Bolsonaro skifter hest: Brasilien som foregangsland indenfor miljø og klima

i Politik & Samfund/KLIMAKRISE/Syd- og Latinamerika af
POV 1. APRIL ARTIKEL // MILJØ OG BÆREDYGTIGHED – Torsdag morgen lancerede den brasilianske præsident Jair Bolsonaro en helt ny strategi indenfor miljø- og klimaområdet. Det betyder en markant ændring af Brasiliens miljø- og klimapolitik samt en helt ny tilgang til landets økonomiske politik. Strategien indeholder en overraskende nytænkning, som med øjeblikkelig virkning har ændret dagsordenen på globalt niveau. Til at føre dette ud i livet annoncerede Bolsonaro samtidig en større regeringsændring.

SÃO PAULO – Den brasilianske præsident Jair Bolsonaro afholdt torsdag morgen en pressekonference i hovedstaden Brasilia. På mødet præsenterede han dels landets nye strategi inden for miljø- og klimaområdet, dels tre nye ministre. På verdensplan var der få – måske næsten ingen – som havde ventet et sådant initiativ fra Bolsonaros side.

Bolsonaro
Den brasilianske præsident Jair Bolsonaro, som torsdag overraskede verden med en ny klima- og miljøstrategi. Foto: Wikimedia Commons.

Siden han vandt valget i 2018, har den brasilianske miljøpolitik lidt det ene tilbageslag efter det andet, hvor den fortsatte afbrænding af Amazonregnskoven nok er det globalt set mest kendte eksempel. Men nu har Bolsonaro skiftet hest, hvilket i øvrigt ikke er første gang, at det er sket i hans politiske karriere.

Regeringsændringen kommer kun få dage efter Bolsonaros seneste større udskiftning blandt sine ministre. Bolsonaro startede derfor pressekonferencen med at sige “Jeg vidste, at det ville give genlyd, da jeg forleden fyrede forsvarsministeren, justitsministeren og udenrigsministeren samt cheferne for hæren, flåde og luftvåbenet. Det ville jeg ikke have skulle tage opmærksomhed fra den nye klima- og miljøstrategi, så derfor valgte jeg at holde de to ting adskilt”.

Nyt CO2-ministerium

De tre nye ministre er dels Washington Verde og Susanna Mata, der henholdsvis overtager posterne som landbrugsminister og miljøminister i Bolsonaros regering. De afløser Tereza Cristina og Ricardo Salles, som begge har været anset for mere end fodslæbende indenfor miljø- og klimaområdet.

Det mest bemærkelsesværdige ved regeringsrokaden er imidlertid, at der blev oprettet et helt nyt CO2-ministerium, som bliver ledet af økonomen af Raphael Arpuro. Det er så vidt vides det første CO2-ministerium i verden, og det er udset til at få en helt central rolle fremover i brasiliansk politik.

Men det var ikke dagens eneste overraskelse. Den anden overraskelse var, at pressemødet også havde deltagelse af Bolsonaros fire forgængere på præsidentposten, det vil sige Michel Temer, Dilma Rousseff, Luiz Inácio da Silva – bedre kendt som Lula – og Fernando Henrique Cardoso.

Global opvarmning kan ikke længere ignoreres

Bolsonaro og hans nye ministre forklarede, at den nye klima- og miljøstrategi skal ses på baggrund af flere forhold. For det første er den globale opvarmning et problem, som ikke længere kan ignoreres. En reduktion af mængden af drivhusgasser i atmosfæren er nu en bydende nødvendighed. Det betyder, for det andet, at der er behov for at løse dette problem i stor skala for at gøre noget effektivt ved problemet.

CO2
Stigningen i den globale CO2-udledning kan ikke længere ignoreres, siger Brasiliens nye CO2-minister Arpuro. Kilde: 2019 Global Carbon Project

“Der er en stigende erkendelse af dette på globalt plan, men samtidig er der også en nølen i forhold til at tage initiativer. Mange lande er usikre på, om det for eksempel kan forværre konkurrenceevnen, hvis man i et enkelt land indfører restriktioner eller afgifter på CO2-udledningen”, forklarede Raphael Arpuro og fortsatte:

“Brasilien er derimod i en situation, hvor landet både har størrelsen og den viden, som skal til for at gøre noget ved problemet i stor stil. Samtidig vil initiativet danne grundlag for en økonomisk vækst, som også kan fungere som en løftestang for den fattigste del af befolkningen.”

Globalt salg af CO2-kvoter

Herefter tog økonominister Paulo Guedes over og forklarede, at “kernen i den nye strategi er at sælge CO2-kvoter på det globale marked. Det vil sige, at andre lande betaler Brasilien for at kompensere for deres CO2-udledning. Med de priser, der er i USA og EU på CO2-udledning, så kan vi lave en forretning ud af at genplante regnskov på vegne af EU og USA. På den korte bane – det vil sige i de første par år – vil programmet give underskud, fordi der vil være nogle startomkostninger.”

“Men når programmet først er oppe at køre, ser det imidlertid anderledes ud”, fortsatte Guedes. “For det første regner vi med at opnå en stigende effektivitet i vores genplantningsprogrammer. For det andet fordi vi forventer, at priserne på CO2-udledningen vil stige, efterhånden som klimakrisen forværres. For det tredje regner vi med, at den ekspertviden, vi opnår om genplantningsprogrammet, i sig selv kan blive en lukrativ eksportartikel til andre lande, primært blandt dem, som befinder sig mellem Krebsens og Stenbukkens vendekreds, og som har et klima, der kan sammenlignes med det brasilianske”.

“Endelig vil programmet også flytte en stor gruppe af brasilianere fra den informelle økonomi til den formelle økonomi. Det vil dels øge skatteindtægterne, dels reducere de sociale udgifter, så en del af udgifterne vil blive kompenseret af besparelser andre steder i statsbudgettet”, sluttede Paulo Guedes.

Balance mellem regnskov og landbrug

Den nye landbrugsminister Washington Verde forklarede herefter, at den nye strategi selvfølgelig skal tage hensyn til landbrugssektoren, som er af stor betydning for den brasilianske økonomi.

“Landet er verdens største eksportør af fødevarer, og i de seneste årtier er det især soja til det europæiske og kinesiske marked samt kvæg til de europæiske og amerikanske markeder, som er af stor betydning. Det skaber valutaindtægter og beskæftigelse, og vi bliver nødt til at tage højde for, at den del af den brasilianske økonomi ikke bryder sammen under den nye strategi”, forklarede Verde og fortsatte:

“Vi vil derfor i første omgang sætte ind på to områder. For det første vil vi effektivt forhindre rydning af ny regnskov. Erfaringen viser, at vi kan komme et stykke i den retning, men at vi ikke kan kontrollere det fuldstændigt på grund af landets enorme udstrækning. Den nye strategi indebærer derfor et økonomisk incitament til ikke at deltage i afskovningen men i stedet for at deltage i genplantningen”.

“Den strategi er baseret på, at meget afskovning foretages af bønder, som kun dyrker et lille stykke jord, som de ikke nødvendigvis har ejendomsretten over, fordi det er illegalt at fælde skoven og dyrke jorden. Disse landbrug giver derfor et meget begrænset økonomisk udbytte, fordi det ikke kan betale sig for den enkelte landmand at lave investeringer i bygninger eller maskiner, fordi der altid er en risiko for at blive retsforfulgt og nægtet adgang til jorden”, forklarede Verde herefter.

Mange landmænd lever også socialt isoleret i afsidesliggende områder. Med den nye strategi vil vi gøre det økonomisk attraktivt at arbejde med genplantning ved at tilbyde faste kontrakter med garanteret løn og ejendomsret til et mindre stykke jord, som de og deres familie kan dyrke ved siden af. Det vil sikre dem en økonomisk bæredygtig tilværelse, samtidig med, at de kan lave en mere effektiv udnyttelse af et mindre stykke jord, og alt i alt kan det give dem og deres familier et bedre liv.

Genoplive den Atlantiske Regnskov

Til slut forklarede miljøminister Susanna Mata, at regeringen i først omgang vil sætte ind på at genplante de enorme områder i et bredt bælte langs den brasilianske Atlanterhavskyst, som tidligere bestod af Atlantisk Regnskov.

Brasilien
Nu skal der ske genplantning af skov på græsarealer, der stort set er værdiløse. Foto: Thomas Christiansen

“Det er nu jord stort set uden kommerciel værdi, som i vid udstrækning kun bruges til græsning. Det er her, vi vil sætte ind i første omgang, fordi det er et enormt sammenhængende område relativt tæt på eksisterende infrastruktur og eksisterende bebyggelser. I princippet kan vi her genplante et areal svarende til størrelsen på Storbritannien og Frankrig tilsammen. I realiteten vil det nok være lidt mindre, da der er områder, som bruges til anden side nu”, forklarede Susanna Mata.

“Når vi en gang er færdige med dette, vil vi se på nogle af de områder, som nu bruges til at dyrke soja, der eksporteres til den europæiske og kinesiske svineindustri. Lige nu er det økonomisk lukrativt at dyrke og eksportere soja, men vi forventer, at det vil blive mindre attraktivt med tiden. Det er en afgrøde, hvor vi regner med, at marginerne vil blive presset, og med stigende CO2-afgifter på transport, vil det yderligere mindske rentabiliteten. På sigt forventer vi derfor, at det vil blive mere rentabelt for Brasilien, og også bedre for verden, at genplante skov på nogle af de områder, som nu bliver brugt til soja”, sluttede Mata.

Intern enighed og global genlyd

Pressemødet sluttede med, at de tidligere præsidenter samt Bolsonaro i fællesskab forklarede, at spørgsmålet om klodens klima og miljø var vigtigere end partipolitik. Det er derfor det samlede brasilianske politiske landskab der står bag den nye politik, og alle partier har forpligtiget sig til at overholde aftalen indtil 2050.

“Når kineserne kan lave 100-årsplaner for økonomisk og politisk udvikling, kan Brasilien også lave en 30-årsplan”, sagde Bolsonaro som den afsluttende bemærkning.

Macron
Angela Merkel og Emmanuel Macron deltog begge via videolink i torsdagens pressekonference, som sluttede med, at Macron sagde “Eu sou brasileiro” – ‘Jeg er brasilianer’. Foto: Arkivfoto fra 2019 fra Wikimedia Commons.

Ledende politikere rundt om i verden var på forhånd blevet informeret om den nye strategi. Pressemødet sluttede derfor med, at Joe Biden, Ursula von der Leyen, Angela Merkel, og Emmanuel Macron deltog i konferencen via videolinks.

På vegne af statslederne sagde Angela Merkel, “at Brasiliens nye strategi viser, at det er muligt at være både ambitiøs og realistisk indenfor klima- og miljøområdet, når man har modet til at tænke nyt”. Hertil tilføjede Macron “at mens “Ich bin ein Berliner” var et af de vigtigste slagord fra den kolde krig, så viste det brasilianske initiativ, at det globale slagord i krigen mod klimakrisen er “Eu sou brasileiro”– “jeg er brasilianer”.


LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER FRA ÅRETS ANDRE DAGE HER


Topillustration: Nu lysner det igen for regnskoven i Brasilien. Foto: Thomas Christiansen

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

HD(O) i Strategisk Ledelse og Forretningsudvikling, Copenhagen Business School, PhD i Økonomisk historie, London School of Economics and Political Science, Cand. Comm. med historie, Roskilde Universitet.

Bopæl: Sao Paulo. Hjemmeside: www.thomaschristiansen.net

Seneste artikler om Politik & Samfund