Jesper Grunwald: Udsigt til radiokrig

af i Medier/Politik & Samfund

MEDIER // ANALYSE – Når vinderen af udbuddet af en ny DAB-radiokanal og et årligt budget på 70 millioner kroner offentliggøres den 22. oktober, vil det vise sig, hvordan radio- og tv-nævnet holder balancen mellem de tydelige løfter til Radio24syv og løftet om reel, åben konkurrence, skriver tidligere programchef for P3, Jesper Grunwald.

Det hele så ret salomonisk ud, da den borgerlige regering i sin sidste levetid fik sat plaster på et åbent sår i det seneste medieforlig: En plads i æteren til Radio24syv.

Medieforliget var med stor ”dygtighed” skruet sådan sammen, at det godt nok forenede Liberal Alliances løfter om at skære i skatter og afgifter med Dansk Folkepartis værdipolitiske krig mod DR og for udlægning af offentlig virksomhed til Jylland.

Man havde bare lige glemt en lille detalje: Lytterne.

Roderiet er ikke et nyt fænomen. I realiteten har det været så som så med den åbne konkurrence i udbudsrunderne

Radio24syv har uden de voldsomste lyttertal udviklet sig til solidt folkeeje i dansk medieliv. Et vaskeægte mediebrand, som har fordoblet den samlede lytning til dansk taleradio i kanalens samliv med DR’s P1. Radio24syv har hele vejen udfordret den gængse venstrefløj og i høj grad givet særlig plads til det borgerlige Danmark. Ikke mindst via værtsskaber som Morten Messerschmidt, Klaus Riskjær og afdøde Mads Holger.

Og de faste lyttere er glade. Så glade, at der hurtigt rejste sig en folkestemning mod forliget og politikerne, da det stod klart, at Radio24syv ikke ville og kunne leve op til kravet om at flytte stationen til Jylland.

Der blev bag linjerne arbejdet på en redningsplan. Et hurtigt kig ned i pengekasserne med de løsere midler – og pludselig blev den planlagte kultur-DAB-kanal hentet frem, pudset og tilpasset – bl.a. tilført 30 mio. mere årligt i offentlig støtte. Sammenlagt 70 Millioner. Nu var der ikke helt så langt til de 93 millioner, som har været 24syv’s årlige bevilling.

Men tilpasningen af DAB-udbuddet til 24syv’s format var og er også noget rod. Først og fremmest, fordi der jo er tale om en udbudsrunde, hvor man må gå ud fra, at vinderresultatet ikke er givet på forhånd.

Roderiet er ikke et nyt fænomen.

I realiteten har det været så som så med den åbne konkurrence i udbudsrunderne.

Tidligere ‘udbud’

Jeg var selv med i spidsen, da DR i 2001 konkurrerede sig til den 4. FM-kanal. Kanalen med kultur og klassisk musik døgnet rundt lå i direkte forlængelse af den daværende nye radiodirektør Leif Lønsmanns strategi: Det unge P3, det regionale P4, taleradioen P1 – og nu altså en 24-timers kanal med klassisk musik. Alle sejl blev sat ind. Kanalen ville blive relativt billig i DR-regi, fordi institutionen i forvejen besad ressourcer til nyhedsformidling og i form af faste ensembler, et gigantisk arkiv med musik,  og koncertsal. For slet ikke at tale om det internationale samarbejde i EBU.

Vi gik i tæt samarbejde med et professionelt bureau og præsenterede dummyproduktioner og sendeplaner, så indholdet og lyden af den nye kanal stod knivskarp.

Fem andre aktører ansøgte om sendetilladelsen – men i realiteten fik de ikke mange chancer.

Ved medieforliget en halv snes år senere i 2011, skabte den daværende kulturminister Per Stig Møller rene linjer, da den 4. kanal atter skulle i udbud. Den 4. kanal blev skåret helt ud af DR – Statsradiofonien kunne ikke søge om sendetilladelsen.

Hvad skal denne afstand til alvor bruges til, når verden brænder og polerne smelter? Der er en ny ungdomsgeneration på vej – måske et oprør? Måske får alvoren en renæssance?

Skæbnen ville, at jeg selv – endnu engang – befandt mig midt i dramaet.

Jeg havde forladt DR et år før og var nu projektchef for ansøgningen fra JP POLITIKENS HUS. Vi var udråbt til favoritter.

Men blot en uges tid før fristens udløb besluttede bestyrelsen for JP POLITIKENS HUS, med den stærke, tidligere chefredaktør Jørgen Ejbøl i spidsen, ikke at søge om sendetilladelse. Han og – troede vi – alle chefredaktører på de danske dagblade var enige om, at kravene til den nye kanal var for stramme og styrende.

Berlingskes daværende chef Lisbeth Knudsen gik andre veje – sine egne. Der var kun én ansøger til den 4. FM-kanal: Berlingske og forlagsvirksomheden People Group, som vandt konkurrencen – uden konkurrence.

Og så var Radio24syv en realitet.

Indtil de mediepolitiske klunsere på Christiansborg ved dette års udbud af FM4 – det tredje i rækken – gjorde jyde-kravet gældende og umuliggjorde det for Radio24syv at søge igen.

Og så er RadioFM4 en realitet lige om lidt – (én anden ansøger blev diskvalificeret, og endnu engang blev udbudskonkurrencen ingen reel konkurrence).

DAB-kanalen

Nu kan der meget vel være udsigt til krig – ikke på FM-båndet, men på en helt anden, digital frekvens, DAB-kanalen, der oprindelig stod kultur på – men som der nu står 24syv på.

Radio24syv skabte en folkelig protestbevægelse, da den fik frataget muligheden for at søge, efter otte mere og mere succesfulde år i æteren. Politikerne havde tilsyneladende overset kanalens folkelige appel. De fortrød – og fandt yderligere 30 årlige millioner til DAB-kanalen, selv om dette medieforlig reelt var en rundbarbering af offentligt støttet medievirksomhed.

Halleluja, 24syv, hvem kan hamle op med en sådan reel prækvalifikation?

Farvel til den hysterisk målgrupperettede flowradio. Goddag til den nye verden og den nye medievirkelighed

En ny gruppe af medieinteressenter har gjort dette udbud mere spændende end de forudgående. Den har ligget og luret i baggrunden i ret lang tid og oven i købet oplevet den sjældenhed, at statspengene til projektet er steget med noget nær en fordobling.

Initiativet hedder LOUD og består af et samarbejde mellem nogle jyske, selvstændige radiostationer, museumsformidlere og organisationer med rødderne langt ind i dansk ungdoms- og musikliv. Danske Studerendes Fællesråd, Spillestedet Vega i København og ikke mindst Roskildefonden bag den store musikfestival. Der er mange farver i regnbuen og det kunne blive et problem i den gamle flow-kultur, hvor segment-tænkningen ofte skærer kanter af de skarpe koncepter. Men i samtidens meget mere individualiserede lytte-kultur kan man forestille sig, at forholdet mellem podcast og flade byttes om: Først podcast – og så en programflade, der hovedsageligt består af disse podcasts.

Farvel til den hysterisk målgrupperettede flowradio.

Goddag til den nye verden og den nye medievirkelighed.

LOUD – og de andre

Konceptet fra LOUD er uhyre spændende, fordi det er gennemtænkt som public service årgang 2019, nemlig et medieformat som ikke findes på markedet og ikke vil kunne overleve uden offentlig støtte. Målrettet til den unge generation, som rører på sig i disse år og måneder. Bedsteforældrenes dogmatiske, marxistiske oprør i 68 har for længst intimideret sig selv. Værdirelativismen i 80’erne og 90’erne er gået i selvsving af rendyrket ironi og ”pik og patter-satire”.

Men hvad skal denne afstand til alvor bruges til, når verden brænder og polerne smelter? Der er en ny ungdomsgeneration på vej – måske et oprør?

Måske får alvoren en renæssance?

Endelig er der bragt konkurrence ind i kampen om de gode pladser i æteren – og midlerne til at producere indholdet. I princippet i hvert fald

Og så må det ikke glemmes, at der er en tredje spiller i konkurrencen om DAB-kanalen og de 70 millioner. Den private public servicevirksomhed DK4 har meldt sig i konkurrencen. DK4 har i årtier fløjet rundt i tv-universet som en humlebi. Konventionel i formen, ja, men med et skarpt øje for ikke mindst at samle de tv-stjerner op, som pludselig vejes for blege og dumpes af de store kanaler. På DK4 kan de få et nyt liv. Medievirksomheden har udviklet produktions- og forretningsmodeller, som har skabt solid programproduktion til helt andre tv-timepriser.

Hvorfor ikke prøve det tankesæt af på RADIO?

Endelig er der bragt konkurrence ind i kampen om de gode pladser i æteren – og midlerne til at producere indholdet. I princippet i hvert fald.

Om en måneds tid, når vinderen offentliggøres den 22. oktober, vil det vise sig, hvordan radio- og tv-nævnet holder balancen mellem de tydelige løfter til Radio24syv – og så løftet om reel, åben konkurrence.

Og hvad med taberne?


Foto: Wikimedia Commons. 

En hyrevognschaufførs bekendelser
Jesper Grunwald er taxamanden.
Og taxamand.dk er mig! 
Sådan er det og sådan bli’r det.
Det begyndte med en drengedrøm om at køre rundt i en fed Mercer, når arbejdslivet en dag var slut. Sagde det i en takketale til en rund fødselsdag: - Når jeg bli’r 80, vil jeg køre taxi og skrive erotiske romaner.
Men inden jeg fyldte 60 tog mit arbejdsliv en drejning. Et generaldirektør-skifte i DR fik på kort tid min chefstatus som journalist, programudvikler, kanalchef (P3) og programchef til at ændre sig fra lovende til udtjent. Nej, jeg blev ikke fyret fra DR – men det kunne jeg formentlig snart være blevet. Jeg var sur på Statsradiofonien- og DR var vist også træt af mig.
Så jeg sprang ud med en faldskærm af en fratrædelsesordning.
Det sværeste er ikke at sige farvel. Det sværeste var i øjeblikket at ” ….læse glæden over mit farvel i chefen ansigt … ” - som en af mine tidligere kolleger udtrykte det.
Jeg blev efter et halvt års sunden mig projektchef i JP/POLITIKENS HUS i forberedelsen af at søge på den udbudte radiokanal FM4. Men detail-kravene fra kulturminister Møller og hans regering blev så snærende for koncernen på Rådhuspladsen, at bestyrelsen besluttede - ikke at søge. 
Kassen var tom og jeg tog så taxakortet for at tjene til føden. Embedsmanden med ridderkorset måtte pludselig dele lønvilkår med den almindelige lønarbejder. Siden har jeg levet meget lykkelig med øgenavnet ”granitperkeren” – en henvisning til min bornholmske opvækst.
Og så begyndte skriverierne på Facebook, hvor jeg i dag har knap 4000 følgere. Og på min blog www.taxamand.dk.
Hvad det er jeg kan?
- Jeg kigger på verden gennem forruden på min ”Mercer”, vogn 1-0024 – og er historiefortæller om mine møder med mennesker fra alle samfundslag i Danmark – og gæster fra hele verden. Og så er er jævnlig gæst og kommentator på TV2 NEWS og i P1, holder foredrag, er medlem af bestyrelsen for Filmhøjskolen Møn og har skrevet essaysamlingen JEG ER BARE TAXAMAND.
Jeg kører nattaxi i København for selskabet Dantaxi 4x48. Det er det, jeg lever af. Men hvis du vil, kan du støtte mine skriverier med ”drikkepenge” via MobilePay 40255112

Seneste artikler om Medier