SOCIALE MEDIER // ANALYSE Mette Frederiksen har tidligere været en superstjerne på de sociale medier, men nu går det stærkt tilbage, viser en ny analyse. Og det er alvorligt for statsministeren, skriver Andreas Karker i denne politiske analyse.
“Længe leve Hans Majestæt Kong Frederik den 10. 🇩🇰”
“Den kronprins, der nu bliver vores regent, er en Konge, vi kender. En konge, vi holder af. En konge, vi stoler på.”
Sådan skriver statsminister Mette Fredriksen søndag i sit Facebook-opslag i forbindelse med udnævnelsen af Kong Frederik X. Mange kan lide opslaget og deler det. Men statsministeren har store problemer på Facebook og andre sociale medier.
Tidligere – især under COVID-19 epidemien – førte statsministeren overbevisende på de sociale medier, men nu er hun styrtdykket.
Statsministeren har store problemer på Facebook og andre sociale medier
Analysebureauet Common Consultancy har udgivet sin årlige rapport over, hvilke politikere der har fået flest interaktioner på Facebook, altså likes, reaktioner og kommentarer, og den ser ikke god ud for Mette Frederiksen.
Målt på det samlede antal interaktioner er hun blevet skubbet ned på andenpladsen af løsgængeren Lars Boje Mathiesen, og målt på de enkelte opslag er der ifølge rapporten sket et “markant fald” fra i gennemsnit 13.046 interaktioner per opslag i 2022 til blot 4.977 interaktioner per opslag i 2023.
Det er et fald på 62 procent – for alle andre politikere er faldet gennemsnitligt kun på 21 procent.
“Vi var ret overraskede. Andre politikere er også gået ned, men slet ikke i samme skala som Mette Frederiksen. Det må give nogle dybe panderynker på Marienborg,” siger Valdemar Osted, der er head of tech i Common Consultancy til DR.
På de sociale medier bliver politikerne ikke afbrudt
Facebook er et vigtigt instrument for politikere. Her har de mulighed for at henvende sig direkte til vælgerne uden irriterende og negative spørgsmål fra journalister. Især under Covid-epidemien.
“Det må være bekymrende, hvis det er et udtryk for, at flere Facebookbrugere ikke længere synes, at hun er interessant Facebook er supervigtigt for politikerne. Der ingen afbrydelser, der er ingen kritiske spørgsmål, der er ingen irriterende journalist, der afbryder,” siger DRs politiske analytiker Pia Glud Munksgaard til DR.dk.
Nummer et i undersøgelsen er løsgænger Lars Boje Matthisen og nummer tre er SFs Jacob Mark. Andre i top er Inger Støjberg (DD), Pernille Vermund (NB) og Alex Vanopslagh (LA).
Og det falder sammen med en generel nedtur i meningsmålingerne for SVM-regeringen.
En meningsmåling, som analyseinstituttet Verian har gennemført op til regeringens etårs fødselsdag viser, at kun hver femte vælger – 21 procent – i større eller mindre grad mener, at regeringen bør fortsætte efter næste valg, skriver Berlingske.
Heraf erklærer bare fire procent – én ud af 25 respondenter – sig ubetinget enige i, at Danmark igen bør få en SVM-regering, når vælgerne næste gang har talt.
“Det er voldsomt, at så få står bag en flertalsregering, når hele præmissen for den regering selvfølgelig var, at de for det første havde et flertal – det har de så sat over styr – og for det andet skulle lande brede kompromiser. Begge dele synes vælgerne ikke helt at have responderet positivt på, “ siger statskundskabsprofessor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet til Berlingske.
Da jeg selv første gang blev præsenterer for ideen om en midterregering, som Lars Løkke Rasmussen foreslog under valgkampen i 2019, betragtede jeg det som absurd.
Ligesom andre politiske journalister var jeg vant til at tænke i rødt mod blåt. Det er politikerne også, og alle socialdemokrater vågner hver morgen og tænker: “Hvordan kan jeg bedst ødelægge det for Venstre?” Og omvendt.
Jeg vidste, at da vi sidst havde en miderterregering i 1978 var mistroen internt i regeringen så stor, at hvert parti i hemmelighed udpegede skyggeministre.
Jeg betragtede Lars Løkke Rasmussens forslag i 2019 som en overlevelseskamp, for han stod til at tabe valget. Det mener jeg stadig men samtidig med, at midterregeringen er styrtdykket i meningsmålingerne, er fordelene begyndt at vise sig for mig.
Det giver faktisk mening, at Socialdemokratiet kan lave politik uden at være afhængig af Enhedslisten, og at Venstre ikke behøver at lytte til Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
V og S har mange berøringsflader
I virkeligheden har Socialdemokratiet og Venstre flere berøringsflader end de har med de yderligtgående partier.
Tidligere politiske modstandere blev hurtigt venner. F.eks. erhvervsminister Morten Bødskov (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), som begge lagde hus til hemmelige møder mellem partierne under regeringsforhandlingerne.
“De mange møder handlede i høj grad om at skabe tillid. Både Morten og jeg har siddet i regeringer, hvor den gensidige tillid aldrig eksisterede. Så kan man skrive nok så mange siders regeringsgrundlag. Det afgørende er, om man stoler på hinanden og tror på, at man også kan løse de problemer, der på et tidspunkt kommer ind fra højre uden at være forudset i et regeringsgrundlag,” sagde Troels Lund Poulsen i et dobbeltinterview med Ellemann i Weekendavisen under overskriften “Rigtige venner”.
Og SVM-regeringen har truffet en del beslutninger, der burde være populære: Skattelettelser for 10 mia. kr., topskattelettelser, lønløft til offentligt ansatte, højere dagpenge i de første tre måneder med arbejdsløshed, højere fradrag for fagforeningskontingenter, og at man kan få dagpenge på 110 procent, hvis man tager en uddannelse som ufaglært. Og 37 timers arbejdspligt for især kvinder med ikke-vestlig baggrund, der ikke er på arbejsmarkedet.
Hvorfor kan vælgerne ikke lide det?
Den hårde nedtur de første 100 dage skyldtes primært to ting: Afskaffelsen af Store Bededag som helligdag. Og Venstres løfte til vælgerne i valgkampen, hvor Ellemann sagde, han aldrig ville støtte Mette Frederiksen som statsminister.
Socialdemokratiet gik faktisk til valg på en midterregering, men vælgerne troede ikke rigtigt på det, og det gjorde jeg heller ikke, før Mette Frederiksen kom gående med Jakob Ellemann under den ene arm og Lars Løkke under den anden.
Dertil kommer, at den nye stramme udlændingepolitik (og planerne om at man skal søge asyl fra Rwanda eller et andet land udenfor Europa) er en linje, der deler vandene. Mange af Socialdemokratiets mere venstreorienterede vælgere finder det asocialt. De går også mere op i velfærd end skattelettelser, og de er drevet over til SF, som har stor fremgang.
Mette Frederiksen tror på, at hun kan vinde næste valg
Mange af mine Facebook-venner (jeg har 5.000 men kender ikke mange af dem) hader Mette Frederiksen og håner hendes billeder af makrelmadder og æbleskiver. De mener, at hun længes efter et internationalt topjob, og det gør Lars Løkke i øvrigt også, mener de. Og ligesom flere kommentatorer tror de ikke, hun er formand for Socialdemokratiet ved næste folketingsvalg.
Lars Løkke Rasmussen er en egoist, men han går også op i, hvordan han vil gå over i historien
Jeg mener, at hvis Mette Frederiksen havde fået jobbet som generalsekretær i NATO tilbudt, havde hun sagt ja tak. Men nu tror jeg, at hun er begejstret for at være statsminister i Danmark, og jeg vurderer, at hun selv tror på, hun kan vinde næste valg.
Det samme gælder Lars Løkke Rasmussen, der har stiftet et nyt parti, som han gerne vil gøre langtidsholdbart. Det er det ikke nu, så det kan ikke tåle, at Lars Løkke Rasmussen forlader det. Lars Løkke Rasmussen er en egoist, men han går også op i, hvordan han vil gå over i historien.
Mange mener også, at Venstre vil forlade regeringen inden næste valg. Det tror jeg heller ikke.
Mit bud er, at SVM ved det næste valg vil gå til valg på at fortsætte samarbejdet. Og hvis mandaterne ikke er til det efter valget – hvad de ikke er i øjeblikket, så vil Mette Frederiksen sandsynligvis stadig have sit gamle røde flertal. Og både SF og Radikale vil jo gerne i regering.
Hvis blå blok skal udfordre det, skal de finde ud af at arbejde sammen. Og finde en statsministerkandidat. De er langt bagud. Meget længere end regeringen.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her