POVCAST // SCENEKUNST – Lige nu er instruktøren og dramatikeren Sigrid Johannsen næsten ikke til at komme uden om, hvis man taler om teater.
Hun har netop haft premiere på Jane Eyre på Aarhus Teaters Scala scene. En nyfortolkning af Charlotte Brontës klassiske, romantiske fortælling om Jane Eyre fra 1847. Stort set alle medier har rost forestillingen og Sigrid Johannesens greb på den gamle fortælling.
Samtidig er den kun 27-årige instruktør netop blevet nomineret til en Reumert som årets instruktør for sin bearbejdelse af Bertolt Brechts Arturo Uis uhindrede vej til magten, der spillede på Vendsyssel Teater først på året. Og som om det ikke var nok, så skal Sigrid Johannesen efter sommerferien være huskunstner på Aarhus Teater sammen med scenograf Laura Løwe.
Det er jo hele tre ting, og derfor har POV’s Ole Blegvad lavet denne POVcast med Sigrid Johannesen.
Jeg kunne godt tænke mig, at vi spørger os selv, om de store kollektive og realpolitiske kampe er gledet for meget ud af søgelyset og ud af den offentlige samtale til fordel for de ekstremt individualistiske og identitetsorienterede spørgsmål
Selvom Sigrid Johannesen kommer ud af en skuespillerfamilie, så var hun faktisk ikke indstillet på at følge i forældrenes fodspor. Men så alligevel. Efter gymnasiet blev hun ansat af Christian Lollike på teater Sort:Hvid, og siden hun var 19 år, har hun hoppet fra teatersten til teatersten, som dramatiker og som instruktør.
Mindre individualisme mere kollektiv
Traditionelt set hyldes romanen Jane Eyre som et gribende drama med store følelser og dødbringende flammer. En af romantikkens uomgængelige klassikere om Janes lidenskabelige kærlighed sat i en tid, hvor samfundets moralske korset er snøret stramt til.
Samtidig regnes Jane Eyre også for et af de første, store feministiske værker, som gav en kvinde muligheden for at fortælle sin egen historie og tage skæbnen i egen hånd.
“Som jeg arbejdede mig gennem stykket, så oplevede jeg mange gamle elementer, som ikke giver nogen mening i dag, især fordi Jane ender med at træffe meget traditionelle valg. Men nu bliver det på nogle måder også et opgør med tidens frihedsprojekt. Min generation er ekstremt individualistisk, hvor alle politiske kampe reduceres til spørgsmål om individets ret til at udføre sin egen identitet på den mest frie måde. Samtidig ser vi også en generation, som er plaget af angst, stress og depressioner,” fortæller Sigrid Johannesen.
I udgaven på Aarhus Teater bliver drømmen om den lykkelige slutning udfordret, når vi kaster et kritisk blik på Janes historie. For hvordan udspiller den store romantiske drøm om en lykkelig slutning sig egentlig, når historien fortælles med nutidens kvindestemmer?
“Jeg kunne godt tænke mig, at vi spørger os selv, om de store kollektive og realpolitiske kampe er gledet for meget ud af søgelyset og ud af den offentlige samtale til fordel for de ekstremt individualistiske og identitetsorienterede spørgsmål,” siger Sigrid Johannesen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
