TEATER // ANMELDELSE – Med sin eksperimenterende og højaktuelle form beriger, overrasker og udvider Election Night teatret som kunstform. Scenekunsten kunne vinde nye publikumsterritorier og relevans, hvis teatrene lidt oftere meldte ind i den aktuelle debat eller i aktuelle begivenheder.
Sjældent har jeg grint så meget.
Sjældent har jeg reflekteret så meget.
Sjældent er jeg blevet så beriget og overrasket
I en teatersal.
Det er onsdag den 6. november 2024. Jeg er på Mungo Park i Allerød til forestillingen Election Night.
Det er ikke en helt almindelig dag. Det er nemlig dag 1 efter det amerikanske præsidentvalget. Dag 1 efter en lang valgkamp og politiske duel mellem demokraten Kamala Harris og republikaneren Donald Trump.
Det er heller ikke en helt almindelig teaterforestilling. Election Night er akut-teater om USA, om amerikansk politik, om amerikansk liv, om den amerikanske valgkamp og ikke mindst om valgnatten. Election Night er svulmende og stærke scenekunstmuskler.
Ved at gå ind i aktualitetens rum, så bliver scenekunsten også stedet for improvisationer, for tilfældigheder, for fri form, fejl og akut spontanitet, for det ikke perfekte
Forestillingen er fra Mungo LAB, teatrets eksperimenterende rum, der som udgangspunkt har en original idé, kort prøvetid og kun én spilleaften.
I dette tilfælde blev fem dramatikere fra Skrivekollektivet sat sammen klokken 17 på valgdagen.
Omringet af tv-skærme, kaffe, slik og computere arbejdede de hele valgnatten, hvor de på skift skrev og skabte manuskriptet.
Klokken 8.00 onsdag morgen (endnu inden det endelige valgresultat var kommet) fik teaterdirektør og forestillingens instruktør, Anna Malzer, det færdige manuskript. Herefter havde hun sammen med 10 skuespillere 10 timer til stable en forestilling på benene.
Kludetæppeteater der giver mening
If I get murdered in the city
Go read the letter in my desk
Don’t bother with all my belongings
But pay attention to the list
Make sure my sister knows I loved her
Make sure my mother knows the same
Always remember there was nothing worth sharing
Like the love that let us share our name
Always remember there was nothing worth sharing
Like the love that let us share our name
Forestillingen slutter med Avett Brothers sang om et amerikansk liv, om en skæbne, om at tvivle på fremtiden, men det er også en sang om, at livet skal gå videre, uden at bekymringerne vinder.
Forud er gået to timer i et eksklusivt teaterrum. Skrivekollektivet – Anna Skov, Mathias Raaby Ravn, Nanna Tüchsen, Rasmus Krone og Sonja Ferdinand – der i denne sammenhæng har skrevet anonymt, som én stemme kaster publikum rundt i alle hjørner og alle associationer omkring USA og det amerikanske valg. Formen er en slags kludetæppeteater, hvor mange enkelte scener, uafhængigt af hinanden, skaber fortællingen.
Med sin eksperimenterende og højaktuelle form beriger, overrasker og udvider Election Night teatret som kunstform.
Der en burgerbaren, hvor man kun kan vælge mellem to slags burgere. Her hader en kunden den ene af burgerne. HAN HADER DEN ENE BURGER. Mens en anden kunde, synes det er irriterende, at man kun kan vælge mellem to slags burgere.
Der er historier om de 60 millioner amerikanske spædbørn, der bliver dræbt i abortens navn, men hvor abortmodstanderne heldigvis har Kamala Harris’ telefonnummer.
Et bombardement af forskellige tekster, af stemninger og ord
Der er historier om ”Det er ikke mit Amerika”. Om de amerikanere, der ikke gider immigranter og bandekriminalitet. Der er ”kampen om stolen”, og ”hvem der egentlig havde stolen først”.
Der er livet på en highway på en brandvarm sommerdag. Men når man sidder i en Tesla, så mærker man ikke, at det brænder udenfor.
Der er Pluto i damekjole, som serverer entrecote. Og en, der danser som Trump.
Klokken er 23:20 på valgaftenen.
Der er studieværter, der fortæller det samme igen og igen. Gentagelsen om de otte svingstater, om meningsmålingerne, der er så tætte. Og en journalist på en vej i Florida, som sveder.
Der er Arne, som under EM i ’92 gik på toilettet, hver gang Danmark scorede, men som helt har mistet sin magiske indflydelse på denne valgaften. Så hvorfor egentlig blive oppe, når man alligevel ikke kan påvirke, hvem der bliver USA næste præsident.
Og sådan bliver det ved. Et bombardement af forskellige tekster, af stemninger og ord.
Berigende og udfordrende
Grundtonen er humoristisk. Og, wow, hvor de ti skuespillere – Ulla Henningsen, Peter Gantzler, Anton Hjejle, Özlem Saglanmak, Alexander Bryld Obaze, Lisbeth Wulff, Nicolai Jørgensen, Henrik Prip, Rikke Westi og Nana Morks – giver den gas. De er på hver deres måde med til at give forestillingen liv, nærvær og energi.
De er med til at give det amerikanske valg en ny dimension. Modsat nyhedernes korte sætninger, analyser, synsninger og kølige fakta, så åbner den dramatiserede form op for menneskelige reaktioner. Election Night er hylende morsomt. Det er råt, det er følsomt, det er overraskende og det er menneskeligt. Og det er alt det, kunst kan: At få folk til at tænke selv. Det er følelser og krop.
Ved at gå ind i aktualitetens rum, så bliver scenekunsten også stedet for improvisationer, for tilfældigheder, for fri form, fejl og akut spontanitet, for det ikke-perfekte
Man kan spørge, om en tekst, der skyder i alle retninger, overhovedet giver mening som scenekunst
Min svar er så ubetinget svar er: Ja, det giver så god mening. Teatret er rummet for samtale og refleksion. Det er Shakespeare, Ibsen og Molière. Det er lange prøveforløb, store scenografier, og gennemtænkte plots.
Men ved at gå ind i aktualitetens rum, så bliver scenekunsten også stedet for improvisationer, for tilfældigheder, for fri form, fejl og akut spontanitet, for det ikke-perfekte.
Med sin eksperimenterende og højaktuelle form beriger, overrasker og udvider Election Night teatret som kunstform. Scenekunsten kunne vinde nye publikumsterritorier og relevans, hvis teatrene lidt oftere meldte ind i den aktuelle debat eller i aktuelle begivenheder og gav et dramatisk og kunstnerisk bud på, hvordan virkeligheden kan se ud, når den bliver behandlet af scenekunstens magi.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her