
JULENS POV PODCAST // JULEKALENDER – Dette er sidste afsnit af podcastversionen af POV’s julekalender ‘Isvinteren, affæren i Hipsted og Folkerup’. En fortælling om miljøkamp, befolket af sære eksistenser, overvintrede hippier, rebelske grønskollinger, grønne idealister, langhårede influencere, potente businessmænd, egomane, magtbegærlige politikere, dumme kendisser – og ænder.
Dette afsnit indeholder de sidste otte kapitler.
Med de første 23 dage af december var der vendt op og ned på dagligdagen for de to nabobyer ved Langesø. Noget der lignede et oprør i et af de varme lande – iscenesat i den ellers så fredelige, danske kultur.
Iscenesat? Det er vel ikke helt retfærdigt. I hvert fald ikke i begyndelsen, hvor den alternative donutsælger, Christina Fridild med forretning i Folkerup, men med hus, søn og hjerte i Hipsted, troede, at hun bare sagde sin mening i et debatindlæg i Folkebladet.
Det blev gnisten, der tændte lunten. Alt fra sociale medier til de landsdækkende aviser, tv- og radiostationer stak næsen i landsbyfejden, der blev til et nationalt drama. Mens vinterkulden – den værste i årtier – frøs alt til is, blussede hadet mellem eliten i Hipsted og menigmand i Folkerup. Andefarmen blev lukket og flyttet til Polen. De unge stoppede deres blokade. Og nu burde alt ånde fred igen.
P.g.a. tekniske problemer under optagelsen er lyden lidt ulden. Det beklager vi.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her