MR. EUROPA // IN MEMORIAM – Lars Zbinden Hansen var på nært hold af den franske politiker Jaques Delors under en køretur fra Kastrup Lufthavn til Fredensborg Store Kro i september 1996. Han mindes ildsjælen bag det Europa, vi kender i dag.
Limousine ad Strandvejen, planlagt omvej for at få et glimt af Øresund på en dag med solskin i efterårsvinkel.
Gæsten var Jacques Delors, Mr. Europa kaldet. Jeg var udkommanderet af min chef på Asiatisk Plads for at holde Delors med selskab på turen fra Kastrup til Fredensborg Store Kro, hvor han skulle holde tale til et forberedende møde til Copenhagen Seminars for Social Progress, en slags opfølgning på det sociale topmøde i København året før.
Jaques Delors mente, at Danmark og de andre skandinaviske lande havde indrettet sig, så det var værd at kopiere i hele EU
På vej ud ad Strandvejen, hvor jeg efter bedste evne forsøgte at konversere EU’s dengang allerstørste personlighed, fortalte han om sin kærlighed til Danmark og vores sociale system, der var en rollemodel for ham, sagde han. Jaques Delors mente, at Danmark og de andre skandinaviske lande havde indrettet sig, så det var værd at kopiere i hele EU.
Jeg havde ikke mødt manden før, men der blev hurtigt en behagelig stemning dér på bagsædet. Han var ’down-to-earth’, og – tænkte jeg: ”Der er noget Anker Jørgensen over ham”. Som Anker udstrålede han en venlighed, der signalerede inklusion og plads til alle. Og der var i hvert fald et sammenfald mellem de to. Delors boede i en lille lejlighed i Paris – som Anker i Sydhavnen.
Jeg havde checket op på Jaques Delors og vidste, at han som pionererne for europæisk enhed, Jean Monnet og Robert Schuman, var overbevist om, at europæisk integration og samarbejde ville forhindre et nyt smadret Europa. Delors havde en stærk erindring om Anden Verdenskrig, og hans far havde deltaget i Første Verdenskrig.
Jaques Delors’ udvidelser
Jaques Delors’ CV var imponerende. Han havde blandt andet været økonomi- og finansminister i Frankrig under Francois Mitterand og havde rettet så meget op på en skrantende økonomi, at kansler Helmut Kohl på den anden side grænsen i Tyskland var så tilfreds, at han sammen med Mitterand sagde god for Delors som kommissionsformand. Og den plads sad Delors på fra 1985 til 1995 i en periode, hvor der skete store forandringer med EF, der blev til EU i 1993.
Jaques Delors fik som noget af det første gennemført Den Fælles Europæiske Akt, som danskerne stemte ja til som EF-pakken ved en folkeafstemning i februar 1986.
Akten var en revision af Rom-traktaten fra 1957-58, og den skulle fjerne handelshindringer og bane vejen for et indre åbent marked og et tættere samarbejde mellem landene.
Jaques Delors stod også i spidsen for udvidelserne af EF fra 10 til 15 lande: Spanien og Portugal i 1986 og Finland, Sverige og Østrig i 1995.
Jaques Delors fik som noget af det første gennemført Den Fælles Europæiske Akt, som danskerne stemte ja til som EF-pakken
I 1989 barslede han med en rapport med hans navn. Den gjorde ham ikke populær i Danmark, fordi han ville ændre stemmereglerne i EF, så der blev mindre indflydelse til små lande som Danmark.
Oveni skulle små lande have færre medlemmer af Europa-Parlamentet, ligesom antallet af EU-kommissærer skulle skæres ned. Danmark følte sig truet på sin ene kommissær, men tabet blev i sidste ende afværget.
Derfor blev Jaques Delors i lang tid i Danmark opfattet som en lille-lands-tryner, og den opfattelse og den generelt store modstand mod det europæiske projekt kulminerede den 2. juni 1992, da danskerne stemte nej til Maastricht-traktaten.
Nej’et blev i december 1992 i Edinburgh formuleret til fire danske forbehold, så en folkeafstemning i Danmark resulterede i et knebent ja. Det var den 18. maj 1993.
På Nørrebro i København udløste det den værste vold i Danmark siden Anden Verdenskrig.
Men så begyndte stemningen at vende. Mange sænkede langsomt paraderne og så fordelene ved fællesprojektet. Jeg selv var dengang på bagsædet i limousinen solgt til det nye EU, selvom jeg havde været ihærdig EF-modstander. Det var nogle basale praktiske forhold, som overbeviste.
I Europa kunne man nu passere grænser uden at skulle vise pas og blive forstyrret af toldbetjente ned igennem Europa. Og inden længe ville man også slippe for at veksle penge eller rode med rejsechecks og sidde med små bunker af ubrugelig valuta, når turen var overstået.
Forfærdet over uretfærdighed
På positivsiden var det også, at blandt andre Jaques Delors ønskede en stærk social dimension i EU med beskyttelse af arbejdstagerrettigheder og generelt et EU, der først og fremmest skulle være for borgerne.
Da Jaques Delors døde i slutningen af december sidste år, understregede flere nekrologer netop Delors’ sociale dimension.
Britiske The Guardians mangeårige Europa-redaktør, John Palmer skrev for eksempel, at ”Delors’ engagement i EU aldrig kun var for økonomisk nødvendighed – han kæmpede for arbejderes rettigheder og social retfærdighed”.
I franske Le Monde mente redaktøren Françoise Fressoz, at Delors var ”forfærdet over uretfærdighed og ivrig efter at gøre en forskel”. Men det skulle foregå på den rigtige og rene måde. Man skulle spille med åbne kort: Delors ”hadede sykofanters spil,” hed det i det franske dagblad.
Delors’ engagement i EU aldrig kun var for økonomisk nødvendighed – han kæmpede for arbejderes rettigheder og social retfærdighed
Selvom Delors var medlem og på et tidspunkt blev foreslået som præsidentkandidat for det franske Socialistparti (som han afslog) var han svær at placere politisk. Var han en kristen demokrat eller kristen socialist eller socialistisk demokratisk kristen. Vel nok mest kristen men med et skarpt fokus på social retfærdighed og ansvar for medmennesket.
Delors havde stærke visioner om Europa, og han lykkedes langt hen ad vejen med sit vedholdende engagement i projektet og blev i lidt over ti år et slags EU-fyrtårn, der ikke var til at komme udenom. Han satte fingeraftryk, der stadig påvirker os alle. Eller som EUs nuværende kommissionsformand, Ursula von der Leyen, sagde om Delors: ”Han formede en hel generation af europæere”.
Delors skal have sagt, at ”verden er delt i to: Dem, der vil være nogen, og dem, der vil opnå noget”.
Han nåede begge dele, inden han stille sov ind i Paris i en alder af 98 år.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her