MUSIK – Johnny Hallyday var ikke bare en sanger, han var et samfundsfænomen, et vidne til Frankrigs store og små begivenheder, drømme og tab, samt sejre og smertefulde sår. At lytte til hans sange er som at åbne en bog om fransk historie. Amélie Reichmuth introducerer 10 emblematiske Hallyday-sange, der står som symboler for manden og hans tid.
1. Souvenirs, souvenirs / Minder, minder (1960): Gennembruddet
Året 1960 markerer Johnny Hallydays gennembrud med sangen “Souvenirs, souvenirs”, (“Minder, minder”), en fortolkning af Cy Cobens sang “Souvenirs”. Dette år har Frankrig for længst glemt de dårlige minder fra Anden Verdenskrig og står midt i babyboomet. Økonomien vokser haster, og velfærdsstaten triumferer. På den internationale scene er verden delt i to imellem Vesten og Sovjetunionen, mens Frankrig er ved at tabe all sine kolonier. Krigen i Algeriet er dog langt væk hjemmefra og bliver bare kaldt “begivenhederne”. Det er dette forkælede og ubekymrede Frankrig, Johnny Hallyday fortæller om, når han synger “Minder, minder, jeg genfinder jer i mit hjerte; og I får alle mine lykkelige drømme til at genblomstre”.
“Souvenirs, souvenirs” bliver en succes med det samme og bliver hymnen for hele 60’er-generationen. Ret hurtigt glemmer folk, at sangen bare er en fransk kopi af den amerikanske original. Johnny Hallyday er kun 17 og ligner en sky “12-talsdreng” på det tidspunkt, men denne sang markerer også kun starten på hans karriere og hans særlige forbindelse til det fransktalende publikum.
https://www.youtube.com/watch?v=w0wNEqGizf4
2. L’idole des jeunes / Ungdommens idol (1962): Kælenavnet
Herefter får Johnny Hallyday det ene hit efter det andet. De fleste sange er importerede fra USA, men bliver hurtigt til klassikere i Frankrig, især blandt unge.
Amerika er en drømmemaskine, som kører derudad: alle vil have jeans på og danse twist og rock’n’roll. Konceptet “teenager” flytter med over Atlanten, og for første gang bliver de unge set som en specifik gruppe imellem barndom og voksenliv med deres egne behov og smag. Johnny Hallyday er den mest berømte blandt en generation af franske sangere som man kalder “les yéyés” (fra det engelske yeah yeah) på fransk. Hans sang “L’idole des jeunes”, (“Ungdommens idol”) er igen en fransk version af en amerikansk sang. Der opstår magien igen, og sangtitlen bliver også Johnny Hallydays eget kælenavn, som følger ham hele hans karriere.
Johnny Hallyday vil dog ikke kun være et kønt ansigt og en flot stemme, og mellem linjerne i sangen kan man allerede mærke hans melankoli: “Folk kalder mig ungdommens idol, der er nogle der misunder mig; Men de ved ikke, at jeg keder mig nogle gange i livet. Jeg leder efter den, der ville være min, men hvordan finder man den? Tiden går, tiden tager mig, jeg går bare forbi”.
Heldigvis finder Johnny Hallyday ro og lykke i sit private liv: i 1965 gifter han sig med Sylvie Vartan, en kendt sangerinde fra “yéyés”-bevægelsen. Brylluppet er en national begivenhed; året efter kommer deres søn David til verden.
https://www.youtube.com/watch?v=TBWGhr9kuyg
3. Que je t’aime / Jeg elsker dig så højt (1969): Kærlighedshymnen
I slutningen af 1960’erne begynder Johnny Hallyday at arbejde med franske lyrikere og komponister. Han skrev sjældent selv sine sange men arbejdede med mange kendte forfattere, en arbejdsfordeling som er standard i den franske musikbranche. Johnny Hallyday arbejdede kun med de bedste.
“Que je t’aime”, (“Jeg elsker dig så højt”) bliver hermed en af hans første originale sange på fransk. Hans fans er stadigt med ham i dette eksperiment, og sangen bliver en af hans karrieres største succeser. Set på afstand kan teksten virke lidt provokerende i samtidens bornerthed. Ved første blik kan man forstå sangen som en romantisk ballade: “Når dit hår spredes som en sommersol, og når din pude er som hvedemarker; Når skyggen og lyset tegner bjerge, skove og skatteøer på din krop”.
Som musikken fortsætter forstår man dog, at de to mennesker, sangen handler om, ikke bare er sammen for at kigge hinanden i øjnene: “Når du ikke længere føler dig som en kat og du bliver til en tæve; og når du hører ulvehyl og endeligt bryder dine lænker. […] Når min krop er på din krop, tung som en død hest; når den ikke ved, ikke mere ved, om den stadig eksisterer”.
Det lyder nok ikke så provokerende for danske ører, da Danmark i det samme år legaliserede pornografien, men set med franske øjne så virker det hele ekstremt udfordrende. Selv om Frankrig lige har oplevet ungdomsoprøret i maj 1968, så er det stadigvæk forbudt at få adgang til prævention eller abort. Med andre ord er sex stadigt tabu i et Frankrig præget af traditionelle og borgerlige værdier.
Her næsten 50 år senere, forstår man, at det lykkedes Johnny Hallyday at bevæge noget i det gamle Frankrig med denne sang, når man hører præsten ved hans begravelse slutte sin prædiken med ordene “Jeg elsker dig så højt, jeg elsker dig så højt, Amen”!
4. J’ai un problème / Jeg har et problem (1973): Johnny og kvinderne
Selvom Johnny Hallyday og Sylvie Vartans forhold glæder deres fans, er livet ikke altid nemt mellem de to rockstjerner. Et år efter deres bryllup og kun få måneder efter deres søns fødsel går hun fra ham.
Han kan ikke håndtere skilsmissen og forsøger at tage sit eget liv. Hun kommer tilbage, og ægteskabet går op og ned indtil 1980. I de næsten 20 år, de har kendt hinanden, har Johnny Hallyday og Sylvie Vartan arbejdet mange gange sammen, som f.eks. i 1973, hvor sangen “J’ai un problème”, (“Jeg har et problem”) udkommer.
Den passer godt til de to: “Jeg har et problem, jeg føler at jeg elsker dig” begynder hun; “Oh, jeg har et problem, det er at jeg også elsker dig”, svarer han. Omkvædet synger de sammen: “Måske er du virkelig ikke min elskede, men du ser sådan ud; når jeg går væk, kommer du tættere på mig; Hvis det ikke rigtigt er kærligheden at leve sammen, er det måske bedre sådan her”.
Frankrig i 1970’erne begynder langsomt at befri sig selv fra de gamle konventioner og at modernisere sig politisk og økonomisk. Men ligesom Johnny Hallyday bliver Frankrig konfronteret med store udfordringer: oliekrisen og stigende arbejdsløshed.
5. Ma gueule / Mit fjæs (1979) : Rock’n’roll livet og skandalerne
Som alle rockstjerner er Johnny Hallydays liv og karriere forbundet med kontroverser og skandaler. I 1975 kommer det franske skattevæsen efter ham, fordi han ikke har betalt sin skat og skylder den franske stat flere millioner francs. Efter det tager han eksil i USA, og det er først i løbet af 1990’erne, at han betaler alle pengene tilbage. I de sidste år af sit liv, bosætter han sig i Schweiz og derefter USA, netop fordi skattelovgivningen i disse lande er mere fordelagtig for ham. Andre skandaler og hans kærlighed til rock’n’roll livet og overdrivelse beskadiger hans omdømme og glæder tabloid-pressen. Sangen “Ma gueule”, (“Mit fjæs”) fra 1979 kan blive tolket som et opgør imod samfundet og dets konventioner, staten og dets love:
“Hvad så med mit fjæs? Hvad er der så med mig? Noget galt? Husker du ikke mit fjæs? […] Hvad så med mit fjæs? Hvad er der så med mig? Hvis der er noget du vil så kom bare an, jeg svarer igen!”. Som altid når Johnny Hallyday præsenterer en ny sang, bliver det til et hit med det samme, og 456.000 eksemplarer bliver solgt. Alle, inklusiv dem som ikke kan lide ham, kender omkvædet, og teksten er blevet en fast reference i det franske sprog.
I hans pressemeddelelse refererede den franske præsident, Emmanuel Macron, til sangen, da han skrev: “Vi vil aldrig glemme Johnny Hallydays navn, endsige hans fjæs og hans stemme“.
6. Quelque chose de Tennessee / Noget af Tennessee (1985): Den amerikanske drøm
Begyndelsen af 1980’erne er en hård periode i Johnny Hallydays liv. Han bliver endegyldigt skilt fra Sylvie Vartan, hvilket påvirker hans musik: for første gang i sin karriere mangler han inspiration, og hans cd’er sælger ikke længere så godt. Han beslutter sig for at tage til Tennessee i USA for genopfinde sig selv. Privat finder han kærligheden igen i armene på en kendt skuespillerinde, Nathalie Baye.
I 1983 bliver deres datter Laura født. Disse år markerer en drejning i Johnny Hallydays måde at definere sig selv på: han begynder et samarbejde med et andet stort navn i fransk musik, Michel Berger. Sangen “Quelque chose de Tennessee”, (“Noget af Tennessee”) udkommer i 1985, og markerer hans comeback.
Sangen ærer den amerikanske forfatter Tennessee Williams: “Vi har alle noget i os af Tennessee; dette ønske om at forlænge natten, dette skøre ønske om at leve et andet liv, denne drøm i os med hans egne ord… Noget af Tennessee; denne kraft, der skubber os mod det uendelige, der er lidt kærlighed med så meget vilje, så lidt kærlighed med så meget lyd, noget i os af Tennessee”.
Denne sang er typisk for Johnny Hallyday, fordi den kombinerer både det amerikanske og det franske, rock’n’roll og fransk chanson, kraftfuld musik og poetisk tekst.
7. Je te promets / Jeg lover dig (1986): Franskmændenes yndlingssang
“Jeg lover dig saltet fra min munds kys, jeg lover dig honningen fra min hånd, der rører dig; Jeg lover dig himlen over din seng, blomster og blonder for at gøre dine nætter søde. [..] Jeg tror på det som på jorden, jeg tror på det som på solen; Jeg tror på det som et barn tror, som man kan tro på himlen; Jeg tror på det som på din hud, som på dine arme der klemmer mig; Jeg lover dig en historie anderledes end de andre, jeg har brug for at tro på det igen”.
Ordene er skrevet af Jean-Jacques Goldman, en af Frankrigs mest kendte og populære sangere og komponister.
Han skriver et helt album til Johnny Hallyday i 1986, som bliver solgt i 400.000 eksemplarer på kun to uger. I albummet findes andre store hit, som “L’envie”, (“Lysten”), eller “Laura”. Lige efter Johnny Hallydays død bestilte den private TV station BFMTV en undersøgelse af franskmændenes yndlings-Johnny Hallyday-sange. “Je te promets”, (“Jeg lover dig”) kom på førstepladsen. Bemærkelsesværdigt er også, at i 1980’erne var Johnny Hallyday den sidste sanger fra “yéyés” generationen som stadigvæk var aktiv og som kunne konkurrere med den yngre generation af sangere.
8. Allumer le feu / At tænde ilden (1998): Rock’n’roll hymnen
I 1998 er Frankrig vært ved verdensmesterskabet i fodbold. Privat er Johnny Hallyday en lykkelig mand, som lige har giftet sig for fjerde gang, med Laeticia, hans sidste store kærlighed.
Denne 32 år yngre kvinde “giver mig alt det, der aldrig blev givet mig” med hans egne ord. En grund til at glæde sig og til “at tænde ilden”. “At lade vejret ændre sig og blive en storm, at gå tilbage til naturen; at bryde dørene og dæmningerne ind; at slippe ulven ud af sit bur, at føle vinden, der bryder løs; at mærke blodet i vores årer; at skrue op for lyden af guitarer, og lyden af motorcyklerne der kommer i gang. […] At tænde ilden, at tænde ilden, og at få djævlene og guderne til at danse; at tænde ilden, at tænde ilden, og at se flammen vokse i jeres øjne”.
Man ved ikke, om sangen hjalp det franske fodboldhold, men fakta er, at Frankrig blev verdensmestre i dette år, og fejrede sig selv i al sin mangfoldighed. Johnny Hallyday og franskmændene var hermed klar til det nye årtusinde.
9. Marie (2002): Den følsomme side
“Marie” er med 1,4 millioner solgte eksemplarer Johnny Hallydays bedst sælgende single nogensinde.
Her igen lykkes det ham at klare udfordringen at genopfinde sig selv. En endnu ikke etableret, ung kunstner, Gérald de Palmas, skriver ham denne romantisk ballade. Rockikonet viser sin følsomme side: “Oh Marie, hvis du vidste, alt det onde man gør imod mig; Oh Marie, hvis jeg kunne hvile i dine nøgne arme. Min uskyld forsvandt, du var for mig min sidste chance; gradvis forsvinder du, på trods af mine desperate forsøg”.
I Frankrig diskuteres det, om man skal fortolke sangen som en henvisning til den kristne religion (Johnny Hallyday var katolik), men man får ingen svar fra sangeren, men det er denne sang som blev spillet, da hans kiste kom ind i Madeleine-kirken, hvor bisættelsen skulle finde sted.
Musikvideoen til sangen ligner en krigsfilm og er en stærk kontrast til hans sidste succes, “Allumer le feu”, (“At tænde ilden”). Johnny Hallyday er som en kamæleon: han observerer tendenserne og tilpasser sin musik, så han kan også nå til de yngre generationer, sine først fans’ børne og børnebørn.
10. Un dimanche de janvier / En søndag i januar (2015): Frankrig i landesorg
Ironisk nok udkommer Johnny Hallydays sidste album “De l’amour”, (“Om kærlighed”) den 13. november 2015, dagen hvor terrorangrebene i Paris finder sted.
Dette sidste studieindspillede album er langt mere politisk end de tidligere, fordi det beskæftiger sig med aktuelle og samfundsmæssige emner.
Sangen “Un dimanche de janvier”, (“En søndag i januar”) beskriver den store demonstration, som fandt sted den 11. januar 2015, lige efter terrorangrebene mod Charlie Hebdo og et jødisk supermarked: “Der gik vi i stilhed, midt i den enorme menneskemængde, og vinden sang endeløst på pladsen i stedet for os; for at lindre sorgen fra et helt land der har rejst sig igen; Vi var kommet uden frygt og uden had, denne søndag i januar”.
Et par måneder senere, i januar 2016, vil Johnny Hallyday synge denne sang ved mindehøjtideligheden om terrorangrebet.
Hans spørgsmål forbliver dog åbent: “Hvad bliver af denne søndag i januar”?
Topillustration: Flickr.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
