POLITIK // ANALYSE – Ellemann skal hurtigt ud af starthullerne og allerede på sommermødet om to uger i Farsø præsentere et offensivt udspil. Ellers kan han hurtigt ende som i titlen på lokalegnens verdensberømte roman af Johannes V. Jensen, Kongens Fald.
Kan Venstres raskmeldte formand, Jakob Ellemann-Jensen, sætte sig på magten igen efter seks måneders sygeorlov på grund af stress?
Det er det helt store spørgsmål, alle politiske analytikere stiller i disse dage, og som man også dybt inde i Venstre stiller sig selv, efter den fungerende forsvarsminister, Troels Lund Poulsen, og den vikarierende økonomiminister, Stephanie Lose, har delt ledelsen gennem de seneste måneder. En duo, der har været fuld tilfredshed med i Venstres folketingsgruppe og i baglandet, uden at det dog har forplantet sig nævneværdigt i meningsmålingerne.
Det er alvorligt, hvis der er løjet over for Folketinget. Det har potentiale til at fyre en minister, men det er næppe sandsynligt, at det kommer til at ske
Venstre har fortsat langt op til novembers valgresultat på 13,5 pct. og endnu længere op til niveauet for partiets selvforståelse, hvor det så end ligger, nu efter man må formode, at både Løkkes Moderaterne og Støjbergs Danmarksdemokraterne næppe kan karakteriseres som døgnfluer. Men noget over 13,5 pct. skal der i hvert fald ind på Venstres konto, før der falder helt ro over gemytterne.
Ellemann overlever grim sag om våbenindkøb
Jakob Ellemann-Jensen får sit at se til fra dag et i Forsvarsministeriet. Der ligger således en redegørelse og venter på at blive offentliggjort om indkøbet af våben hos en omstridt israelsk våbenproducent.
En milliardhandel, der blev hastet igennem Finansudvalget i slutningen af januar under dække af, at der skulle handles hurtigt, hvis Danmark ville sikre sig ordren. Det har netmediet Altinget imidlertid afdækket, ikke var den fulde sandhed.
Det er alvorligt, hvis der er løjet over for Folketinget. Det har potentiale til at fyre en minister, men det er næppe sandsynligt, at det kommer til at ske.
Den står i vejen for hans hovedprojekt om at genopbygge sin autoritet i Venstre og ikke mindst få skabt et projekt, der kan overbevise partiet og de frafaldne vælgere om rigtigheden af at gå i regering med Mette Frederiksen
SVM-regeringen har sit beskedne flertal på plads, og medmindre Jakob Ellemanns oplysninger til Folketinget stinker af bevidste tykke løgne, vil han klare frisag. Muligvis er der noget ansvar, der skal tørres af på nogle rådgivere i Forsvarets Materialeindkøb, og det vil i givet fald ikke være første gang, at ansvaret for en potentiel skandalesag tørres af på embedsmændene.
Først skal Jakob Ellemann-Jensen dog lige overleve krydsilden fra både pressen og fra oppositionen. Han kommer helt givet til at stå skoleret for Folketingets Forsvarsudvalg og i Folketingssalen. Sagen skal politisk drøvtrygges og leve så længe som overhovedet muligt. Her gælder ingen kære mor i forhold til, at Jakob Ellemann lige er kommet tilbage fra en længere sygdomsperiode.
Over for det står naturligvis, at Ellemann har en klar interesse i at få sagen lukket så hurtigt som overhovedet muligt. Den står i vejen for hans hovedprojekt om at genopbygge sin autoritet i Venstre og ikke mindst få skabt et projekt, der kan overbevise partiet og de frafaldne vælgere om rigtigheden af at gå i regering med Mette Frederiksen tilbage i midten af december 2022.
Kongens Fald i Farsø
Det politiske projekt trænger sig for alvor på. Det optimale vil være, hvis Jakob Ellemann allerede i de kommende uger kan tegne konturerne af en ny fremadrettet politik i de interviews, han bliver tilbudt efter sit comeback og dernæst være klar til at fremlægge klare sigtelinjer og mål ved partiets sommermøde i Farsø den 17. august.
Har han også det lederformat, der kræves, når de vanskelige politiske diskussioner opstår, og han som Venstres formand skal trække en linje i sandet?
Den kulturkyndige vil vide, at Farsø er fødestedet for to af danmarkshistoriens største forfattere: nobelprismodtageren Johannes V. Jensen og hans søster Thit Jensen. Mens Thit Jensen jo især udmærkede sig ved sit opgør med patriarkatet i 1920’erne, kampen for kvinders rettigheder og ikke mindst muligheden for at bestemme over deres egen seksualitet, så er Kongens Fald nok det litterære mesterværk, som de fleste forbinder Johannes V. Jensen med.
Jakob Ellemann-Jensens trone er ikke truet på kort sigt. Uanset hvordan man vender og drejer det, vil han være begunstiget af en medlidenhedsfaktor i sit parti, der gør, at både gruppemedlemmerne og baglandet vil lægge beslag på sig selv en rum tid, selv om de skulle have lyst til at fare i blækhuset.
Ellemann skal vise stærkt lederskab
Jakob Ellemanns største trussel er i virkeligheden ham selv. Der er ikke grund til at tvivle på hans egne og lægernes ord om, at han er rask nok til at genindtræde på sine gamle poster, men har han også det lederformat, der kræves, når de vanskelige politiske diskussioner opstår, og han som Venstres formand skal trække en linje i sandet?
Ellemann har ved tidligere lejligheder vist svaghedstegn, når Troels Lund Poulsen har taget ordet på pressemøder og skåret ud i pap, hvad Venstre mener om en konkret sag, når Ellemann ikke formåede at udlægge teksten.
Det viser noget om krisen i Venstre, at de ikke er i stand til at sætte en dagsorden og tage ejerskab over deres egen politik
Den går ikke længere. De gange, det er sket, er det ikke forbigået pressens opmærksomhed og dens evige trang til at se sprækker. Sker det igen, vil det med garanti få fuld skrue i medierne og blive udlagt som et svagt lederskab.
Det nytter ikke, at Ellemann igen kommer til at stå vingeskudt tilbage. Det er i hvert fald den sikre vej til kongens fald, medmindre han på rekordtid har løftet sit parti og sig selv op på en markant gunstigere position, hvor han er urørlig.
Venstre i klemme mellem to stærke personligheder
Men Jakob Ellemann får det under alle omstændigheder svært. Lars Løkke Rasmussen er i hopla: Han er her og der og alle vegne i den politiske debat.
Han åbnede tidligt i forsommeren debatten om selvfinansiering af ældreplejen, mens Mette Frederiksen gjorde sine hoser grønne til topstillingen i Nato. Katten er nu ude af sækken, og Socialdemokratiets ordfører, Christian Rabjerg Madsen, samlede tråden op til stor furore i sit eget parti. Her er man ikke klar til et opgør mod den universelle velfærdsmodel.
Mette Frederiksen har været tavs, og det samme har Venstre til trods for, at mere egenfinansiering af velfærdsydelser er en klassisk liberal mærkesag. Det viser noget om krisen i Venstre, at de ikke er i stand til at sætte en dagsorden og tage ejerskab over deres egen politik. Det er nu en bunden opgave for Jakob Ellemann-Jensen.
Han skal finde sin plads mellem to bedre modstandere og overbevise sit parti om, at han trods sin stressperiode har psyken, kræfterne og evnerne til stå i spidsen for Venstre ved næste folketingsvalg, der lige nu kan synes uendeligt langt fremme, men som man i politik begynder at forberede sig til om et års tid.
Jakob Ellemann-Jensen går en hård tid i møde.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her