JOHAN GALTUNG // MINDEORD – Den norske fredsforsker Johan Galtung (1930-2024) er død. Han døde den 17. februar 2024 i Norge og blev 93 år. En samfundsvidenskabelig polyhistor er gået bort.
Han var uddannet matematiker og sociolog og blev især kendt for sin omfattende videnskabelige produktion inden for fredsforskning. Han grundlagde i 1959 International Peace Research Institute i Oslo og etablerede tidsskriftet Journal of Peace Research i 1964.
Galtung var professor ved en lang række universiteter. I 1993 grundlagde han Transcend: A Peace Development Environment Network og var rektor for Transcend Peace University, hvor han udgav talrige bøger.
Galtung er i den bredere offentlighed især kendt for sine særlige teorier om strukturel vold og mediernes nyhedskriterier, hvorimod hans syn på samfundsvidenskab og hans mere generelle samfundsteori, der ligger bag hans teori om vold, krig og fred, er mindre kendte.
Det er imidlertid dem, som efter min mening på lidt længere sigt vil blive kendte og vinde anerkendelse, fordi de vil kunne bruges til løsninger af den store økologiske omstilling, vi står midt i.
Hans videnskabsopfattelse, hans menneskebillede og hans forståelse af, hvorledes man overvinder konflikter, er de centrale elementer i hans teori, hvorfor jeg i det følgende vil give en kort indføring i disse dimensioner.
Hvordan defineres samfundsvidenskab?
Galtung ser samfundsvidenskab som bestående af tre elementer (den videnskabelige triangel): A (data), B (teori) og C (værdier). Han definerer desuden tre aspekter af den videnskabelige proces, empiricisme (forholdet mellem data og teori), konstruktivisme (forholdet mellem teori og værdier) og kriticisme (forholdet mellem data og værdier).
Nogle konflikter er dybe, vedvarende og fastlåste, fordi de tre elementer gensidigt styrker hinanden i en “ond cirkel”
I samfundsvidenskab gælder det om at kunne kombinere og forene alle tre elementer og aspekter af den videnskabelige proces. Det gælder altså ikke kun om at kombinere og forene data og teorier, at beskrive og analysere verden (skabe diagnoser og prognoser), men også om at medvirke til at ændre verden i retning af nogle ønskede værdier (at angive en terapi).
Konfliktforskning og fredsmægling
Det forklarer Galtungs engagement i fredsforskning og fredsmægling. I sin forståelse af konflikter definerer han en konflikttriangel (ABC-triangel): Holdninger (Attitude), handlinger (Behaviour) og modsætninger (Conflict). Første led i en fredsanalyse og fredsmægling er en kortlægning af aktørernes holdninger, handlinger og modsætninger.
For Galtung må enhver forestilling om fred og samfundsudvikling tage sit udgangspunkt i grundlæggende menneskelige behov
Nogle konflikter er dybe, vedvarende og fastlåste, fordi de tre elementer gensidigt styrker hinanden i en “ond cirkel” (had, vold og blokering). Fredsarbejdet (terapien) består i at åbne op og blødgøre holdningerne (skabe empati), blødgøre handlingerne (ikke vold) og blødgøre modsætningen (skabe nye synsvinkler (kreativitet), så en “god cirkel” kan skabes.
Når en række konflikter er dybe, hænger det ifølge Galtung sammen med, at de berører parternes basisbehov.
Grundlæggende menneskelige behov
For Galtung må enhver forestilling om fred og samfundsudvikling tage sit udgangspunkt i grundlæggende menneskelige behov. Galtungs synsvinkel er et opgør med menneskeopfattelsen i det økonomistiske paradigme, hvor en udbredt opfattelse går ud på, at grundlæggende menneskelige behov kun omfatter de materielle, somatiske velfærdsbehov (velvære): føde, husly, klæder, sundhed og uddannelse.
Ifølge Johan Galtung har grundlæggende menneskelige behov imidlertid flere dimensioner, og han opererer med fire grundbehov. To materielle behov: overlevelse (survival) og velfærd (wellness) og to åndelige behov: frihed (freedom) og identitet (identity), hvor overlevelses- og frihedsbehovene er mere aktør-afhængige, mens velfærds- og identitetsbehovene er mere struktur-afhængige.
Undertrykkelse af de grundlæggende behov fører i yderste tilfælde til død (modsætningen til overlevelse), sygdom (modsætningen til velfærd), repression (modsætningen til frihed) og fremmedgørelse (modsætningen til identitet).
Grundbehovene (som indeholder nogle grundværdier) kaldes grundbehov, fordi de gør den menneskelige eksistens mulig. Det er ikke nogle grundværdier, man vælger, ligesom man vælger andre værdier. Derfor kan de siges ikke at være til forhandling. Menneskene står altså i en situation, hvor de bliver drevet af deres grundlæggende behov, vejledt af kulturen indefra og styret af strukturen udefra.
Det betyder, at grundbehovene på en gang er nogle objektive forudsætninger, men samtidig udmøntes de (individuelt og kollektivt) i en bestemt kultur og i en konkret politisk-institutionel kontekst.
Men hvorledes er forholdet så mellem disse grundbehov? Er der nogle, der er mere vigtige end andre? Findes der et hierarki mellem dem?
Psykologen Abraham Maslow forestillede sig, at man først måtte tilfredsstille de materielle behov, og siden kunne man interessere sig for de mere psykiske (sociale behov og selvrealisering).
En sådan hierarki-forestilling mellem grundbehovene afvises af Galtung. For ham afhænger det helt af personer og situationer. Der er mange historiske eksempler på, at personer prioriterer friheds- og identitetsbehov over de materielle behov (overlevelse og velfærd).
Fejludvikling – over- og underudvikling
Galtung skelner mellem de materielle og de ikke-materielle, åndelige behov på den måde, at de første kaldes underskudsbehov (deficit needs), optimeringsbehov, mens de åndelige behov kaldes vækst- eller maksimeringsbehov. Behovet for materiel velfærd skal ikke maksimeres, men optimeres, mens behovet for frihed og identitet derimod skal maksimeres.
Galtung foreslår derfor, at man i stedet for at bruge begreberne udviklet/underudviklet ser alle samfund som værende fejludviklede på forskellige måder. Derved undgår man en enhver antydning af, at de højtudviklede kapitalistiske samfund kan betragtes som en norm for en udvikling.
I disse højtudviklede samfund bliver de materielle behov hos mange over-tilfredsstillet, hvorfor man egentlig burde tale om overudvikling i relation til opfyldelsen af materielle behov.
Samtidig bliver behovene for identitet forsømt og utilfredsstillet, fordi mange savner en højere grad af mening med deres ellers velfungerende materielle tilværelse. Og på det politisk samfundsmæssige plan savnes også mål med udviklingen, der går ud over den økonomiske vækst.
En alternativ udviklingsopfattelse må have det menneskelige arbejde som sit hovedfokus, men samtidig have en meget bredere opfattelse af arbejdet end lønarbejdet, som det er tilfældet i den neo-liberale økonomiteori. Men en alternativ udviklingsopfattelse må også tage hensyn til den økologiske balance samt til mulighederne for udfoldelsen af forskellige samfunds og kulturers mangfoldighed.
Fordi Galtung er interesseret i freds- og udviklingsproblematikken på globalt plan, hvor man har forskellige civilisationer, kulturer og udviklingsmodeller, er det for ham ikke tilstrækkeligt at gøre op med det dominerende vestlige økonomistiske menneskebillede. Der skal også anlægges en bredere minimums-antropologi, der er åben over for andre kulturer og religioner end de vestlige.
Det betyder, at Galtung udvider det almindelige vestlige menneskebillede, der ser mennesket som bestående af legeme og sjæl, med en åndelig dimension.
Johan Galtung efterlader sig en guldgrube af skitser til en bedre forståelse af en verden, der i stigende grad bliver præget af konflikter, krige og voksende miljøproblemer
I Galtungs forestilling om mennesket, der består af en krop, en sjæl og en ånd, ligger evnen til at smelte sammen med (forene sig med) andre mennesker (kærlighed) og med naturen og altet (Gud). Det viser, at han er åben over for en religiøs dimension.
I mennesket ligger ikke alene ønsket om overlevelse og velfærd (for kroppen), og ønsket og muligheden for frihed og identitet (for sjælen), men også muligheden for en uendelig refleksion og vækst (for ånden). Heri ligger muligheden for udvikling og fredsskabelse.
Galtungs guldgrube
Galtung var kendt og anerkendt i brede kredse i det internationale alternative sociale bevægelsesmiljø omkring fred, miljø og anti-imperialisme. Han var således gæste- og æresprofessor ved en lang række universiteter og modtog i 1987 Right Livelihood Award prisen, en pris, som gives til personer, som kommer med praktiske og eksemplariske løsninger på verdens vigtigste problemer.
Men kendskabet til ham og hans bredere samfundsteorier er meget begrænset i den etablerede samfundsvidenskabelige verden. Man må håbe, at forskere i den etablerede videnskab i stigende grad opdager hans originale samfundsteorier.
Johan Galtung efterlader sig en guldgrube af skitser til en bedre forståelse af en verden, der i stigende grad bliver præget af konflikter, krige og voksende miljøproblemer.
HVIS DU VIL LÆSE MERE OM/AF GALTUNG:
Galtung, J. (1983), Development of Society and Development of Person. Berlin. Paper.
Galtung, Johan (1983), Economic Theory as Carrier of Cosmology, Some Causes and
Consequences. Economic Growth and the Role of Science. Research Symposium, Stockholm
University, August 9-11, 1983.
Galtung, J., Ingvar Nilsson, Per Svae and Anders Wadeskog (1985), Alternative Economic theory.
Some desiderata. Paris. Paper.
Galtung, J. (2008). 50 years. 25 Intellectual Landscapes Explored. Transcend University. Press.
Galtung, J. (2010). A Theory of Development. Overcoming Structural Violence. Transcend
University Press.
Galtung, J. & Scott, P. D. (2008). Democracy. Peace. Development. Transcend University Press.
Galtung, J. & MacQueen, G. (2008). Globalizing God. Religion, Spirituality and Peace. Transcend
University Press.
Galtung, J. (2004) Både og Introduktion til konfliktarbejde. Århus: Husets Forlag.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
