SATIRE // JULEFØLJETON 5. DECEMBER – Der er udsigt til en lummer jul på landet i de to tvillingebyer Hipsted og Folkerup. Vinteren har i år har taget forskud på den globale opvarmning. Det siler ned fra morgen til aften, og sne og is er noget, der alene hører hjemme på til-og-fra-kort og mormors støvede juledekorationer. Lummer jul – i mange betydninger. I Pension Fridild i den gamle hippie-landsby tager Christina imod overgrebsmændene fra politik og de kreative klasser. De har krænket sig ud af deres karrierer og føler sig først og sidst som ofre. Og Folkerup er på vej til at blive et nyt nationalkonservativt åndscentrum. Det unge par, der er stukket af til København – Juliane Bentzen, rigmandens datter, og Robert Fridild, søn af Christina, stifter ikke uden problemer bekendtskab med polyamori. Følg med i føljetonen – find evt. links til de første afsnit i bunden af indlægget.
Langt fra Hipsted og Folkerup, på luksus-kollegiet i det store København, sidder Robert Fridild på en puf af vegansk fake-krokodille og ser sin udkårne, Juliane Bentzen suge intenst af fælleskøkkenets vandpibe. Hun lægger sit hoved kælent på skulderen af Roberts ultimative rival, Byron.
”Alene navnet”, fnyser Robert Fridild og trækker sin kødpølsefarvede cardigan op om ørerne.
Byron ligner en Aladdin, der på sit hash-flyvende tæppe forfører Juliane med letkøbte argumenter fra The Great University of YouTube og konspirationer om fri kærlighed mellem køn og galakser, der er en amerikansk frikirke værdig.
Tænk, at hans kloge kæreste falder for det pis. Han mangler bare at sige, at de skal dyrke sex for, at hun skal bevise sin frihed
Robert kan ikke holde ud af se på det, men føler sig ansvarlig for at hun ikke hopper ud ad vinduet, fordi hun tror, hun kan flyve, eller endnu værre. Nysgerrigheden og jalousien har lokket ham hen til Byrons evindeligt røgelses-stinkende værelse.
”Forstår du”, messer Byron, ”kærlighed skal manifesteres. Den skal deles fysisk. Det handler ikke om lyst, men om gensidig forståelse for andres behov, på tværs af køn og sociale strukturer…”
Julianes øjne stråler. Det er svært sådan rigtigt at forstå, hvad hendes sværmeriske helt mener. Men i hendes ører, der er vidtåbne for indtryk, som overskrider hendes barndoms borgerlige regelsæt med patriarken, den stinkende rige kapitalist, Birger Bentzen for bordenden, er der nærmest tale om ord i en kendt rækkefølge.
Byrons ord er smukke som i digtene, hun læste i gymnasiet.
Robert får kvalme. Hans mor, Christina Fridild, har netop åbnet Instituttet Pension Fridild hjemme i Hipsted. Alt, hvad Byron lukker ud, er grunden til morens allerede overtegnede bookingkalender. Tænk, at hans kloge kæreste falder for det pis. Han mangler bare at sige, at de skal dyrke sex for, at hun skal bevise sin frihed.
Lyt til podcasten her:
”Du bør dyrke sex med mig for at vise din frihed”, siger Byron. Juliane blinker lidt hurtigt med øjnene.
”Jeg vil gerne elske med Jer … og dig, Robert”.
Hendes blik rammer Roberts, han sidder som en rynket medister på puffen og ændrer ansigtsfarve.
”Jeg skal sateme ikke knalde ham … æh… Dem… øh… Byron! Hvorfor skal han også tiltales i flertal, så det lyder, som om man taler til Dronningen? Vil De være så venlig at tage deres egen fucking opvask? Vil De fjerne Deres hår fra afløbet, Sir? Vil De…”
”Arh, du er så, så … boomer!” fnyser Juliane.
Den erotiske stemning er ødelagt. Hun tramper ind på sit eget værelse efterfulgt af Robert.
Da de flyttede til København, var det ikke meningen, at de skulle bo sådan sammen, sammen. Men det dobbelte kollegieværelse blev løsningen, da Julianes frihedstrang fra sine forældres kæmpe hus blev for konservativt, og hun havde afslået tilbuddet om et forældrekøb.
I virkeligheden havde Robert været den, der kunne overskue at klare sig uden forældre. Juliane var og er stadigvæk som et forkælet barn, hvor alting bliver serveret.
Han nåede at dukke sig for Sociologisk Teori – en grundbog på over et halvt kilo
Til gengæld er studiet en overraskende lige vej. Sprog og økonomi falder hende uendelig nemt, karaktererne er tårnhøje, men studiekammeraternes vilde forbrug og uendelige swipes med farmands kreditkort er i samme hastighed som deres aktiviteter på Tinder.
Lige dér er hun bondeknolden fra Folkerup. Hun krymper sig. Nej. Hun vil markere sig fra nu af. Hvis alt skal være anderledes, så må og skal hun tage den rejse som kvinde og individ. Turde tage springet væk fra vane og ”vi plejer”.
”Robert! Det her handler ikke om dig og mig. Det her er større end os. Og vi skal åbne vores sind! Jeg er polyamourøs! Eller … næh … panseksuel og hvis du ikke kan forstå dét. Så må du flytte!”
”Det er mit kollegieværelse”, kom det tørt fra Robert.
Måske havde han igen mærket hendes usikkerhed, måske var han blevet træt af hendes luner. En ting var at knalde med andre og flere. Men for første gang havde han vægge, der ikke var lerklinede, et lokum, fælles, nuvel – men et indendørs lokum og uhindret adgang til mad med tilsætningsstoffer.
Nu må det sateme være nok.
Eller …
Hvis Juliane var ok med det. Var hun det?
Han nåede at dukke sig for Sociologisk Teori – en grundbog på over et halvt kilo og en ph.d. med et feltstudie i kommunismens fejlslagne hyldest af strubesang.
Det var vel egentlig svar nok.
Fortsættes i morgen …
Juleføljetonen Lummer vinter
Læs tidligere afsnit af julekalenderen 2021 her.
Her finder du interviewet med forfatteren bag den satiriske juleføljeton, Sandra Klaus Juul Nissen.
Musik og sang er lavet af Sebastian Brønnum.
Resume af juleføljetonen 2020
Læserne mødte første gang borgerne i Sandra Klaus Juul Nissens Isvinteren – sidste års satiriske julegave til POV’s læsere. Der var daglige låger i julekalenderen med historier fra andelslandsbyen Hipsted, der i sin tid blev etableret af flippere, selvudnævnte intellektuelle og røde økologer fra 68-generationen.
Og beretninger fra nabobyen, den noget slidte stationsby, Folkerup, på den anden side af broen over Langesø. Det var Christina Fridild, der fik naboskabet mellem byerne til at eksplodere. Med et læserbrev med overskriften “Luk lortet” satte hun gang i en bevægelse, der endte med en aktion og en lukning af andefabrikken Roast Duck.
Rigmanden Birger Bentzen mistede sin forretning og dramaer udspillede sig i swinger-klubben og på den islagte Langesø. Men den lokale Romeo, Robert Fridild, søn af Christina, og Juliane Bentzen, Birgers forgudede datter, slog pjalterne sammen, forlod det kvælende provinsmiljø – og flyttede sammen i København.
I 2021 har klimaet gjort julen sjaskvåd, Christina har lukket sin Donut-butik og åbnet et center for #metoo-krænkerne, der ikke kan komme ud af deres offerrolle. Rigmanden har derimod lagt op til hurtig profit med sit nye væksthus for medicinsk cannabis. Og så har han startet Folkerup Familiehøjskole – højskolen for ægte danskere i samarbejde med den politiske komet og højrefløjsstjerne, Petrine Vermouth.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
