Jakob Brønnum: Nyindspilninger af Beethovens udødelige kvartetter

i Kultur/Kunst af

KLASSISK MUSIK// #LvB 250 – I 250-året for Beethovens fødsel spiller Den Danske Strygekvartet alle Beethovens strygekvartetter ved seks koncerter i New York. Samtidig udkommer en strøm af nyindspilninger af værkerne. Jakob Brønnum skriver om humanismens store komponist og hans omfattende produktion. 

De to tidligere artikler i anledning af Beethovens 250-års dag senere i år handlede om komponistens symfonier og om hans såkaldte ”koncerter”, altså værker for symfoniorkester med en solist. Nu skal det handle om noget andet end orkestermusik, nemlig kammermusikken – musik for mindre ensembler. Om strygekvartetterne, som Beethoven skrev ikke mindre end 17 af.

Vil man give sig selv en helt særlig oplevelse med kvartetterne, skal man holde øje med streamingen på The Chamber Music Society of The Lincoln Centers hjemmeside og den amerikanske WFTM Network, for her spiller Den Danske Kvartet samtlige Beethovens strygekvartetter ved seks koncerter 7.-14. februar.

Også inden for denne genre har Beethoven så at sige sat dagsordenen for fremtidige generationer på flere områder. De klassiske komponister har ofte en række værker for nærmest alle tænkelige kombinationer af instrumenter, og Beethoven er ingen undtagelse.

Den mest udfordrende kombination

Kombinationerne går almindeligvis fra to instrumenter til ni. Beethoven har skrevet 10 såkaldte violinsonater, værker for en duo bestående af violin og klaver, fem cellosonater for cello og klaver, trioer for både klaver, violin og cello og for tre strygere, strygekvartetter for to violiner, bratsch og cello og andre kombinationer af kvartetter, for kombinationer af kvintetter. Sextetten har Beethoven ikke rørt ved, men han har en charmerende septet. Nogle komponister skriver oktet og sågar nonet, altså for otte eller ni blandede instrumenter. Går man videre i rækken, benævner man det ikke efter antallet af instrumenter, men som et lille orkester.

Med Beethovens sene strygekvartetter betræder vi imidlertid helt nyt land, land som stadig ikke er pløjet ordentlig igennem

I hele denne farvelade af klange, som komponister opererer indenfor, er det netop strygekvartetten, som historisk og nutidigt set er den mest anvendte og mest udfordrende kombination af instrumenter i kammermusikken. Hvordan kan man balancere de fire instrumenter, så de både spiller en solistrolle og indgår i et samlet klangbillede?

Det er helt tydeligt at dømme efter antallet af værker i musikhistorien, at strygekvartetten synes langt mere interessant for komponisterne end kvintetten. At begive sig ind i Beethovens strygekvartetter er som at tage livtag med musikhistorien selv – og med det moderne menneskes intellektuelle historie.

Strygekvartetterne som stadier i historien

Beethovens strygekvartetter opdeles almindeligvis i tre grupper. Hver af disse grupper kan ses som stadier i historien.

De var de tre store komponister i Wien omkring 1800-tallets begyndelse, Haydn, Mozart og Beethoven, der udviklede genren til den form, den har i dag.

Et typisk blækklattet Beethoven-manuskript fra den såkaldste “Grosse Fuge”, en sats, der skulle have indgået i en af de sene strygekvartetter, men i dag som regel spilles alene. (Wikimedia Commons)

Den første gruppe af Beethovens strygekvartetter, opus 18,1-6, er en slags kunstnerisk hilsen til seks kvartetter, Mozart skrev som en kunstnerisk hilsen til Haydn, der med 68 kvartetter har grundlagt og udformet genren.

En af dem, Strygekvartet Opus 76.3 rummer den melodi, der i dag er den tyske nationalsang, skrevet af Haydn i 1797.

Den anden gruppe af Beethovens strygekvartetter, nr. 7 til nr. 11, kaldes ”de mellemste kvartetter”. Det er en slags næste stadium frem mod den moderne kunst, hvor der bliver byttet om på forholdet mellem genre og indhold.

I den klassiske kunst er indholdet underlagt de givne genrer, i den moderne kunst skaber man genrer. Jeg skrev en artikel om en parallel proces inden for den danske billedkunst for nylig, hvor en kunstner, J. C. Holm valgte at blive i genrerne og i dag er mindre kendt en flere af hans samtidige.

Helt nyt land

Med Beethovens sene strygekvartetter betræder vi imidlertid helt nyt land, land som stadig ikke er pløjet ordentlig igennem, for nu at blive i metaforen. Stravinsky, en af den moderne kompositionsmusiks pionerer, kaldte Beethovens sene kvartetter for musik, der stadig, 100 år efter, er ”samtidig musik og altid vil vedblive at være det.”

Den berømte og berygtede kritiker i Wien Eduard Hanslick glædede sig i slutningen af 1800-tallet over, at Brahms Strygekvartetter fra hans tid har deres udgangspunkt i Beethovens mellemste og ikke de sene kvartetter, som han anså for alt for abstrakte. Og først i 1910 blev de en del af kammermusikrepertoiret. Vel at mærke på et tidspunkt, da kammermusikken endegyldigt var rykket ud af borgerskabets stuer (se topfoto) og ind i koncertsalen.

Den Danske Strygekvartet – udenfor borgerskabets “musikkammer” som man ser i artiklens topfoto. Men stadig i samme opstilling. Pressefoto: Caroline Bittencourt

Hvis jeg skal fremhæve en af de sene strygekvartetter, er det Strygekvartet nr. 14 i cis-mol. De klassiske strygekvartetter består af fire satser, nogenlunde i samme skema som en symfoni, men Beethoven begynder at eksperimentere med formen i de sene kvartetter i en sådan grad, at der er syv satser i et værk som dette.

De syv satser bevæger sig mellem nogenlunde klassisk, dog sært tidløst moderne kammermusik (1. sats), voldsomt intens folkemusik (2. sats), underligt naturalistisk enkelhed (4. sats) og helt abstrakt tonemageri i det langsomst tænkelige tempo (7. sats).

Hvem skal introducere?

Alle de sene strygekvartetter vil blive venner for livet, hvis det lykkes en at gøre bekendskab med dem. Spørgmålet er bare, hvem der skal introducere en for dem. Den Danske Strygekvartet har ikke indspillet dem

Der kommer i almindelighed mange indspilninger af Beethovens Strygekvartetter, og blandt de mest anbefalelsesværdige (og nu går vi over i den subjektive afdeling) er for mig indspilningen med Emerson Quartet på Deutsche Grammofon.

En anden er indspilningen med The Endellion Quartet, og den er desuden billig, hvis man køber den på CD. En musikhistoriker, jeg har drøftet det med, har på de sociale medier offentligt udråbt indspilningen med Takacs-kvartetten som sin endegyldige favorit, mens den kendte, nu pensionerede musikkritiker på Jyllandsposten, John Christiansen, mente, at indspilningen med en tidlig inkarnation af The Budapest Quartet var den bedste, der er lavet.

Et andet følelsesregister

Blandt de nye indspilninger står indspilningen af de sene kvartetter med den russiske Brodsky Quartet, der udkommer i disse dage frem.

Det er ikke den smukkeste – det kunne være den med Alban Berg Quartet. Det er ikke den reneste og skarpeste; det kunne være Emersons. Det er ikke den mest undersøgende og lette i sindet, det kunne være Endellions, ikke den varmeste – det kunne være indspilningen med Guarneri-kvartetten – og ikke den mest irriterende: Det kunne være indspilningen med Quartetto Italiano, der både er underligt damebladsagtig og indhyllet i en middelhavsagtig brise i sin absolut ukværulerende lethed.

For mig spiller det hele følelsesregister ind som en underliggende palet i de indfarvninger, Beethovens tidløse og tydeligvis udødelige, sene strygekvartetter får i Brodsky-kvartettens behandling

Men indspilningen med Brodsky er nærværende og skarp på en måde, det kan være svært at beskrive. Når jeg skal forklare det for mig selv, har jeg gjort det på den måde, at jeg kender Brodsky-kvartetten først og fremmest fra deres indspilning af Shostakovich 15 strygekvartetter, der er en moderne pendant til Beethovens, men fuld af angst, undertrykkelse, håb om forsoning, bitterhed, smerte og længsel efter frihed og trøst. De er skrevet under Sovjettidens undertrykkelse.

For mig spiller det hele følelsesregister ind som en underliggende palet i de indfarvninger, Beethovens tidløse og tydeligvis udødelige, sene strygekvartetter får i Brodsky-kvartettens behandling. Som en anmelder i The Guardian skrev, ”de er alle sammen helt pletfrie i den musikalske udførelse, så det er et spørgsmål om personlig smag.”

Jeg vil komme til at synes bedre og bedre om dem, som tiden går.


Beethoven: Late String Quartets
Brodsky Quartet
Udgivet jannuar 2020 (Chandos)


Andre nye udgivelser af Beethovens strygekvartetter:

The Guarneri Quartet Plays Beethoven
Guarneri Quartet
Genudgivet november 2019 (RCA)

Beethoven: Complete String Quartets
Miró Quartet
Udgivet november 2019 (Pentatone)

Beethoven: Complete Quartets (indspillet 1951-1970)
Beethoven Quartet
Genudgivet januare 2020 (Melodiya)

Beethoven: Complete String Quartets (Indspillet 1964-1970)
Juilliard String Quartet
Udkommer 14. februar 2020 (Sony)


Tidligere artikler i anledning af 250-året for Beethovens fødsel:

Gensyn med Beethovens samlede symfonier

Beethovens Klaverkoncerter: Mirakler af tidløs, meditativ kvalitet


Modtag POV Weekend gratis, følg os på Facebook
– eller støt vores arbejde

Læser du POV fast eller kun lejlighedsvis?
Hver fredag samler vi ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i ugebrevet POV Weekend.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her.

Har du mulighed for at støtte POV som åbent og uafhængigt dansk medie, kan du gøre det som støtteabonnent her.


Foto: En strygekvartet på Haydns tid. Det fremgår tydeligt, hvorfor man kalder det, der kan spilles hjemme hos folk selv for “kammermusik”. Wikimedia Commons.

Læs mere
Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Jakob Brønnum er forfatter til 36 bøger. Senest er kommet "Gensyn med den store fortælling" (Eksistensen, 2019), digtbogen "Virkeligheden 2.0" (Det poetiske bureaus forlag 2019, 276 sider), "Bowie - Rockmusikeren som eksistensdigter" (Eksistensen, 2018) og digtbogen "Øjeblikkets tredje tilstand" (Det poetiske bureaus forlag 2018, 353 sider)

De senere bøger:
Nøjsomhedens tivoli (digte, 2017)
Matthæuseffekten (essay, 2017)
Den sidste passion (digte, 2017)
Lysåret (haikudigte, 2016)
Fortællinger fra undergrunden (noveller, 2016)
Pengeguden (essay, 2026)
Porten til den indre by (digte, 2016)
Argumenter mod døden (essay, 2015)
Langsomheden 1.0 (digte, 2015)
Malmö by night (digte, 2014)
Sange ved himlens port (Dylan-bog, 2014)

Hjemmeside: https://sites.google.com/site/jakobbroennumshjemmeside/

Jakob Brønnum er født og opvokset på Frederiksberg. Han har HumBas fra RUC og er cand. theol. fra Århus Universitet. Jakob Brønnum er en ofte anvendt foredragsholder (se hans foredrag på http://www.sogneaften.dk/jakob-broennum.htm). Han bor i dag i Örebro i Sverige med sin familie. Hans færøske hustru Rúna í Baianstovu (og skolekammerat fra Johannesskolen på Frederiksberg) er lektor og forsker ved socionomuddannelsen på universitetet i Örebro. Jakob Brønnum er redaktør af nettidsskriftet Den smalle bog, som han grundlagde 2016 samt af et teologisk/fagpolitisk tidsskrift. Han har siddet i bestyrelsen for Dansk Forfatterforening og i styregruppen for BogForum. Han har været formand for Den skønlitterære gruppe i forfatterforeningen og for den internationale forfatterforeningsorganisation Baltic Writer's Council. Han har skrevet for bl.a. Aarhus Stiftstidende, Bogmarkedet og Kristeligt Dagblad. Han sidder i bestyrelsen for den offentlige virksomhed Länsmusiken, Örebro og har tidligere siddet i innovationsrådet ved Örebro Universitets fakultet for humaniora. På POV International skriver Jakob Brønnum kulturstof og om etiske og eksistentielle problemstillinger.

Seneste artikler om Kultur

Fordomme

Fordomme på glatis

SYDSTATSLIV // KLUMME: NFL, NBA, NHL, MLB. Entusiasme har mange forkortelser i