Johnson gav Labours gamle vælgerskare et enkelt løfte: Get Brexit done

i Politik & Samfund/Europa af

UK VALG // ANALYSE – Boris Johnson vandt af to årsager: Brexit og fordi Jeremy Corbyns gammelsocialisme hørte til et andet Storbritannien, dengang sværindustri, fabrikker og kulminer dominerede. Corbyn endte som storbyernes, især Londons socialistiske alternativ, skriver H.C. Andersen fra den nordøstlige del af England.

NEWCASTLE UPON TYNE – Det var tidligt fredag morgen, da medierne kunne melde, at de britiske konservative havde overskredet grænsen: flertallet i det britiske parlament var hjemme de nødvendige 326 mandater var nået. De konservative står til 365 mandater.

Boris Johnsons parti vinder således overbevisende det britiske valg og kan nu danne regering igen. Det er de konservatives bedste valg siden 1987.

Labour har omvendt fået det værste resultat siden 1935, dets støtte i gamle Labour-områder reduceres kraftigt og Corbyn har selv meldt sin afgang. Det er et spørgsmål om tid, før han officielt går af efter en såkaldt “refleksionsproces”.

“Get Brexit done” har Johnson gentaget til hudløshed. Det var budskabet  briterne havde brug for at høre efter mere end tre års endeløs og – som mange så det – meningsløs debat i parlamentet

Liberal Democrats bliver endnu mindre end det var i forvejen som parti i parlamentet,  og dets leder, Jo Swinson, har tabt valget i sin egen valgkreds, et ydmygende udfald for hende personligt. Hun har trukket sig.

I Skotland oplever de skotske nationalister en kraftig fremgang på bekostning af både konservative, Labour og liberale demokrater. Kun i Wales er Labour fortsat dominerende, men skarpt forfulgt af de konservative.

Brexit-partiet, der ingen medlemmer havde i parlamentet, oplever samme skæbne som forgængeren UKIP ved valget i 2017: Det har ikke vundet mandater nogetsteds i Storbritannien.

Overbevisende sejr til Johnson

Det er en overbevisende sejr for de britiske konservative og for Boris Johnson personligt. Han er blevet hånet af sine politiske modstandere som politisk klovn og amatør. Hans egne søskende har taget afstand fra ham på grund af hans politiske ideer, som er kritiseret for deres påståede underliggende racisme, anti-muslimsk indstilling og kvindehad.

Derudover er hans personlige moral gentagne gange fremhævet. “Hvor mange børn har Boris?” har man sarkastisk spurgt.

Men det ændrer ikke på, at han vandt, fordi han lovede at respektere vælgernes demokratiske beslutning, brexit. I går besluttede de, tilsvarende demokratisk, at give ham deres støtte:

Mange kommentatorer spår, at de konservative vil sidde på magten ikke i bare en femårs periode, men endnu længere. Og de vil selvsagt også gøre alt for at holde på den.

Hvad skal der ske i Storbritannien de næste år?

Først forlader Storbritannien EU d. 31. januar 2020. “Get Brexit done”, som Johnson har gentaget til hudløshed til briterne. Det var budskabet, de havde brug for at høre efter mere end tre års endeløs og – som mange så det – meningsløs debat i parlamentet.

Hvad følger der så? Boris Johnson har sagt, at han vil forhandle en handelsaftale igennem med EU inden udgangen af 2020. Tyskland mener, at det godt kan lade sig gøre at gennemføre en basal aftale igennem på den tid, men det bliver så nok på EUs præmisser, og der vil følge mange års detaljerede forhandlinger om delemner, før den proces kan afsluttes.

Gammelsocialismen hørte til et andet Storbritannien. Dengang sværindustri, fabrikker og kulminer dominerede

Storbritanniens kommende udtrædelse af EU står i et nyt forhold til resten verden, og det betyder, at landet vil begynde en ny æra, hvor forhandlinger med EU og resten af verden bliver en del af regeringens hverdag.

Hvad er Boris Johnsons plan for sit lands fremtid i øvrigt?

Som vinder af valget vil Johnson have enorm magt i den tid, der nu følger. Han kan sammensætte en ny regering – og han kalder den allerede “den nye regering”, ikke “regeringen, der fortsætter.” Han har mulighed for at sammensætte et nyt hold med yngre kræfter, og han har mange ny parlamentsmedlemmer at vælge imellem. Han har også bebudet, at han vil regere som en såkaldt “one nation Conservative” og sætte det nationale sundhedssystem, NHS, øverst på den politiske dagsorden.

Hvorfor tabte Corbyn?

Da Corbyn blev valgt som leder for Labour i september 2015, var det på et meget radikalt, støvet socialistisk program. Dengang fremstod han som det radikale alternativ, som var populær blandt unge briter i modsætning til David Camerons konservative stil.

Men gammelsocialismen hørte til et andet Storbritannien, dengang sværindustri, fabrikker og kulminer dominerede. Corbyn endte som storbyernes, især Londons socialistiske alternativ.

I de gamle industriområder, i “the Midlands” og i Nordengland, hvor befolkningen havde mistet titusinder af arbejdspladser uden at få dem erstattet og arbejdsløsheden i forvejen kunne være stor, følte befolkningen sig svigtet af London-regeringer og London-partier.

Labours gamle vælgerskare har under valget lyttet til en konservativ politiker, der har givet dem et meget enkelt løfte: Boris Johnson, har lovet at sikre, at Storbritannien forlader EU

Selvom Labour stadig traditionelt stod stærkt der, repræsenterede det gamle Labour ikke længere vælgerne.

Labours gamle vælgerskare har under valget lyttet til en konservativ politiker, der har givet dem et meget enkelt løfte: Boris Johnson, har lovet at sikre, at Storbritannien forlader EU.


Foto: Flickr.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Hans Christian Andersen har boet i Storbritannien siden 1979, hvor han tog en PhD ved University of Hull og senere en MBA ved Durham University.

Siden 1982 har han boet i Newcastle upon Tyne, hvor han har været ansat ved Newcastle University, og fra 1991, ved University of Northumbria med bl.a. international markedsføring og kulturturisme som arbejdsområder.

I halvfemserne var han i tre år tilknyttet The Guardians udlandsredaktions Europatillæg med den skandinaviske nyhedsdækning som hovedområde. Siden 2004 har han deltaget i P1 Orienterings programmer, med britisk politik som emneområde, og har også deltaget i en række andre programmer i DR radio og tv og hos TV2.

Seneste artikler om Politik & Samfund