ANALYSE: 10 års blokpolitik i Sverige er brudt

Michael Breinhild Johansen 28.02.2017

Højre-venstreblokpolitikken i Sverige er i opbrud. Tre blokke vokser frem. En rødgrøn, en liberal og en blå-brun er noget nær de facto. Men politikere i de to hidtidige blokke kan endnu ikke rigtig finde sig til rette, selv om der er mulighed for nye samarbejder og få stoppet snart to års dødvande i svensk politik, skriver Michael Breinhild Johansen.

At lede eller ledes af opinionen står højt på den politiske agenda i svensk politik for tiden. Lader partierne og deres ledere sig tøjle af folkestemningen eller forsøger de derimod at tøjle den? Svaret er både ja og nej. Men meget tyder på, at 10 års blokpolitik er slut.

Spørgsmålet kom pludselig højt på den politiske dagsorden, da Anna Kingberg Batra, formand for Moderaterna, søsterparti til De Konservative, for nylig slog til lyd for, hvad hun kalder ”en mere åben holdning” til det indvandrerfjendske Sverigedemokraterna (SD), søsterparti til Dansk Folkeparti.

“Det er nødvendigt at bryde dødvandet. Jeg er åben for en anden holdning til SD for at se, om der er mulighed for et samarbejde i Riksdagens udvalgsarbejde”, sagde hun og åbnede også for muligheden af at fælde den socialdemokratisk-ledede regering med SD’s hjælp.

Anni Lööf (t.v.) og Anna Kingberg Batra. Foto: Frankie Fouganthin.

Opbrud, opløsning og krise for Højrealliancen

Med sit kontroversielle udspil satte ”AKB”, som den konservative leder kaldes i daglig tale, en tsunami i gang det politiske landskab. Siden SD gjorde sit indtog, har alle andre partier nægtet at tale med partiet, endsige samarbejde med det. ”Stuerene” er SD ikke, for nu at bruge det udtryk, som danske Poul Nyrup Rasmussen i sin tid lancerede om Dansk Folkeparti.

Problemet for AKB er, at SD tager vælgere fra Moderaterna, og at højrefløjen ikke kan bruge sit flertal, så længe Alliansen ikke vil arbejde sammen med SD.

Det er på tide at erkende, at svensk politik består af tre blokke, tage konsekvensen og handle derefter, konstaterede Göteborgs-Posten, Sverige og Nordens største regionale dagblad, forleden på lederplads. En konstatering, der er gået som et ekko gennem medierne og blandt politikere.

Udspillet har betydet en dyb krise for Højrealliansen, med Moderaterna, Centern, søsterparti til Radikale Venstre, Liberalerna, søsterparti til Venstre og Kristdemokraterna, og, viser det sig nu, en reel opløsning, for de tre øvrige partier vil ikke røre SD med en ildtang.

Det er så heller ikke sikkert, at Moderaterna kommer til at gøre det. Flere tunge tidligere ministre undsiger AKB’s forslag. Flere lokale afdelinger siger også nej. Intet samarbejde, hverken lokalt eller landspolitisk med SD, lyder det. Moderaterna er splittede. Krisestemning er udbredt.

Tilnærmelsen til Sverigedemokraterna har ført til vælgerflugt

Hvad værre er for AKB, vælgerne undsiger hende også. Siden hun ventilerede forslaget for en måned siden, er Moderaterna gået fem procentpoint tilbage i meningsmålingerne. Tilsammen har de fire partier cirka 40 procent af vælgerne bag sig. Cirka det samme som ”de røde”. Især kvinder vender nu AKB ryggen. De fleste er gået til Centern, hvis leder, Anni Lööf, er populær og omtales som den nye borgerlige stjerne.

Lööf var hurtigt ude. SD og dets politik er fjernt fra Centern. Der er intet perspektiv i et samarbejde med SD, lod hun vide på sociale medier og tv. Samme budskab kom fra de to andre alliancepartnere, Kristdemokraterna og Liberalerna, der direkte advarede mod den ny linje.

Socialdemokraterna og Miljöpartiet, der danner regering, og Vänsterpartiet, der støtter den, gnider sig med slet skjult skadefro i hænderne. Åbent brok på højrefløjen er godt nyt. Socialdemokrater har længe forsøgt at splitte Alliansen med følere ude til både Centern og Liberalerna.

“Alliansen er i krise for ikke at sige død,” lød det samstemmende, fra de tre partier, der ikke undlod at indikere, at AKB synes at lade sig lede af opinionen snarere end lede den. Samme holdning lyder fra politiske iagttagere uanset politisk tilhørsforhold.

Socialdemokraterna og Miljöpartiet, der danner regering, og Vänsterpartiet, der støtter den, gnider sig med slet skjult skadefro i hænderne. Åbent brok på højrefløjen er godt nyt. Socialdemokrater har længe forsøgt at splitte Alliansen

Alliansen har været en helt afgørende magtfaktor i over 10 år. Sammenholdet de fire partier imellem var baggrunden for, at Fredrik Reinfeldt blev statsminister i 2006, sad ved magten i otte år og holdt Socialdemokraterna ude på et magtesløst sidspor.

Den hidtidige enighed i Alliansen om et nej til SD er ret beset også årsag til, at venstreblokken med Socialdemokraterna, Miljöpartiet og Vänsterpartiet, der tilsammen er større end Alliansen, kom til magten i 2014. Alliansen og SD har et borgerligt flertal i Riksdagen.

De fire partiers ledere har forsøgt at overbevise vælgere om, at påstanden om Alliansens død er overdrevet. Men faktum er, at de fire partier har helt forskellige opfattelser af, hvordan indvandringen skal håndteres, hvordan Sverige skal forholde sig til Nato, skolepolitikken og hvilken økonomisk politik, der skal føres. Enighed om en finanslov synes i øjeblikket helt uden for rækkevidde.

Tre blokke

– Det er på tide at erkende, at svensk politik består af tre blokke, tage konsekvensen og handle derefter, konstaterede Göteborgs-Posten, Sverige og Nordens største regionale dagblad, forleden på lederplads. En konstatering, der er gået som et ekko gennem medierne og blandt politikere. Opfordringen er at bryde dødvandet, arbejde sammen ad hoc og finde flertal fra sag til sag. Og ikke lade sig trække rundt af opinionen – af folkestemningen.

De ny blokke er en rødgrøn bestående af Socialdemokraterna, Miljöpartiet og Vänsterpartiet, en blåbrun bestående af Moderaterna, Sverigesdemokraterna og Kristdemokraterna og de Liberale, bestående af Centern og Liberalerna.

De fire partiers ledere har forsøgt at overbevise vælgere om, at påstanden om Alliansens død er overdrevet. Men faktum er, at de fire partier har helt forskellige opfattelser af, hvordan indvandringen skal håndteres, hvordan Sverige skal forholde sig til Nato, skolepolitikken og hvilken økonomisk politik, der skal føres.

Ingen af de tre blokke er i nærheden af et flertal. Da de samtidigt er ”løsere” end de to gamle blokke, åbner det op for helt nye konstellationer og langt flere muligheder for langsigtede løsninger, lyder det fra iagttagere.

Vælgersammensætning

Der er endnu et forhold, der peger på, at svensk politik er på vej mod en tredeling. En analyse foretaget af forskere ved Södertörn Högskola i Stockholm, af svenske vælgeres mere grundlæggende overvejelser, når de vælger parti, viser, at vælgerne er inddelt i tre helt tydelige grupperinger.

En humanistisk-orienteret, hvor vælgere har stor tillid til hinanden og til institutioner. De er positive overfor indvandring og lægger stor vægt på demokrati, lighed og miljø. Det er den rødgrønne blok.

En anden er vælgere, der er mere selvisk orienteret, men med tillid til andre og institutioner. De sætter egne oplevelser og individuelt ansvar i centrum og er positive over for iværksætteri og åben for forandring. Det er den liberale gruppe, hvor de fleste af Alliansens vælgere hører til.

Den tredje gruppe er, hvad der kaldes ”norm-orienteret”. De har lav tillid til og negativt syn på andre. De ønsker protektionisme, patriotisme og præges af tidligere tiders moral, opretholdt af lov og orden. Her holder SD’s vælgere og en hel del af Moderaternas til.

Analysen, der er gengivet i blandt andre avisen Svenska Dagbladet, viser, at de tre grupper er nogenlunde lige store. Det interessante er, at hver fjerde socialdemokratiske og hver femte moderatvælger tilhører den ”normorienterede” gruppe. Dermed er normgruppen langt større, end hvordan gruppen hidtil har stemt. SD har cirka 16 procent af stemmerne.

“Der er med andre ord mulighed for stor vælgervandring og dermed ændring i partiernes opbakning. Et opbrud er på vej. Svensk politik er ”gungning” (oplever store rystelser),” konkluderer Svenska Dagbladet på lederplads.

Topfoto: Johannes Jansson (red. Michaël Dorbec). Foto af Anni Lööf og Anna Kingberg Batra, CC-BY-SA licens via Wikimedia Commons.

Michael Breinhild Johansen

Michael Breinhild Johansen er journalist og dækkede i en årrække det tidligere Sovjetunionen og Norden for Ritzaus Bureau. Især Rusland og Ukraine har han fulgt tæt med nyheder, analyser og baggrundsartikler. Blev udsendt til de fleste større begivenheder i de to lande mellem 1990 og 2014, men også på reportagerejse til andre tidligere sovjetstater. Michael dækkede i en periode Sydasien med især Indien og Pakistan som fokus. Har fulgt desuden Norden, særligt Sverige, indgående med hovedvægt på den politiske, sociale og økonomiske udvikling. I perioder har han arbejdet som højskolelærer i Danmark og Sverige. Underviser i journalistik og mediekundskab og holder skrivekurser for offentligt ansatte. Michael er født i Århus (sådan stavedes det dengang i 1956) og voksede op i Thy. Han er uddannet cand.mag. i historie og internationale forhold på AUC (AAU). Arbejder i dag som journalist og kommunikationsrådgiver. Bor halvt i Danmark, halvt i Sverige.