UKRAINE // KOMMENTAR – Tiden er opbrugt. Vil man sejr, eller vil man nederlag, skriver Jens Alstrup fra Ukraine. Situationen ved fronten er mere kritisk, end mange erkender. Det er tid til at tænker i nye løsninger, herunder at europæiske lande påtager sig forpligtelsen for at forsyne udpegede ukrainske enheder via finansiering gennem private foretagender.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Statiske krige er en test af nationers udholdenhed og ultimative kapacitet. Tusinder af tons ammunition brændes af månedligt, og tusinder af mennesker mister livet – alt sammen uden synlige resultater. Men de seneste dage har der været nogle meget foruroligende meldinger fra adskillige sider i Ukraine.
Mister Ukraine ikke større arealer pr. måned, end de taber nu, vil der gå 100 år, før Ukraine er erobret af Rusland, siges det. En hyperoptimist gjorde opmærksom på, at en snegl kan rejse hurtigere gennem Ukraine end de russiske tropper med deres nuværende tempo. Det er helt rigtigt, men så god er virkeligheden ikke. En statisk krig er som en dæmning: De mange angreb rykker fundamentet en lille smule dag for dag, men på et tidspunkt falder den, og så kommer flodbølgen.
Derfor kan afstanden på cirka 14 km fra russernes positioner frem til byen Kramatorsk vise sig, målt i tid, at være længere end den tid, det vil tage for russerne at gå de 700 km fra Kramatorsk til Kyiv. Spørgsmålet er derfor, om situationen er stabil ude ved fronten?
Opsigtsvækkende udmeldinger
Vitaly Klitschko, Kyivs borgmester og en mand, der fremstår stolt og stærk på alle måder, deltog i et debatprogram i tysk tv. Desværre et, jeg kun har fået refereret, men han har været flere steder med næsten samme budskab – f.eks. i Deutsche Welle.
Klitschko boede mange år i Tyskland, da han var aktiv som bokser, og han er meget kendt i Tyskland. Først takkede han dybt for den tyske hjælp og tilføjede så, at han var dem dybt taknemmelig for, at de vil øge støtten – men bad på helt uvant og ydmyg måde så inderligt tyskerne om at gøre det hurtigt.
For kommer hjælpen først til næste år, så er der ingen soldater til at betjene de våben.
Hidtil har jeg holdt mig fra at trykke på ”panikknappen”. Selv ikke i marts 2022 trykkede jeg på den. Men denne gang gør jeg det. Det kan ikke overdrives, hvor akut og hvor kritisk situationen er!
Det er en rystende udmelding at komme med, og jeg må desværre sige, at jeg er enig. Jeg kommer lige ind fra frontzonen, og jeg kan kun bekræfte alvoren. Det virker til, at al adgang for journalister til fronten pt. er lukket helt ned, men har man været der i årevis allerede, så ved man besked. Dæmningen holder, men fundamentet er anskudt.
Den tidligere øverstkommanderende, Valerii Zaluzjnyj, der fortsat er universelt populær i den ukrainske hær, har igen været ude med en markant udmelding om krigen og teknologien. Han er ikke helt så dramatisk som Klitschko, men sidst han var ude med noget tilsvarende, var i The Economist, november 2023. Her erkendte han, at krigen var endt i en frossen situation, advarede om udviklingen og kom med tekniske betragtninger om krigens fremtid.
Det var også en advarsel – om end skjult – om, at Avdiivka ville falde, hvilket den gjorde få måneder senere. Og nu er han der igen på sin vanlige tekniske og underspillede måde.
Zaluzjnys nye interview kan læses her.
Læg hertil, at præsident Zelenskyj igen beder om forhandlinger med Rusland. Det kommer der næppe noget som helst ud af, men det understreger alvoren.
Seneste positive melding var, at Ukraine genvandt et område i Sumy-regionen. Problemet i den historie er, at det område skulle Ukraine allerede have taget én gang, men det havde de åbenbart ikke. Meget tyder på, at det var den russiske kadaverdisciplin, der var den virkelige årsag.
Ukraine havde fundet frem til kommandøren af den russiske enhed og ramte ham i byen Kursk, så ordrer pludseligt ophørte med at flyde ud til enheden, som derefter fortrak fra området. Med andre ord: Denne sejr siger meget lidt om den generelle situation, uanset hvor meget godt der i øvrigt er at sige om den.
Ukraine holder stand, men …
Det er uomtvisteligt, at Ukraine har kæmpet heltemodigt og dygtigt mod en nominelt voldsomt overlegen fjende. Det er rigtigt, at Rusland kun har taget marginalt tilbage af det, de tabte i fuldskalakrigen i slutningen af 2022. Der er stadig tid til at ændre udfaldet til ukrainsk sejr, men det er lige nu min opfattelse, at sker der ikke noget nyt, så vil Ukraine tabe.
Som en topgeneral udtalte: Ikke siden marts 2022 har situationen været lige så kritisk som nu!
Europa gik i gang med at levere ”en million granater” i 2023. Det var 155 mm standard NATO-artillerigranater, der var målestokken for det løfte. Vi leverede kun lidt over 500.000, og i 2024 nåede vi 980.000 – men det var på næsten to år og ikke i 2023.
I slutningen af 2023 lykkedes det republikanerne i USA at blokere for Bidens våbenhjælp til Ukraine. Jeg fejrede julen 2023 tæt ved fronten, og aldrig har jeg oplevet en så nedslående jul. Én ting var mine egne udfordringer, men langt værre var de mange russiske angreb mod en ukrainsk hær, der havde alt for lidt at skyde tilbage med. Det kostede Ukraine store tab, og de mistede byen Avdiivka, som ellers havde modstået alle angreb i næsten 10 år.
Må jeg minde om, at de soldater, der gik tabt, kan ingen våbenhjælp bringe til live og gøre klar til kamp igen. Det er et permanent tab. Derfor har den europæiske langsommelighed og de amerikanske stop for leveringer været umådeligt skadelige og vil i sidste ende blive årsagen til et eventuelt ukrainsk nederlag. Positivt må jeg tilføje, at gør vi nu det nødvendige fem minutter i tolv, så er det også vores hjælp, der vil bringe Ukraine til sejr. Ansvaret er vores.
EU er blevet bedre til at levere granater. Desværre valgte Trump i hele to omgange i år at lukke for våbenleveringerne til Ukraine, og senest har han genoptaget det, men kun for luftværn – og kun hvis andre betaler for det.
Ulykken er, at det igen koster dyrt i menneskeliv for Ukraine. Fronten var ellers stabil omkring Pokrovsk og Kostjantynivka, men nu er der fare for, at begge byer bliver omringet. Endnu en gang vil det koste Ukraine umådeligt dyrt, og nu er vi et sted, hvor flere af den slags tab kan vise sig at være irreversible.
Sandheden om bombardementerne af de ukrainske byer
Det britiske luftvåben, RAF, var uhyggeligt tæt på at tabe mod det tyske Luftwaffe i 1940. Men på grund af et lille bombardement af Berlin, som kostede ni berlinere og 120 RAF-besætningsmedlemmer livet, beordrede Hitler, at Luftwaffe skulle angribe London og mange andre britiske byer. Det betød, at RAF overlevede og kunne forpurre Hitlers planer om at invadere England. Det kostede 43.000 civile livet, men det reddede krigens udfald. Frihed er ikke gratis.
Derfor er det helt afgørende for hele krigen, at vi finder en billig og effektiv metode til at bekæmpe de billige russiske droner, især Shahed
Det er en dybt kynisk kalkule, men det er på samme måde i dag. For hver gang russerne begår deres terrorangreb mod civilbefolkningen, fjerner det fokus fra militære mål – og dermed fra de mål, der er afgørende for selve Ukraines overlevelse. Men der rettes også mange angreb mod militære mål, og det i en sådan grad, at det nu kan mærkes. Derfor er det helt afgørende for hele krigen, at vi finder en billig og effektiv metode til at bekæmpe de billige russiske droner, især Shahed.
Ukraine fortæller aldrig om bombninger af militære mål, og jeg kan ikke give oplysninger, som kan hjælpe russerne. Blot kan jeg skrive, at situationen er meget alvorlig.
Hvad kan bringe sejren til Ukraine?
Første trin for en sejr er at afværge et nederlag og stabilisere situationen. Det kan vi gøre ved, at europæiske lande påtager sig forpligtelsen for at forsyne udpegede ukrainske enheder via finansiering gennem private foretagender.
Dette er noget, som Norge og Sverige pt. overvejer, og der ligger en helt konkret ansøgning hos den danske forsvarsminister i form af et fælles dansk/ukrainsk forslag, der skal udvikle teknologi, produktion og levere forsyninger til en ukrainsk brigade – og hurtigst muligt derefter til et helt korps.
Forslagsstillere er Frihed for Ukraine, som jeg er formand for, sammen med 93. Brigade. Vi har kaldt initiativet “Huginn & Muninn”.
Ved at vise vejen kan vi måske få Tyskland med – og måske endda med det samme. Danmark viser vejen og udfører det. Tyskland leverer musklerne
Danmark kan endnu en gang vise vejen, og den er ikke så revolutionerende endda. For det er den måde, som både USA, Kina og Sovjetunionen gennem tiderne har hjulpet deres allierede – uden at involvere sig direkte i krigene. Ved at uddelegere hjælpen og gøre den direkte, ændres reaktionstiden på at dække selv akutte behov i meget positiv retning. Leveringerne kommer endvidere til at foregå uden mellemled, direkte til soldaterne. Det er billigt og effektivt at gøre det på den måde.
Ved at vise vejen kan vi måske få Tyskland med – og måske endda med det samme. Danmark viser vejen og udfører det. Tyskland leverer musklerne. Det alene er godt nok til at kunne stabilisere situationen, og det vil give tid til at forberede vejen til at få bekæmpet de russiske styrker ud af det Ukraine, hvis grænser Putin anerkendte med sin personlige underskrift i 2004.
I prioriteret rækkefølge skal sådan et setup give ukrainerne følgende inden nytår:
- Generelle forsyninger til kommunikation, elektronik, køretøjer og meget mere.
- Tilstrækkeligt med kamikazedroner og udvikling af dem, så Ukraine er teknologisk førende – ca. 4.500 stk. om måneden blot for en enkelt brigade. Der er over 100 brigader i Ukraine.
- ”Jagerdroner” til luftværn – automatiserede, hurtige (700 km/t), flyvende op til 10.000 meter – og i masseproduktion.
- En billig og effektiv ”bomberdrone” til angreb på russiske kontrol- og opmarchpositioner 20–40 km fra fronten – i hundredevis månedligt.
- Bedre kommunikation og elektronisk varsling mod angreb langs fronten – herunder alternativer til GPS.
- Øget kapacitet til at ramme militære mål langt inde i Rusland med masseproducerede, billige droner og specialversioner.
- Overtagelse af funktioner med frivillige, der kan frigøre mandskab til frontlinjen – fx luftforsvar, ambulancetjeneste, instruktører, logistik m.m.
Vores forslag bryder afgørende med, hvad Danmark plejer at gøre. Politikerne skal være parate til at tage en chance og acceptere, at det kan gå galt. Omvendt har vi mange gode folk med os – fra tidligere generaler til partiledere i Folketinget – og massiv politisk og militær støtte i Ukraine, fordi de tror på os og hele ideen.
Vi har da også bevist, at vi kan præstere noget helt konkret. Jeg forstår ønsket om at spille det ”sikre” kort, men jeg må minde om, at det vi plejer at gøre – ifølge de mange skandaler, som medierne afdækker – måske ikke er løsningen på et akut problem.
Hidtil har jeg holdt mig fra at trykke på ”panikknappen”. Selv ikke i marts 2022 trykkede jeg på den. Men denne gang gør jeg det. Det kan ikke overdrives, hvor akut og hvor kritisk situationen er!
Hvad der kan leveres om seks – eller endnu værre: tolv – måneder, er ligegyldigt, hvis der ikke forinden leveres, hvad der kræves for at stabilisere situationen lige her og nu.
Tiden er opbrugt. Vil man sejr, eller vil man nederlag? Kan vi få Tyskland med, hvor der lige nu blæser helt nye vinde?
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og