unge er til at få i tale, når man fjerner kulturens økonomiske barrierer. Gerne mange flere siger Svante Lindeburg og Morten Krogh i denne POVcast
Morten Krogh var lidt misundelig, da Golden Days for 2 år siden lanceres K7 med gratis adgang for unge til en lang række museer. Som festivaldirektør for CPH Stage ville han også have sådan en uge. Lad os prøve ting af og få flere erfaringer med, hvad der virker i formidlingen, tænkte han.
Det er selvfølgelig vigtigt at understrege, at kunst og kultur ikke kun foregår i København og de store byer
Nu er teatrene så kommet med i K7, som i det hele taget har vokseværk. 35 flere museer og udstillingshuse og altså de 15 teatre. Og erfaringen er, at det virker, når man fjerner kulturens økonomiske barrierer.
Vækst i kulturen
– Fra 2020 til 2021 havde vi en vækst i publikum på 200 %, fortæller Svante Lindeburg, der som festivalleder hos Golden Days er glad for at få teatrene med (og her er der selvfølgelig også den pointe, at vi er i 300-året for teater på dansk). Men han er også glad for at de ”nye” museer i K7 er spredt godt ud over landet.
For efter Inger Støjbergs angreb på ”de fine saloner” og kulturstøtten, er det selvfølgelig vigtigt at understrege, at kunst og kultur ikke kun foregår i København og de store byer. Men det er et nemt argument for splittelse, når vi selvfølgelig ikke har samme smag.
POVcast-serien Kultur for alle – fælles kultur ser på, hvad der skaber vores kulturelle vaner: Hvad der får os til at vælge Copenhell frem for kammermusik, John Mogensen frem for John Lennon, musicals til 5-600 kroner per billet frem for årskort til et lille teater for de samme penge, Netflix frem for Nationalmuseet.
Serien kommer forbi forskellige dele af kunsten og kulturen og stille relevante spørgsmål til aktørerne – institutionernes direktører, de udøvende kunstnere, publikum og politikere.
K7 fjerner/letter kulturens økonomiske barrierer
I denne POVcast er gæsterne, Svante Lindeburg og Morten Krogh, gået sammen om at række ud til det unge publikum ved af fjerne (eller lette) kulturens økonomiske barrierer i en enkelt efterårsuge. Her har de evidensen med sig, fordi netop økonomien er en barriere, hvis de unge skal prøve noget nyt.
En slags ”gamification”, hvor man opsamler point for hvert museumsbesøg, blev en succes sidste år med 36 museer på én uge som topscorer
Af forskellige grunde kan det kun blive til 40-kroners billetter på teatrene, men alligevel væsentligt billigere end de måske 100 kroner en ungdomsbillet ellers koster.
Derudover prøver Morten og Svante at teste andre måder at komme i dialog med det unge publikum. En slags ”gamification”, hvor man opsamler point for hvert museumsbesøg, blev en succes sidste år med 36 museer på én uge som topscorer, og kombineret med krav om dokumentation med instagram-opslag kom budskabet godt ud.
Lyt til podcasten her: I podcasten bruges udtrykket gamification, læs en forklaring her: Og en forklaring på nudging her:
Tester kunstens kommunikation
Dermed kommer K7, både museer og teatre, måske ud over den mur af tavshed, som man godt kan opleve i medierne – hvis man f.eks. sammenligner med sporten. Men bare det at skabe et event som K7 gør det også lettere at kommunikere, ligesom verdensmesterskaber og årlige sportsbegivenheder.
I det hele taget ser Svante og Morten ikke bare samarbejder om K7 som et spørgsmål om at fjerne kulturens økonomiske barrierer, men også at eksperimentere og teste og udvikle. Også hvis det er TikTok, der skal til.
Svante Lindeburg er utrolig glad for dels, at teatret er kommet med i K7 nu
Vel samarbejder man med skolerne og uddannelsesinstitutionerne (skolebørn under 18 har i forvejen gratis adgang til muserne), men de vil også gerne have at kunst og kultur er noget, som de unge opsøger af egen kraft – ikke fordi det er lektier eller skolestof.
They will be back
I denne POVcast stråler gæsterne af entusiasme og glæde over at finde nye veje for den fælles kultur. Det må gerne være en fest at nyde kulturen, og Svante Lindeburg er utrolig glad for dels, at teatret er kommet med i K7 nu, og at en række museer uden for storbyerne er med, så det er blevet en virkelig landsdækkende kulturuge.
På sin side er Morten Krogh glad for, at genopsætningen af Christian Lollikes udgave af Holbergs Erasmus Montanus er kommet med og – må man tilføje – på Aarhus Teater som en fejring af Dansk Teater 300 år.
Erfaringerne fra den kommende uge vil afgøre, hvordan samarbejdet vil udvikle sig i de kommende år.
Lyt til podcasten her: I podcasten bruges udtrykket gamification, læs en forklaring her: Og en forklaring på nudging her:
POVcast-serien Fælles Kultur:
Hør første del af POVcast-serien Fælles Kultur, Hvor meget koster det at gå i teatret?
Hør anden del af POVcast-serien Fælles Kultur, Det klassiske dannelsesideal i gymnasiet
Hør tredje del af POVcast-serien Fælles Kultur, Forestillingen finder sit publikum
Hør fjerde del af POVcast-serien Fælles Kultur, Teater er en fælles oplevelse
Hør sjette det af POVcast-serien Fælles Kultur, Teatret har det godt (men flere er velkomne)
Kronik om fælles kultur
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her