GLOBAL SUNDHED // KRONIK – Bør et sundt liv have en pris? Har man mindre ret til sundhed, når man er fattig eller ressourcesvag frem for rig? Sundhedsantropologien stiller disse centrale spørgsmål, som udfordrer vores retfærdighedssans. De Amerikanske Jomfruøer, det tidligere Dansk Vestindien, et fjernt og ”fattigt paradis” i Caribien, er et globalt spejl af spørgsmålet om sundhed som en menneskeret, mener ph.d. i social antropologi Bernhard Bierlich.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Dette er fortællingen om uligheder, udfordringer for menneskers sundhed og fattigdom. Det er en fortælling, der angår os alle og udfordrer vores moral i forhold til, hvad der er rigtigt og retfærdigt.
Jomfruøerne, Skt. Thomas, Skt. Croix og Skt. Jan, udgjorde det tidligere Dansk Vestindien og blev solgt til USA i 1917. Disse små øer, langt fra Europa, er nok mest kendt som et tropisk ”paradis” for feriegæster. Men siden salget er de i stigende grad blevet underudviklet og udnyttet på typisk racistisk og kolonial måde.
Selvom ressourcer er begrænsede, hvad de altid er, bør politik og politikere prioritere de mest sårbares behov, ikke deres betalingsevne
Man har holdt dem fast i deres fattigdom og primært koncentreret sig om at bygge hoteller og dække solhungrende turisters behov. For beboerne selv gemmer dette paradis derimod på en uhyggelig sandhed om store uligheder og fattigdom, med en stor dødelighed af især kræft.
Med deres kun 1.910 kvadratkilometer og en befolkning på cirka 105.000 er øerne som et ”mikrokosmos”, en miniature af verden, der tjener til at minde mere rige lande, herunder vores egen verden om, hvor galt det står til, når pengepungen afgør ens ret til et sundt miljø og velvære, en ret, vi i det rige Europa kæmper for – også her er der nemlig uligheder, marginaliserede områder og mennesker. I det følgende bringer en fjern verden det, der angår os alle, op til overfladen.
Den amerikanske forbundsstat (Kongressen) begrænser traditionelt adgangen til sundhedsydelser og sundhedsforsikringer for de økonomisk svage og pensionister. Det gjorde den for eksempel for nylig med sit nedskæringsbudget og skattelettelser til de rige. Når dette sker, kan beboerne på de De Amerikanske Jomfruøer mærke konsekvenserne i endnu højere grad end amerikanerne på fastlandet.
”Hvorfor det?” spørger man.
Racisme, kolonialisme og uligheder
Det springende punkt er det racistiske og kolonialistiske forhold mellem amerikanske ”stater” på fastlandet samt Hawaii (states) og erhvervede ”territorier” (territories) – som defineret af den amerikanske forfatning, føderal lov og en række højesteretsafgørelser, især ”Ø-anliggender” (Insular Cases, fra begyndelsen af 1900-tallet).
Jomfruøerne er erhvervede territorier og dermed kun delvist suveræne, har kun en delegeret i Repræsentanternes Hus uden stemmeret, ingen senatorer, ingen stemmeret til præsidentvalget – og en endnu mere begrænset adgang til støtte for lavindkomstfamilier og deres velvære og sundhed.
Af denne distinktion kan afledes dybe uligheder. Der er uden tvivl tale om en racistisk inddeling i dem, der har ret, og dem, der har mindre ret til sundhed og velfærd, en kategorisering, som også rammer indianerne i USA (med stor forekomst af diabetes og fejlernæring blandt disse) ifølge antropologen og epidemiologen Robert Hahn.
Et foruroligende eksempel på denne racisme, begrænsede rettigheder og beskyttelse – og dermed at blive udnyttet – kommer fra Jomfruøernes nabo Puerto Rico (erhvervet af USA, 1898-1900) og en af dens små øer, Vieques. Vieques er stærkt forurenet. Den amerikanske hær har brugt dele af øen til at teste sine våben (napalm, uran og andre giftige kemikalier og tungmetaller). Miljøforurening som følge af årtiers bombeøvelser fra den amerikanske flåde er blevet forbundet med, at øen har betydeligt højere forekomst af kræft sammenlignet med hovedøen.
Lignende miljø- og sundhedsmæssige bekymringer om forurening fra et olieraffinaderi og en aluminiumsfabrik plager St. Croix, en af De Amerikanske Jomfruøer.
Kort sagt: Tilsidesættelsen af det liv, folk lever, rammer fattige og marginaliserede grupper i en kombination af racistiske og koloniale grunde samt på grund af deres ulige status som erhvervede amerikanske territorier, såsom Jomfruøerne og Puerto Rico.
Retten til sundhed
Disse samfund bærer på en sørgelig hemmelighed, der angår spørgsmålet om, hvorvidt sundhed har en pris. Kan det være rigtigt, at pengepungen skal bestemme ens sundhed og mangel derpå?
Jomfruøernes hemmelighed er en del af en større fortælling om den uretfærdighed, der rammer fattige og ressourcesvage samfund overalt i verden, hvor menneskers ret til sundhed, et arbejde, uddannelse og demokrati underkastes ”en BNP-vurdering” og racistiske/koloniale antagelser. Er man ressourcestærk, har man ret til disse goder, men ellers må man undvære.
Med andre ord er et af de helt centrale problemer for sundhedsantropologien brugerbetaling og privatisering af sundhedssystemet. Det er et kæmpe angreb på alle, men især de fattige
Sundhedsantropologen og lægen Paul Farmer kalder det for en ”krig mod de fattige”. Han ser fattigdom og social ulighed som de grundlæggende årsager til dårlig sundhed på verdensplan, og at disse strukturelle uretfærdigheder videreføres og normaliseres af globale magtsystemer.
Han insisterer på, at sundhed er en menneskeret, og at manglende imødekommelse af de fattiges sundhedsbehov er en form for ”strukturel vold”. Der er her tale om de systematiske måder, hvorpå sociale strukturer – økonomisk ulighed, racisme, kønsdiskrimination og politisk undertrykkelse – skader eller stiller individer dårligere.
De fattige er ikke skyld i deres fattigdom
Derfor slår Paul Farmer fast, at adgang til sundhedspleje ikke må blive en ting eller en vare, man handler med, men er en grundlæggende menneskeret. Når denne ret ikke beskyttes, er vi allesammen på anklagebænken og dermed vores regeringer og den politiske vilje til at foretage de fornødne investeringer og støtte.
Denne anklage rammer os allesammen, i det rige nord og det globale syd. Sygdom er nemlig ikke kun et biologisk fænomen, men skabt af dybe politiske og økonomiske valg. Disse politiske valg er moralske valg, der ender med at være en krig mod de fattige, især (men langtfra udelukkende) i lavindkomstlande.
De fattige er ikke syge på grund af personlige fejl eller dårlige valg, men på grund af historiske og strukturelle kræfter (racisme, kolonialisme, socioøkonomisk status og miljø), som de ikke kan kontrollere. Med andre ord udgør de ”sociale sundhedsdeterminanter”, dvs. ikke-medicinske faktorer for menneskers sundhed.
Sundhed må aldrig gå hen at have en pris. Det er moralsk forkert at se sundhed som en vare. Sundhed er en grundlæggende menneskeret, ikke et privilegie forbeholdt de rige. Alle mennesker, uanset deres race og økonomi, fortjener adgang til sundhedspleje, og derfor rammer ”Jomfruøernes skæbne” ekstra hårdt. Der er desværre alt for mange, der lever marginaliserede liv og kæmper med deres sundhed.
Brugerbetaling og privatisering af sundhedsplejen
Med andre ord er et af de helt centrale problemer for sundhedsantropologien brugerbetaling og privatisering af sundhedssystemet. Det er et kæmpe angreb på alle, men især de fattige, som ikke evner at betale og må gå foruden den sundhedspleje, de har ret til. Det er et kæmpe angreb på menneskers ret til sundhed, som udspiller sig overalt på kloden, hvor sundhedsplejen er blevet privatiseret, og pengepungen afgør retten til sundhed.
”Jomfruøernes hemmelighed” angår således de uligheder og fattigdom, der findes i hele verden og har deres udtryk i privatisering og brugerbetaling. Jeg er selv sundhedsantropolog og har undersøgt dette i relation til sundhed blandt andet i det fattige nordlige Ghana i min bog The Problem of Money, med parallel forskning om ernæring, diabetes og kræft i Danmark, Caribien og USA, mens Paul Farmer sætter en tyk streg under disse undersøgelser med sine sammenlignende studier i Haiti, ligeledes Caribien, Sydamerika og fattigdom og sundhed i Rusland.
Trumps lukning af USAID, som mange fattige lande er afhængige af som støtte til deres sundhedsprogrammer, gør blot ting værre og strider direkte mod sundhedsantropologiens kamp for sundhed som en menneskeret, som ikke har en pris.
Folkesundhed skal være forankret i social retfærdighed. Selvom ressourcer er begrænsede, hvad de altid er, bør politik og politikere prioritere de mest sårbares behov, ikke deres betalingsevne. De ressourcesvage og fattige bør altid gives fortrinsret, og betaling frafaldes, også i vores verden. Det er et universelt krav, hvor fremmede verdener viser sig at være relevante for os alle. Det er det, antropologien ønsker at formidle med sine studier i fremmede lande og kulturer, at gøre det fjerne/”eksotiske” relevant for os vesterlændinge.
Det fjerne er faktisk ikke længere helt så fjernt. ”Jomfruøernes hemmelighed” er ikke længere så stor en hemmelighed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og