KENYA // BAGGRUND – På overfladen lignede Jan Bonde Nielsens blomstereventyr i Kenya – Dansk Chrysanthemum og Kultur – en succeshistorie om udvikling, arbejdspladser og dansk know-how i Afrikas hjerte. Danmark profilerede sig som pionér i udviklingssamarbejde, Kenya fik udenlandske investeringer, og verdensmarkedet fik snitblomster fra Afrika. I dag ved vi, der er en anden fortælling om Bonde Nielsens forretninger i Kenya, skriver Carsten J. Le Blond Willersted. ”Every business Nielsen touched was left in ruin,” siger en lokal iagttager.
NANYUKI, KENYA – Jan Bonde Nielsen er tilbage i rampelyset. Den 87-årige danske entreprenør har netop udgivet erindringsbogen Forfra – et værk, hvor han tegner billedet af sig selv som en overlever. Han beskriver sig selv som den ukuelige skikkelse, der altid rejser sig, efter en storm.
Men samtidig med bogudgivelsen ulmer gamle historier. Ikke kun fra Danmark, hvor hans navn i 1980’erne blev synonymt med økonomiske skandaler, men også fra Kenya, hvor han har levet det meste af sit voksne liv. Og her, på Afrikas jord, kaster fortællingen stadig lange skygger.
For at forstå, hvorfor Jan Bonde Nielsen stadig deler vandene, må man skrue tiden tilbage til begyndelsen. Til slutningen af 1960’erne, hvor en ung dansker ankommer til Kenya med en drøm så stor, at den for altid vil præge både landskabet og hans eget liv.
Den danske blomsterkonge i Østafrika
Langs bredden af Lake Naivasha begynder eventyret. Den unge Jan Bonde Nielsen står her og ser ud over vandet, hvor flodheste dovent dukker op til overfladen, og fugle flakser gennem luften. Bag ham rejser vulkanske bjerge sig, og foran ham ligger en vision: at gøre de kenyanske sletter til centrum for en blomsterindustri.
Det er her, Jan Bonde Nielsen grundlægger Dansk Chrysanthemum og Kultur (DCK). Med støtte fra den selvejende statslige fond Investeringsfonden for udviklingslande (IFU) vokser projektet eksplosivt. Gennem en usædvanlig aftale med regeringen i Nairobi får han adgang til 23.000 acres – næsten 93 km², større end hele Ærø – på meget favorable vilkår.
Kenya får udenlandske investeringer, og verdensmarkedet får snitblomster fra Afrika. Men i skyggerne lurer en anden virkelighed.
Ifølge danske medier og kilder i Kenya er aftalen stærkt præget af politiske forbindelser: Landbrugsminister Bruce McKenzie og justitsminister Charles Njonjo åbner døren og køber sig ind som aktionærer i projektet, da de betragter det som en moderne katalysator for udvikling i det unge, uafhængige Kenya. På det tidspunkt var de formentlig de to mest indflydelsesrige skikkelser i regeringen – kun overgået af Kenyas første præsident, Jomo Kenyatta.
McKenzie er ikke en hvilken som helst figur. Det er ham, der introducerer Bonde Nielsen til Kenya, og så hævdes det, at han er agent for den britiske, sydafrikanske eller israelske efterretningstjeneste. Han spiller en central rolle i den dramatiske Operation Thunderbolt i 1976, hvor israelske kommandosoldater befrier gidsler fra et kapret Air France-fly i Entebbe, Uganda.
Med McKenzie som både politisk allieret og aktionær i DCK får Bonde Nielsen monopollignende vilkår. Snart ruller lastbiler med byggematerialer ind over sletten. Drivhuse skyder op, borehuller pumper vand op, og millioner af krysantemum plantes i rækker, der strækker sig så langt, øjet rækker. Med op til 7.000 ansatte bliver projektet hurtigt en af de største arbejdspladser i regionen.
Snart arbejder op mod 7.000 mennesker på markerne. Lastbiler med byggematerialer brummer hen over sletten, og blomsterne sendes på køl mod Europa. På markerne knokler unge mænd og kvinder i den brændende sol, mens danske agronomer underviser i moderne dyrkningsteknikker.
På overfladen ligner det en succeshistorie – en historie om udvikling, arbejdspladser og dansk knowhow i Afrikas hjerte. Danmark profilerer sig som pionér i udviklingssamarbejde, Kenya får udenlandske investeringer, og verdensmarkedet får snitblomster fra Afrika. Men i skyggerne lurer en anden virkelighed.
Skyggeøkonomi og selskabslabyrinter
For bag de velpolerede årsrapporter skjuler der sig problemer. Projektet er afhængigt af kapital fra banker og statslige udviklingsmidler, og det vokser hurtigere, end økonomien kan bære. Allerede i 1970’erne kommer rygterne: massive lån, udviklingsmidler, der forsvinder i et sort hul, og en ledelse, der ifølge kritikere er mere optaget af hurtig profit end bæredygtig drift.
Og snart begynder virksomhedskonstruktionen at knage. DCK er ikke ét selskab, men et spindelvæv af virksomheder: DCK Production, DCK East Africa og det schweiziske DCK Trading.
Konstruktionen gør det muligt at flytte penge rundt. Blomsterne sælges fra ét selskab til det næste til kunstigt lave priser. Til sidst lander de hos det tyske selskab Evergreen Flora, hvor overskuddet kan parkeres uden at betale skat i Kenya.
Som det senere beskrives i den kenyanske presse: ”DCK’s ruthless pricing strategy drained Kenya’s treasury, while the profits disappeared abroad.” (Nation Africa) – dvs. den skruppelløse prisstrategi betyder, at alt overskud sendes ud af Kenya.
På markerne blomstrer krysantemummerne stadig. Men bag kulisserne begynder kritiske stemmer at tale om en dræning af Kenyas ressourcer.
Systemets opvågning og sammenbruddet
I begyndelsen er advarslerne få. Enkelte embedsmænd i Nairobi – selv folk i centralbanken – ser tegnene på uregelmæssigheder. Men selskabskonstruktionen er for kompleks, og Bonde Nielsen bevæger sig hurtigt uden for myndighedernes rækkevidde.
Først da de tyske bagmænd trækker deres finansielle støtte, styrter korthuset sammen. I 1975 bryder DCK sammen og efterlader en regning på hundredvis af millioner. Kritikerne kalder det en af de største erhvervsskandaler i dansk udviklingshistorie.
For hans kritikere er det dog ikke en frifindelse i moralsk forstand, men snarere et juridisk smuthul
I Danmark bliver Jan Bonde Nielsen lagt for had i forbindelse med sin overtagelse af Burmeister & Wains Motor- og Maskinfabrik A/S, da det nogle få år efter går i betalingsstandsning. Han bliver billedet på erhvervsmanden, der misbruger statslige midler og lader skatteborgerne stå tilbage med regningen.
Det danske retssystem rejser tiltale mod ham for groft mandatsvig. Men kort før domsafsigelsen forlader han Danmark og bosætter sig i London. Dermed er han uden for de danske domstoles rækkevidde.
De danske myndigheder anmoder om at få ham udleveret, men de britiske domstole afviser. De vurderer, at de forhold, han er tiltalt for i Danmark, ikke er strafbare efter britisk lov. Derfor kan han ikke udleveres. Resultatet er, at sagerne trækker ud – og til sidst opgives.
Bonde Nielsen selv fastholder sin uskyld og siger, at han intet havde at skjule og at han blev frikendt: ”I have nothing to hide. I was acquitted.”
For hans kritikere er det dog ikke en frifindelse i moralsk forstand, men snarere et juridisk smuthul, som gør det muligt at undslippe ansvar. For dem står han som manden, der undslipper konsekvenserne – men ikke skyggens sorte omrids.
Nye eventyr i Kenya
Mens den danske offentlighed vender sig fra ham, vender Bonde Nielsen tilbage til Kenya. Her finder han nye muligheder – langt væk fra danske domstole og kritiske avisspalter.
I 1980’erne investerer han i Nguruman Ranch, et gigantisk område på 67.000 acres (271 km² – omtrent på størrelse med Langeland). Det frodige landskab ved grænsen til Tanzania er fyldt med vilde dyr og dramatiske bjergformationer. Her opfører han sammen med sønnen Peter et luksusresort, Ol Donyo Laro, for internationale gæster. Og derudover bygger de Laro Lodge, som er Bonde-familiens private lodge.
Hans netværk breder sig som ringe i vandet. Han sidder ved bordet med forretningsfolk, taler fortroligt med ministre og deler håndtryk med lokale ledere. For nogle står han som en visionær investor, der bringer arbejdspladser og udvikling. For andre bliver han derimod anset som en udenlandsk magtspiller, der med politiske forbindelser og lukkede aftaler sikrer sig enorme jordområder og dermed skubber lokalsamfundet ud på sidelinjen.
Men bag safaridrømmen vokser en konflikt, der skal udvikle sig til en af Kenyas mest langvarige jordsager.
Som Nation Africa beskriver det: “I de fredfyldte landskaber på de store landbrug udfoldede sig en konflikt gennem næsten fire årtier. I centrum stod to danskere – Peter Bonde Nielsen og hans far, Jan – og deres kamp om den enorme Ol Donyo Laro-ejendom.”
De besætter området og brænder resortet ned. Endnu et kapitel lukker med røg og ruin
I begyndelsen af 00’erne eksploderer en ny kontrovers. Ifølge Nation Africa har Bonde Nielsen og hans søn Peter bevæbnet op mod 60 private rangers på ranchen – officielt for at beskytte de vilde dyr, men ifølge kritikere var der reelt tale om en privat milits.
Lokale ejere og politikere hævder, at militsen bliver brugt til at fastholde kontrollen med jorden. Sagen bliver rejst i det kenyanske parlament af blandt andre det daværende parlamentsmedlem Martha Karua, og medierne beskriver ”den danske blomsterkonge” som en skyggefuld figur i det kenyanske erhvervslandskab.
I 2012 bliver konflikten retslig: Jan og Peter bliver anklaget for at have besat dele af Nguruman Ranchen med bevæbnede vagter, mens de driver deres luksusresort.
Men ligesom i Danmark sker der intet. Retssager trækker ud, procedurer bliver udsat, og politiske kontakter sørger for, at der ikke falder dom. En tidligere politichef anbefaler endda, at deres vagter bliver afvæbnet, men uden resultat.
I 2014 kulminerer konflikten, da 300 bevæbnede masaier angriber Laro Lodge. Bevæbnet med buer, spyd og macheter smider de Bonde Nielsens folk ud. De besætter området og brænder resortet ned. Endnu et kapitel lukker med røg og ruin.
For Jan Bonde Nielsen er det en gentagelse af et gammelkendt mønster: store visioner, massiv modstand og et abrupt sammenbrud. Men denne gang bliver det sønnen, Peter, der står i centrum for efterspillet.
Sønnen Peter i stormvejr
Mens Jan langsomt trækker sig tilbage, træder sønnen Peter Bonde Nielsen ind som frontfigur. Han bosætter sig i Kenya i 2004 og bliver hurtigt en central figur i de juridiske slagsmål. Hans navn dukker senere op i de såkaldte Panama Papers i 2016 – de verdensberømte dokumenter, der afslører offshore-selskaber og skjulte formuer.
For nogle er han den visionære mand, der skabte arbejdspladser og bragte teknologi til landet. For andre er han symbol på uansvarlighed, konkursboer og magtmisbrug
Politiet i Kenya har siden 2005 haft Peter Bonde Nielsen i søgelyset. Ifølge Nation Africa har der været mistanke om ulovlig våbenbesiddelse, handel med eksotiske dyr, og der har endda floreret rygter om menneskesmugling og narkotikaproduktion. Men ingen sigtelser er nogensinde rejst.
I 2025 tager konflikten en ny drejning, da immigrationsmyndighederne i Kenya – Kenya Immigration Services – afviser hans ansøgning om investorophold. Peter svarer med en retssag ved Højesteret, hvor han hævder, at eks-partnere har konspireret imod ham for at fratage ham retten til Ol Donyo Laro.
Skyggen fra faderen hænger stadig tungt over navnet Bonde Nielsen.
En mand fanget i sine egne skygger
I dag bor Jan Bonde Nielsen fortsat i Kenya. For nogle er han den visionære mand, der skabte arbejdspladser og bragte teknologi til landet. For andre er han symbol på uansvarlighed, konkursboer og magtmisbrug.
Hans liv er historien om, hvordan én mand kan ride på en bølge af visioner, skandaler og politiske alliancer og altid lande på benene.
Men i både Danmark og Kenya står billedet tilbage af en anden figur: En mand, der undveg loven, som rejste imperier på andres bekostning, og hvis arv i dag er uendelige retssager og et efternavn, der stadig vækker vrede.
Som en kenyansk journalist tørt bemærker: ”Every business Nielsen touched was left in ruin.” Alt hvad han rørte endte i ruiner.
Og nu – med Forfra – forsøger Jan Bonde Nielsen at sætte punktum på sine egne præmisser. Men for mange i både Danmark og Kenya er spørgsmålet, om historien nogensinde kan fortælles uden de mørke skygger, der følger ham.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og