Demokratisk debat - Joe Biden og Sanders

Joe Biden vandt TV-debat søndag og lover kvindelig ‘running mate’

i Politik & Samfund/USA af
USA2020 // ANALYSE – Joe Biden og Bernie Sanders mødtes i den første direkte tv-debat søndag aften. De to diskuterede livligt, men var enige om det meste, og det var bemærkelsesværdigt, at Sanders ikke gik hårdere efter den tidligere vicepræsidents midtsøgende politik. Biden scorede stort på empati og statsmands-fronten, mens Sanders lykkedes med at presse både debatten og Biden til venstre på flere emner. Joe Biden kom endvidere med en gedigen overraskelse, da han fortalte, at han vil vælge en kvinde som sin vicepræsident, hvis han vinder nomineringen. Sanders svarede, at det vil han “sandsynligvis også”. Og så var der et decideret “boomer-moment” undervejs – læs hvilket i Annegrethe Rasmussens analyse.

Artiklen er opdateret mandag (red).

WASHINGTON D.C. – Debatten mellem Joe Biden og Bernie Sanders var ventet med spænding og set af endnu flere end normalt grundet Coronavirus-krisen, som har sendt folk hjem og ind foran TV-, telefon- og computerskærmene:

Det var den første direkte konfrontation mellem de to tilbageværende kandidater, som bejler til posten som det demokratiske partis præsidentkandidat – den tredje kandidat på papiret, Tulsi Gabbard, er irrelevant – omend hun er rasende over den beskrivelse af sit kandidatur – og havde ikke kvalificeret sig til at deltage i debatten.

Joe Biden vandt debatten, var alle kommentatorer enige om, men den tidligere vicepræsident kom ikke desto mindre dårligt fra start. Han virkede nervøs og lidt stiv i betrækket, og åbnede sågar debatten med at hoste

Resultatet var der stort set enighed om i de toneangivende medier: Joe Biden vandt, men begge mænd havde en af deres bedste optrædender til dato i lyset af den alvorlige krise, som USA og verden befinder sig i grundet Coronavirussen, der har ændret USA og amerikansk hverdagsliv fuldstændig.

Begge slog derfor også den påkrævede alvorlige tone an – modsat Donald Trump, der har haft store problemer med sin kommunikation: først nedtonede præsidenten risikoen, bagefter beskyldte han demokraterne for at have opfundet truslen for at skade hans valgkamp og i selv i disse dage er han tilbøjelig til at ‘tale krisen ned’ og tale om økonomi og rentenedsættelser samt udviklingen på børsen.

Men uanset at begge kandidater var alvorlige og betonede nødvendigheden af enhed, sammenhold og udtrykte medlidenhed med de ramte, så var Biden uden tvivl bedst, når det kom til at trække “empati-kortet”; især i slutningen af debatten, hvor han talte om en kvinde, der måtte stå udenfor plejehjemmets vinduer for at kommunikere med sin gamle mor.

Enighed om fri abort – kvindelig VP til Joe Biden

Samtidig sørgede Biden for at producere aftenens største “nyhedsoverskrift”, da han på et spørgsmål om “kvinders sundhed” og efter et længere svar fra Sanders om dennes aldrig svigtende opbakning til den frie abort, svarede, at han agter at vælge en kvinde som sin vicepræsident.

Sanders var ikke helt lige så klar i spyttet, men sagde, at det vil han ‘med overvejende sandsynlighed’.

Se øjeblikket her:

Sanders pressede dog Biden i flere omgange.

Det var især tydeligt lige i starten, hvor den tidligere vicepræsident virkede nervøs og lidt stiv i betrækket, og sågar åbnede debatten med at hoste.

Sanders har tidligere tilkendegivet, at han “selvfølgelig” vil støtte Biden, hvis denne ender med at vinde

Angrebene angik Bidens standpunkter om flere emner fra “social security” (folkepension), miljø og Irak-krigen. Joe Biden kritiserede omvendt især Sanders’ brug af “revolution” i debatten. Amerikanerne har ikke brug for luftige begreber og løfter, de har brug for, at der sker noget her og nu, og at de får hjælp, argumenterede han.

Se nogle højdepunkter her:

Alvorlig tone om CoVid-19 og skarpe angreb på Trump

Og her fra starten af debatten om Coronavirus:

Senere var der også en længere diskussion af klimaforandringer og kampen mod den globale opvarmning:

Bred enighed om det meste – men hvad med vælgerne?

De to kandidater var enige om langt mere end de var uenige.

Man kan diskutere, om det primært var, fordi de to er enige om, hvad hovedmålet er: at slå Trump til november.

Eller om det er, fordi de to kandidater simpelthen privat er på ret god fod (hvilket de er og hvilket på ingen måde var eller er tilfældet for Clinton og Sanders).

Sanders har tidligere tilkendegivet, at han “selvfølgelig” vil støtte Joe Biden, hvis denne ender med at vinde:

Søndag aften var det Bidens tur til at gentage løftet, og der er ingen tvivl om, at det er nødvendigt for partiet at få begge kandidaters base ombord.

Washington Post har med jævne mellemrum testet præcis dette og nye undersøgelser viser, hvad der også var tilfældet i 2016, nemlig at Sanders’ støtter ikke er tilbøjelige til at stemme på Biden. Der er en betydelig strømning, som nemt kan findes på sociale medier (især på Twitter), hvor den kan findes under #neverBiden.

De mennesker, der findes under det hashtag, giver især ikke meget for argumentet om valgbarhed (electability), som ellers er et af Bidens slagnumre: at han er i stand til at blive valgt med bred tilslutning – også fra mange af dem, der enten er moderate republikanere, typisk hvide kvinder fra forstæderne, eller er skuffede demokrater fra især den hvide arbejderklasse, som byttede stemmen på Obama ud med en stemme på Trump.

Biden har brug for især stemmerne i Midtvesten, og han gjorde sit allerbedste for at komme Sanders i møde på en lang række punkter især om energi-, miljø-, uddannelses- og klimapolitik

I en artikel fra denne weekends New York Post kan man se, at hele 12 % af Bernie Sanders’ støtter faktisk stemte på Trump sidst:

“The grumbling from Sanders die-hards is no idle threat. A whopping 12% of them voted for Trump in 2016, according to an analysis by Cooperative Congressional Election Study. That added up to roughly 216,000 voters in Michigan, Pennsylvania and Wisconsin, exit polls showed. Trump’s combined margin of victory in those states was 77,744.”

Så hvad har Biden tænkt sig at gøre her? Han har brug for især stemmerne i Midtvesten – den sidstnævnte gruppe og også de førnævnte såkaldte white soccer moms – og han gjorde sit allerbedste for at komme Sanders i møde på en lang række punkter især om energi-, miljø-, uddannelses- og klimapolitik.

Det var faktisk kun i spørgsmålene om, hvorvidt “revolutionen” er nødvendig (“nej tak”, lød det som sagt fra Biden) og om de to kandidaters forskellige planer, når det gælder sundhedspolitik, at forskellene kom frem for alvor.

Folkepensionen endte som en kernediskussion

I diskussionen om “social security” (folkepension), skændtes de to mænd om, hvorvidt Biden havde anbefalet nedskæringer eller ej.

Påstandene blev fakta-tjekket af vagthunde-mediet PolitiFact, der mestendels holdt med Biden, hvilket fik den tidligere vicepræsidents kampagne til at tweete dette:

Sanders’ støtter var ikke imponerede, og dette svar fra journalist David Sirota, der arbejder for Sanders, blev øjeblikkelig retweetet over 20.000 gange:

Aftenens morsomste: Sanders ‘Go to The YouTube’

Udover uenigheden om selve substansen opstod der også en lille digital generationskrig, da Sanders i diskussionen med Biden om sidstnævntes standpunkter om social security, blev diskuteret:

“Let me ask you a question, Joe. You’re right here with me. Have you been on the floor of the Senate — you were in the Senate for a few years — time and time again talking about the necessity, with pride, about cutting Social Security, cutting Medicare, cutting veterans programs?” spurgte Sanders.

Twitter eksploderede og Sanders-kampagnen forsøgte uden det store held at gøre fortalelsen til en styrke ved at bruge udtrykket

“No,” svarede Biden.

“You never said that?”, gentog Sanders.

“No,” gentog Biden.

“America, go to the website right now. Go to the YouTube right now,” opfordrede Sanders, men det hedder det jo ikke.

Twitter eksploderede og Sanders-kampagnen forsøgte uden det store held at gøre fortalelsen til en styrke ved at bruge udtrykket.

Her et par tweets:

Af andre kommentarer fra unge sociale mediebrugere i USA faldt POV’s korrespondent selv for fristelsen til at dele tegningen nedenfor på sin egen Facebook-væg efter et længere slagsmål mellem de to mænd, som begge har siddet i senatet i årtier tidligere.

Debatten mindede af og til om to danske finansministre, der diskuterede aktstykker – teknisk og fyldt med forkortelser for lovforslag.  Især gik aftenens store slagsmål om social security 30-40 år tilbage og havde referencer, som ingen under 40, der ikke selv har været beskæftiget på et professionelt plan med politik, ville fatte et ord af.

“Det lød som 2 gamle senatorer, der skændes” bemærkede Juan Williams på Fox News.

Her det omtalte billede:

Great comment from youngsters on SoMe right now (I admit – I asked m,y 14-year old):#democraticDebate#bidenbernie

Posted by Annegrethe Felter Rasmussen on Sunday, March 15, 2020

Albue-bump og statsmandsminer

Men alt i alt hang Coronavirus-krisen som en tung sort sky over debatten, der blev gennemført i et tv-studie i CNN i USA’s hovedstad uden publikum.

Udover enigheden om at kritisere for Trump for denne uværdige og katastrofale håndtering af krisen, udvekslede de to demokrater også elbow bumps, da de mødtes før debatten startede:

Efter debatten havde CNN den demokratiske socialist i studiet.

Her bemærkede han, at Biden “pludselig har accepteret Elizabeth Warrens økonomiske plan (restructuring bill) og “også tilkendegav, at han nu støtter gratis universitetsstudier op til et vist niveau”.  Den tidligere vicepræsident lyder “pludselig som en “gavmild socialist, der lover og lover at alt skal være gratis””, lød det med et tørt smil. Han fortsatte:

*Jeg har noteret mig, at han pludselig er enig med mig i stort set alt – og her må man jo bare spørge vælgerne om de vil have en, der lyder som mig eller den ægte vare”.

Konklusion: I en helt usædvanlig krisetid, hvor ‘politik’ har fået en helt ny ramme at agere indenfor, er det mere sandsynligt, at de demokratiske vælgere i primærvalget vil vælge en ældre statsmand, der aspirerer til posten som healer in chief  (ordet ‘heling’ blev brugt flere gange af Biden i løbet af natten) end følge de ungdommelige og passionerede Bernie Sanders-fans.

Et af de store spørgsmål til november for demokraterne er og bliver derfor, om partiet vil være i stand til at få flere unge til at stemme for Biden. Her er det ikke nok at at stemme “mod Trump”. Hvis ikke USA’s unge vælgere synes om demokraternes kandidat, bliver de hjemme

Set med danske briller kan man undre sig: hvorfor betyder den enorme sundheds- og tillidskrise ikke, at amerikanerne nu vil flokkes om Bernie Sanders’ slagnummer om Medicare for All – altså den type skattefinansieret sundhedsdækning, vi kender fra Danmark?

Svaret er, at jo, det ér der flertal for hos demokraterne og især er der flertal for det blandt de demokratiske vælgere under 29 år, der overvejende støtter Bernie Sanders, men de unge vælger blot i alt for stort tal at blive hjemme, når der skal sættes et kryds.’

Det er et faktum, som Bernie Sanders også selv har beklaget flere gange.

Et af de store spørgsmål til november for demokraterne er og bliver derfor, om partiet vil være i stand til at få flere unge til at stemme for Biden.

Her er det ikke nok at at stemme “mod Trump”. Hvis ikke USA’s unge vælgere synes om demokraternes kandidat, bliver de hjemme. De stemmer ikke på Trump. Men sofavælgerne trak Hillary Clinton ned i 2016 og det kan ske igen.

FØLG DET AMERIKANSKE VALG I 2020 MED ANNEGRETHE RASMUSSEN HER.

Primærvalg tirsdag kan afslutte Sanders’ kampagne

Og i morgen, tirsdag, stemmer fire stater. De fordeler yderligere 15 procent, hvilket bringer det samlede antal fordelte delegerede op på 61 procent. Biden er favorit til at vinde i alle 4 stater.

Resultatet i Arizona vil være en vigtig indikator for, hvem der vinder, da Sanders typisk har klaret sig bedre i de vestlige stater, mens Biden har ryddet bordet i de stater, hvor vælgerskaren er mere divers. Arizona er både “vestlig” og ‘mangefarvet’

Stillingen i delegede ser pt. sådan ud (tallene ændrer sig løbende, og man kan holde sig ajour ved at klikke på linket, der opdateres i takt med, at nye valgresultater kommer ind):

Tirsdagens fire stater fordeler yderligere 15 procent, hvilket bringer det samlede antal fordelte delegerede op på 61 procent. Biden er favorit til at vinde i alle 4 stater, og det kan derfor være Bernie Sanders’ sidste valgrunde.

De 4 primærvalgsstater er Arizona, hvor der er 67 pledged delegates på spil i Arizona (udtrykket ‘pledged delegates’ betyder, at de delegerede er ‘låst’ eller ‘lovet’ til en bestemt kandidat, når de kommer til partikonventet. De delegerede kan altså ikke skifte kandidat, hvis de skulle få lyst til det, men skal stemme i overensstemmelse med deres løfte – deres ‘pledge’).

Florida er den største stat med 219 delegerede. Staten er både mangfoldig og en vigtig swing stat; en god præstation i Florida er derfor afgørende. Ikke mange regner med, at Sanders har mange chancer her, efter at den selverklærede ‘demokratiske socialist’ udtalte sig positivt om den tidligere cubanske Fidel Castros uddannelsespolitik.

En dramatisk nedgang i stemmetallet kunne tælle til Bernie Sanders’ fordel på den ene side, fordi hans støtter er yngre, men på den anden side er unge amerikanere langt mindre interesserede i politik og stemmer i langt mindre grad end deres forældre og bedsteforældre gør

Illinois er den tidligere præsident Barack Obamas hjemstat. Her er der 155 pledged delegates den 17. marts. Sanders lagde noget grundlæggende arbejde i Illinois tidligere, og besøgte staten i tre dage til Bidens ene den 11. marts.

I Ohio er der blot 136 delegerede i spil, men staten er en vigtig svingstat. Mandag opfordrede Ohios guvernør til udsættelse af “in-person voting” til juni:

Resultatet kendes onsdag morgen dansk tid, og her vil vi også se, hvor mange mennesker, der overhovedet tør vove sig ud og stå i kø for at stemme.

En dramatisk nedgang i stemmetallet kunne tælle til Bernie Sanders’ fordel på den ene side (unge mennesker støtter ham og de bliver ikke syge på samme måde af Coronavirussen og er mestendels ikke så nervøse for at blive syge). Men på den anden side er unge amerikanere langt mindre interesserede i politik og stemmer i langt mindre grad end deres forældre og bedsteforældre gør.


Topillustration: Fra CNN’s debat – Joe Biden og Bernie Sanders.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Annegrethe Rasmussen er chefredaktør for og medstifter af POV International. Hun er også USA-korrespondent for POV og KForum og en ivrig debattør, moderator og ordstyrer. I 2019 er hun også sprunget ud som fungerende erhvervsredaktør for POV.
Hun har skrevet et ocean af artikler og bidraget til mange tv- og radioprogrammer samt flere bøger; senest som medforfatter til den mest brugte undervisningsbog i danske gymnasier om Amerika, USA’s Udfordringer (2012 og 2016). Hun har arbejdet som korrespondent i London (2002), Paris (2004) og siden 2008 i Washington DC. I 2012 stiftede hun bloggen USAnu.dk med Morten Bay, og i 2016 stiftede hun POV International med Morten Bay og Signe Wenneberg. I sin fritid hjælper hun af og til danske virksomheder i Washington D.C. Privat er hun gift og mor til fire. Hun er super nørdet, fordi hun ikke interesserer sig for andet end politik, digitale medier og litteratur. Naturen forstår hun sig ikke på, og hun drikker hellere te, Champagne og går i byen og hører musik end laver mad - bortset fra rugbrød, som hun savner og derfor bager på 18. år som udlandsdansker.
Hun siger som sit idol Ulla Terkelsen: man kan sove i flyvemaskinen.
Du kan donere til hendes arbejde på POV International - både som skribent og som chefredaktør - på Mobile Pay: 93 85 05 85. Du kan ikke ringe til det nummer, men du kan sende en e-mail: annegrethe@pov.international

Seneste artikler om Politik & Samfund