Vejen mod selvforsyning – om hjemmelavede pølser og bolledej

i Bæredygtighed/Danmark/Featured/Liv & Mennesker af

JORD UNDER NEGLENE #10 – “Jeg begriber ikke, hvordan et får kommer i gennem et helt liv med det skrøbelige stads som internt kloaksystem.” Djøffer Jeppe Just har rodet med frisk fars og tarm og lavet slatne pølser, der ikke så ud af meget men smagte rigtig godt.

I går var en stor dag. Jeg ringede nemlig til stubfræsermanden. Det er stort, fordi det betyder, at jeg nu har fældet så mange træer, at vi kan fræse stubbene ned, pløje jorden og så begynde at anlægge køkkenhaven. Det har jeg arbejdet på i en måned nu.

Jeg er faktisk også ved at være træt af at fælde træer, afgrene træer og – ikke mindst – slæbe træer. Så det bliver dejligt snart at fokusere på noget andet.

Det er en velkendt problematik. Når jeg endelig får taget computeren til IT-manden, bilen til mekanikeren eller blenderen til Elgiganten, så er problemet mirakuløst forsvundet, og maskinen kører som smurt

Jeg mangler bare to mindre træer og så et stort grantræ. Det håber jeg, at jeg kan nå i denne uge. Jeg har nemlig en del andet på programmet.

Et mindre træ lægges ned. Til venstre ses det store grantræ, som kræver motorsav. Foto: maivanilli.dk

Motorsavsmiséren
Det resterende grantræ er en ordentlig kleppert, som det vil tage alt for lang tid at lægge ned med en flækøkse. I fredags gik jeg derfor langt om længe i gang med motorsaven. Jeg kunne godt få gang i motoren, men ikke i selve saven. Det var jo ikke meget bevendt, så jeg tog den til reparation i XL-Byg.

Fåretarme sprækker for et godt ord. Jeg begriber ikke, hvordan et får kommer i gennem et helt liv med det skrøbelige stads som internt kloaksystem

Reparatøren startede selvfølgelig saven på nul-komma-fem, og klingen kørte rundt, som havde den aldrig bestilt andet. Manden kiggede på mig med et blik, der sagde: “Hvad er helt præcist problemet, københavner?”, mens motorsaven spandt som en kælen killing. Det forræderiske bras.

Det er en velkendt problematik. Når jeg endelig får taget computeren til IT-manden, bilen til mekanikeren eller blenderen til Elgiganten, så er problemet mirakuløst forsvundet, og maskinen kører som smurt.

Men endnu mere træls var det, at motorsaven selvfølgelig igen ikke virkede, da jeg skulle bruge den i mandags. Den blev ved med at gå i stå, og ville til sidst slet ikke starte. Jeg må finde en anden reparatør. Så det i det mindste ikke er den samme mand, der kigger på mig, som om jeg er idiot, når motorsaven igen virker upåklageligt.

Fårstoppelse
Amalie og jeg fik et pølsekursus hos Meyers i julegave. For at forberede mig lidt på det, forsøgte jeg i sidste uge at lave pølser fra bunden for første gang. Dem, der følger Jord under neglenes Instagram vil vide, at det var en lidt frustrerende proces.

Til sidst blev der nogle pølser ud af det, og slattenheden til trods, så smager de godt. Så jeg er selvfølgelig stolt. Amalie har også sagt “døøøgtig” og kløet mig bag øret, så alt er godt.

Jeg fulgte en ‘Spise med Price‘-opskrift og lavede små pandechorizoer. Farsen skulle derfor presses ned i lammetarme. Det er noget pillearbejde at rode med lammetarme, og hvis der er noget, jeg er dårligt gearet til, så er det pillearbejde. Men det lykkedes til trods for, at jeg løb tør for tarme. Jeg havde ellers fem meter tarm at gøre godt med, og skulle kun bruge to, så man skulle tro, at der var lidt til overs. Men de tarme sprækker for et godt ord. Jeg begriber ikke, hvordan et får kommer i gennem et helt liv med det skrøbelige stads som internt kloaksystem.

I frustration over at tarmene blev ved med at sprække, stoppede jeg mindre og mindre fars i dem, med det resultat, at pølserne blev en kende slatne. Det medførte selvsagt en masse “slatten pølse”-jokes, som både Amalie og jeg burde være hævet over, men det er vi ikke.

Til sidst blev der nogle pølser ud af det, og slattenheden til trods, så smager de godt. Så jeg er selvfølgelig stolt. Amalie har også sagt “døøøgtig” og kløet mig bag øret, så alt er godt.

Brødflov
Jeg har brugt en del krudt på at bage på det seneste. Hjemmebag er måske ikke “selvforsyning” som sådan, men vi spiser virkelig meget brød og ved at bage det selv, får vi bedre og billigere brød, end vi kan købe.

Eller det ville være bedre og billigere brød, hvis jeg var en bedre bager. Det går galt cirka to ud af tre gange – og det er endda et fremskridt i forhold til tidligere. Brødet bliver enten underhævet, overhævet, underbagt, overbagt (også kendt som “brændt”) eller underæltet.

Jeg har et usundt had-kærlighedsforhold til Meyers Bagebog. For når det en i ny og næ lykkedes at bage brødet ordentlig, så smager det bare så forbandet godt, og det får mig til at komme tilbage efter flere bagesmæk

Især det sidste sker tit. Vi har ingen køkkenmaskine, så det hele æltes i hånden, og jeg er en doven ælter.

Ciabatta, rugbrød, grahamshvedebrød og “ølandshvedefladbrød”. Eget foto.

Den seneste brødbrøler skyldtes en forvirret småbarnsfar.

Jeg var ved at lave tre forskellige brød, mens hund og barn løb mellem benene på mig, og jeg løb sur i opskrifterne. Resultatet blev en ølandshvededej, som skulle have hævet på køl, men som i stedet tilbragte natten på køkkenbordet. Det gav en dej med en konsistens som brun sovs.

Men med møje og besvær fik jeg alligevel hældt dejsovsen over på en bagesten og sat bagestenen ind i ovnen. Jeg spildte kun lidt på gulvet… og lidt på hunden.

Jeg prøvede at overbevise Amalie om, at det pandekagelignende resultat var overlagt. “Det er Ølandshvedefladbrød. En særlig mønsk delikatesse…”

Sirenen Meyer
I total mangel på selvindsigt, bander jeg Meyer og hans bagebog langt væk hver gang et brød mislykkes.

Jeg har et usundt had-kærlighedsforhold til Meyers Bagebog. For når det en i ny og næ lykkedes at bage brødet ordentlig, så smager det bare så forbandet godt, og det får mig til at komme tilbage efter flere bagesmæk.

Jeg er nemlig en junkie efter godt brød, og Jeppe skal ha’ sit fix! …Jeg er sulten… Jeg må lige ud og have lidt ølandshvedefladbrød med ost, tror jeg.

– Jeppe er ude.

Topillustration: Forfatterens hjemmelavede pølser. Eget foto.

Jeppe Just, født 1980 i København, tidligere fuldmægtig i staten, nu nybegynderlandmand. Jeppe er uddannet cand. soc. i Global Studies fra RUC med speciale i energisikkerhedspolitik. Efter en håndfuld år som fuldmægtig i statens styrelser valgte han i 2017 at skifte spor ved at sige sit job op og forsøge at blive selvforsynende i en gård på Møn. Jeppe skriver på bloggen www.jordunderneglene.com om, hvordan det er skifte spor midvejs til et liv, man har drømt om, men ikke har nogen forudsætninger for. Jeppe er kæreste med Amalie og sammen har de en søn og en hund.

Seneste artikler om Bæredygtighed

Havbrug for fremtiden

DEBAT – Miljøbiolog Mette Cristine Schou Frandsen, fra tænketanken Fremtidens Fødevarer, har